I over to år har de trænet: Nu venter risikabel rummission amerikanere

Her ses kvartetten, der mandag morgen drager mod rummet. Fra venstre mod højre: Jared Isaacman, Anna Menon, Sarah Gillis og Scott Poteet. Foto: John Kraus/Ritzau Scanpix

For første gang gøres nu forsøg på en kommerciel rumvandring. Mandag morgen dansk tid affyres rumraketten. I baggrunden står Elon Musk med storstilede planer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Utallige timer i en simulator og en centrifuge, hvor de er blevet slynget rundt.

Dykning. Faldskærmsudspring. Og bestigning af Cotopaxi-vulkanen i Ecuador.

De seneste to og et halvt år har budt på intens træning for fire amerikanere. Selv for en tidligere kamppilot med over 20 års erfaring fra luftvåbnet.

- Jeg kan fortælle, at det uden tvivl har været noget af det mest udfordrende træning, jeg nogensinde har oplevet, har Scott Poteet sagt ifølge AFP.

Nu er ventetiden ovre for Poteet og hans tre kolleger.

Efter planen bliver de mandag klokken 03:38 lokal tid - 07:38 dansk tid - sendt på den storstilede rummission Polaris Dawn i en Falcon 9-raket.

Med sig har de en stribe forsøg. Men ét mål overskygger de andre:

De skal ud på den første kommercielle rumvandring, som transmitteres live.

Rumvandringerne har længe været en fast del af missionerne hos eksempelvis den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, skriver NBC News.

Men ingen privat virksomhed har gjort det før.

- EVA (rumvandringer, red.) er et risikabelt eventyr. Men igen, vi har gjort alt arbejdet for at blive klar til det, sagde Bill Gerstenmaier mandag.

Han er vicedirektør i rumfartsvirksomhed SpaceX, som Elon Musk står bag. Tidligere har han været chef for bemandede rumflyvninger hos Nasa.

- Vi har på en måde bygget videre på Nasas arv, men jeg tror også, at vi har udvidet den en lille smule, sagde han ifølge Reuters.

Ikke nok med at det er den første kommercielle rumvandring. Det skal også foregå 700 kilometer over Jorden.

De fire rumrejsendes efternavne er broderet ind i missionens emblem. Foto: John Kraus/Ritzau Scanpix

Hidtil har astronauter kun bevæget sig ud ved ISS - 400 kilometer over Jorden.

I spidsen for missionen står den amerikanske milliardær Jared Isaacman, som for tre år siden brugte tre dage i kredsløb om Jorden.

Isaacmann står bag det elektroniske betalingsfirma Shift4 og er leder af Polaris-programmet, som er tilknyttet SpaceX.

- Uanset hvilken risiko der er forbundet med det (turen, red.), er det det værd, sagde han ifølge nyhedsbureauet på pressemødet mandag.

Milliardæren er med til at finansiere missionen sammen med SpaceX.

Hvor meget han har brugt, vil han ikke sige. Men det estimeres ifølge Reuters til at være over 100 millioner dollar - 670 millioner kroner.

Foruden Isaacman og hans gode ven Scott Poteet består resten af holdet af de to SpaceX-ansatte Sarah Gillis og Anna Menon.

Her ses affyringen af en Falcon 9-rumraket tidligere i år. (Arkivfoto). Foto: Mike Blake/Reuters

Hvis alt går vel, vil de nå 1400 kilometer væk fra Jorden, hvilket ifølge AFP vil være det længste siden Apollo-missionerne, der sluttede i 1972.

Missionen er den første, hvor SpaceX' nye astronautdragter er i brug.

Der skal også laves en laserkommunikationstest mellem rumskibet og SpaceX' Starlink-satellitter.

Elon Musk, manden bag SpaceX, har et mål om en dag at kolonisere Mars.

- Det her bliver episk, skriver Musk på det sociale medie X om missionen.

Missionen ventes at vare seks dage. Rumvandringen er planlagt til dag tre.

Der er planlagt en tilsvarende mission på et senere tidspunkt og en tredje tur i det massive Starship-rumskib, som SpaceX er ved at udvikle.

Affyringen sker ved Nasas Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida. (Arkivfoto). Foto: John Raoux/Ritzau Scanpix

Det ultimative mål med rumskibet er ture til og fra Månen og Mars.

/ritzau/

Kort om Polaris Dawn

* Polaris Dawn er den første af tre missioner under Polaris-programmet.

* Det ledes og finansieres af milliardæren Jared Isaacman og SpaceX, som Elon Musk står bag.

* Målet med programmet er at tage de første skridt mod et stort mål.

* Der skal testes teknologier, som SpaceX kan få brug for, hvis mennesker skal længere ud i rummet i fremtiden.

Kilde: CNN.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu