I skyggen af den virkelige krig leger ukrainske børn soldater

Andrij Sjyrokykh (t.v.) og Maksym Mudrak (t.h.) leger krig på en mark. De vil begge to gerne være soldater, når de bliver ældre. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

På en mark i Ukraine løber drenge rundt og leger krig. Krigen har betydet, at nogle vil være krigshelte. Andre vil have hævn over russerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Astronaut, politimand eller professionel fodboldspiller. Hvad vil du være, når du bliver stor?

I krigshærgede Ukraine har krigen fået indflydelse på børnenes fremtidsønsker. De vil i militæret. De vil være krigshelte.

Og de øver sig allerede ved at lege krig på ukrainske marker med aflagte hjelme og legetøjsvåben, som mest af alt ligner vandpistoler. Men for børnene er legen virkelighed.

- Jeg kan virkelig godt lide at lege krig. Når jeg bliver stor, vil jeg være en rigtig krigshelt, siger Maksym Mudrak, som er ti år.

Han løber rundt på marken iført en ramponeret hjelm, som er alt for stor til hans hoved.

Ifølge Maksym Mudraks bedstemor Valentyna Mudrak har barnebarnets interesse for krig været støt stigende, siden Rusland invaderede Ukraine. Faderens død i krigens tidlige stadie har også skubbet til krigsinteressen, mener hun.

- Han har været meget, meget berørt af sin fars død. Maksym tænker på ham konstant. Han går over på kirkegården og græder, siger Valentyna Mudrak.

Maksym Mudraks far var ikke en del af det ukrainske militær. Ifølge familien blev faderen dræbt i nærheden af hovedstaden Kyiv, da han leverede forsyninger til frivillige, som forsvarede Ukraine mod Ruslands angreb.

Nu bor Maksym Mudrak sammen med sin bedstemor i Stojanka nær Kyiv.

For den ti-årige dreng er drømmen om at blive soldat en måde at bevare mindet om sin far. Han ved godt, hvem han bebrejder for tabet.

- Jeg ser russerne som min værste fjende, siger han.

Krigen har medført omfattende ødelæggelser og stor lidelse for ukrainerne. Børn har mistet deres kære, fået ødelagt både skoler og hjem og har oplevet rædsler.

Kateryna Goltsberg, som er psykolog, forklarer, at børn i konflikt- og krigszoner længe har leget krig. Det er en refleksion og et resultat af de begivenheder, de har været vidne til.

- Krig ændrer os. Men vi må indse, at sandsynligheden for posttraumatisk stresssyndrom vokser, når en person overlever traumatiske begivenheder, siger hun.

Maksym Mudrak (t.v.), som er ti år, drømmer om at blive krigshelt for at ære sin fars minde. Han mistede sin far i krigens tidlige stadie. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

De ukrainske børn ved godt, hvem som er ansvarlig for deres hjemlands nuværende tilstand.

33-årige Iryna Kovalenko har over for sine børn aldrig lagt skjul på, at det er nabolandet Rusland, som står bag.

- Min mor har sagt, at de affyrer bomber ind i Ukraine fra Rusland, fortæller Iryna Kovalenkos seks-årige datter, Sofija.

- Mor har også sagt, at Vladimir Putin (Ruslands præsident, red.) er meget slem. Og at han slog katte og hunde, da han var barn. Da han blev stor, gik han over til mennesker.

For Iryna Kovalenko er det vigtigt, at hendes børn ved, hvad deres naboland er for en størrelse. Det er vigtigt, at de ved, at Rusland altid vil være deres nabo.

Mens Maksym Mudrak løber rundt på marken og drømmer om at blive krigshelt, har hans legekammerat Andrij Sjyrokykh en klar plan.

- Jeg vil virkelig gerne på en eller anden måde tage hævn for de soldater, som er blevet dræbt ved fronten, siger 13-årige Sjyrokykh.

Andrij Sjyrokykh (t.v.) vil ikke gå i skole. Han vil hævne de faldne ukrainske soldater og gøre ved russerne, hvad de har gjort ved ukrainerne. Foto: Sergei Supinsky/Ritzau Scanpix

Han vil ikke gå i skole, medmindre det er for at lære om militærtaktik.

- Jeg vil gøre ved russerne, hvad de har gjort ved os.

Drengene kan registrere sig til militærtjeneste i Ukraine det år, hvor de fylder 17.

/ritzau/AFP

Krigen rammer ukrainske børn

* Der bor 7,3 millioner børn, som er yngre end 18 år, i Ukraine.

* 501 børn er blevet dræbt i krigen.

* 82 procent af alle ukrainske børn lever i fattigdom. Før krigen var det 43 procent.

* 1,5 millioner børn er i risikozonen for at udvikle depression, angst, posttraumatisk stresssyndrom og andre mentale sygdomme.

* 5 millioner børn er fordrevne i Ukraine eller rejst helt ud af landet.

* Over 16.000 børn er ifølge den ukrainske regering blevet taget af Rusland.

Kilder: FN, Unicef, Statista, World Vision og The Guardian.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu