I lyset af klimaforandringer og kriser skal gammelt system gentænkes

Det er ikke småting, der nu skal på bordet ved et topmøde i Paris. Den store ambition er intet mindre end at tilpasse det finansielle system til en ny tid.

Målet er at sikre, at der etableres en "ny konsensus", så de globale mål om at bekæmpe fattigdom, klimakrisen og at beskytte naturen kan opfyldes, mens lande er tynget af gæld efter flere kriser.

Ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, hænger de tre tæt sammen.

- Vi er derfor nødt til sammen at blive enige om de bedste midler til at tackle disse udfordringer i de fattige lande og udviklingslandene, lyder det.

Det gælder både summen af penge og de finansielle organisationers struktur, ligesom der skal findes nye måder at skaffe penge på, mener han.

Ved mødet, der finder sted torsdag og fredag, skal der udveksles idéer frem mod en stribe vigtige møder på den økonomiske scene og klimafronten i år.

Idéerne spænder ifølge AFP fra en global skat på eksempelvis skibsfarten til strukturelle ændringer af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

Banken yder lån til ulande, og flere lande har presset på for en klimareform af banken, så de mange milliarder bidrager til grøn omstilling.

Fra fransk side håber man at give et "politisk skub" til idéen om en global skat på den udledning af drivhusgasser, som verdens skibe står for.

I spidsen for mødet står foruden Macron også østaten Barbados, hvis eksistens er truet af klimaforandringerne, der får verdenshavene til at stige.

- Det internationale samfunds svar er i øjeblikket fragmenteret, delvist og utilstrækkeligt. Vi opfordrer derfor til en grundlæggende ændring af vores tilgang, siger premierminister Mia Mottley.

Hun har ved de seneste klimatopmøder talt dunder mod de rige lande, og hvordan deres store forbrug af fossile brændsler rammer ulandene hårdt.

Netop penge, som altså nu er på dagsordenen i Frankrig, har længe skabt mistillid ved klimatopmøderne på grund af et gammelt, brudt løfte.

I 2009 lovede de rige lande udviklingslandene 100 milliarder dollar årligt fra 2020-2025 til deres klimakamp. Men ikke ét år er det blevet opfyldt.

Spørgsmålet om skyld for klimaforandringerne har også længe martret forhandlingerne. Sidste år kom de rige lande dog ulandene lidt i møde.

Her blev besluttet en fond med penge til de tab og skader, som ulandene står tilbage med efter de klimakatastrofer, som er blevet mere normale.

Den præcise udformning skal dog først på plads ved klimatopmødet i Dubai senere i år. Det er dog håbet, at topmødet i Paris nu kan vise en del af vejen.

Topmødet er ifølge WWF Verdensnaturfonden en mulighed, der ikke må misses, for at sætte en ny kurs for det globale finansielle system.

- De rige lande lever simpelthen ikke op til deres forpligtelser til at hjælpe ulandene med at finansiere indsatsen mod klima- og naturkrisen, siger global klimachef Manuel Pulgar-Vidal i en pressemeddelelse.

- Verdens ledere skal gribe chancen ved topmødet i Paris for at genopbygge tilliden og låse op for de finansielle strømme i retning af vores globale prioriteter, lyder det.

Ifølge AFP kommer omkring 50 stats- og regeringschefer til topmødet, hvor særligt toppolitikere fra flere udviklingslande har meldt deres ankomst.

Godt nok deltager Emmanuel Macron og den tyske kansler, Olaf Scholz, men herfra er der langt mellem regeringschefer for de rigere lande.

Der er dog deltagere laget lige under den politiske top. Fra amerikansk side deltager for eksempel finansminister Janet Yellen.

Derudover kommer blandt andre EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, samt Verdensbankens nye chef, Ajay Banga.

/ritzau/