Høj arbejdsløshed hos unge genopliver 100 år gammel historie i Kina

Ifølge Kinas præsident, Xi Jinping, og statsmedier bør de unge ikke være så kræsne, når de søger job. Også selv om de har taget en uddannelse for at få job til en højere løn. (Arkivfoto). Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

Millioner af unge kinesere har taget en lang uddannelse, men kan ikke få job. En gammel novelle er vakt til live og bruges til at ytre kritik af regeringen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ikke meget har ændret sig på et års tid.

Ungdomsarbejdsløsheden i Kina er tæt på samme rekordhøje niveau, og utilfredsheden ulmer særligt hos de millioner af unge, der har knoklet for at få en uddannelse og nu er uden udsigt til at finde et job, der passer til deres kvalifikationer.

Andelen af arbejdsløse mellem 16 og 24 år i Kinas byer ligger på 19,6 procent. Det svarer ifølge CNN til omkring 11 millioner borgere.

Det er tæt på rekorden på 19,9 procent, der blev registreret i juli sidste år.

Arbejdsløsheden blandt de unge kan stige yderligere, når et rekordstort antal på 11,6 millioner unge senere i år bliver færdiguddannede.

- Hvis de tidligere coronaprotester afslørede noget, så er det, at et stort antal sure, veluddannede unge i Kinas byer kan give store problemer for det regerende kommunistparti, siger Alex Capri, seniorforsker ved forskningsorganisationen Hinrich Foundation, til CNN.

Han henviser til de store protester mod coronarestriktioner i november sidste år, som pressede regeringen til at lempe Kinas strikse regler.

Arbejdsløsheden er også et betændt emne.

Der er vidt forskellige holdninger til, hvordan den skal bekæmpes. Præsident Xi Jinping har før talt for, at de unge bare skal søge ud på landet og hjælpe med at booste økonomien i landbrugsområder.

Omvendt mener de unge, at det ikke bør være løsningen, når de har brugt mange år på at få en uddannelse netop for at undgå fysisk hårdt arbejde med lavere løn.

Midt i diskussionen om arbejdsløshed er en 100 år gammel litterær figur dukket op.

Det er Kong Yiji, som er hovedpersonen i en novelle skrevet af Lu Xun, der betragtes som en af de mest indflydelsesrige kinesiske forfattere.

Kong Yiji var en højtuddannet mand, som levede i fattigdom, fordi han var for stolt til at tage et fysisk arbejde.

Siden februar er historien om ham blevet brugt bredt på kinesiske sociale medier.

Unge gør grin med sig selv ved at sammenligne sig med figuren, men ytrer samtidig kritik og frustration over at bruge mange år på at uddanne sig blot for at træde ud i arbejdsløshed.

Fra Kinas top er der blevet slået kontant ned.

En populær musikvideo, der tager udgangspunkt i Kong Yiji-historien og gør grin med statsmediers artikler om, at de unge er for kræsne og bare skal stoppe med at klage deres nød, blev prompte fjernet.

På sociale medier forsvinder opslag, der henviser til Kong Yiji-historien, lige så hurtigt, som de bliver lagt op.

Samtidig forsøger regeringen og statsmedierne at tage ejerskab over historien om Kong Yiji. Den menes originalt at være skrevet som en kritik af staten og den intellektuelle klasses tilbagegang.

I statslige medier såsom avisen Global Times er fortællingen imidlertid en anden. Her bliver moralen ved historien udlagt som, at Kong Yiji bare skulle have taget sig et arbejde.

De beskriver, at virkeligheden snarere er, at flere unge ønsker at droppe "flotte job i skyskrabere" og finder mere glæde ved mere normale job med lange arbejdsdage og dårligere løn.

Jobsøgere i massevis dukker op, når der er jobmesser i Kina. Her er det i april i det sydvestlige Kina. Næsten hver femte af de unge i byerne står uden job. (Arkivfoto). Foto: Zhao Junchao/Ritzau Scanpix

Kampen om fortællingen ser ud til at fortsætte. Ligesom utilfredsheden hos de mange arbejdsløse.

/ritzau/

Historien om Kong Yiji

* Historien om Kong Yiji udkom i 1923 som del af en novellesamling af den indflydelsesrige kinesiske forfatter Lu Xun.

* Handlingen udspiller sig i slutningen af Qing-dynastiet, som varede fra 1644 til 1912. På det tidspunkt var dynastiet dybt korrupt og ineffektivt.

* Hovedpersonen i historien er Kong Yiji. Selv om han er lærd, så klarede han aldrig de særlige eksamener, der skulle til for at få en karriere som bureaukrat i Qing-dynastiet.

* Da han nægter at tage et andet arbejde, lever han i fattigdom. Alligevel insisterer han på at bære den lange kåbe, der viser, at han har status som en lærd mand.

* Han forsøger at hævde sig som klog, men bliver samtidig taget i at stjæle bøger. Han bliver konstant gjort til grin og banket på den bar, som han jævnligt besøger.

* Historien bliver nu brugt af unge kinesere som metafor på landets uddannelsessystem. De mener, at de er fanget af deres uddannelse, som er blevet en byrde, der holder dem tilbage.

Kilde: Mediet The China Project.

/ritzau/

Kinas økonomi har slet ikke samme fart på som tidligere, hvilket er medvirkende til, at mange unge ikke kan finde arbejde, der passer til deres kvalifikationer. Foto: Jade Gao/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu