Iran presses fra mange sider og holder præsidentvalg midt i det hele

Ali Khamenei har op til fredagens valg fortalt iranerne og kandidaterne, hvad der er bedst for dem.

Han er Irans øverste leder og har det afgørende ord i alle landets vigtige anliggender.

Han har været øverste leder siden ayatollah Khomeinis død i 1989. Mange af de 85 millioner iranere har aldrig kendt til andet end et liv under den dybt religiøse og konservative, islamistiske præst.

- Vi lægger stor vægt på en høj stemmedeltagelse, sagde han onsdag i en tv-tale om valget.

- I alle valg, hvor stemmedeltagelsen har været lav, har den islamiske republiks fjender fordømt os.

Reuters skriver, at han samtidig sagde til de seks kandidater til præsidentvalget, at de ikke skal alliere sig med nogle, der "afviger" det mindste fra revolutionen.

Revolutionen er en henvisning til 1979, da ayatollah Khomeini stod i spidsen for den islamiske revolution, som væltede shahens styre i Iran.

Fredagens valg er et valg i utide. Der skulle først være præsidentvalg i 2025, men præsident Ebrahim Raisi omkom i maj i en helikopterulykke.

Præsidenten styrer Irans dag-til-dag-politik, og Raisi var lige så konservativ som Khamenei.

De internationale nyhedsbureauer skriver, at han endda blev nævnt som en mulig afløser for den snart 85-årige Khamenei som øverste leder.

De seks kandidater er alle godkendt af Vogternes Råd, der kontrolleres af Khamenei. Rådet sikrer, at kandidaterne er fagligt og religiøst egnet.

Fem af kandidaterne regnes for lige så konservative som Khamenei. Den sjette ligner mere en reformist.

AFP skriver, at favoritten er formanden for parlamentet, Mohammad Bagher Ghalibaf, med atomforhandleren Saeed Jalili på andenpladsen.

Den mere reformvenlige Massoud Pezeshkian er tredjestørste favorit.

De 61 millioner stemmeberettigede iranere vælger ny præsident på et tidspunkt, hvor Iran befinder sig i turbulente tider.

I Mellemøsten er det shiamuslimske Iran i konflikt med den sunnimuslimske verden og med Israel.

Iran støtter militser rundt om i regionen, herunder houthierne i Yemen og Hizbollah i Libanon.

Iran støtter også Hamas, der dog er sunnimuslimsk. Men de har fælles interesser i deres modstand mod Israel.

I april sendte Iran 300 missiler og droner mod Israel, der sammen med sine allierede skød stort set alle ned.

Israel og Vesten er også i strid med Iran på grund af Irans atomprogram. Vesten har sanktioner mod Iran, og de er med til at presse økonomien for staten og almindelige iranere.

Iran hjælper også Rusland med droner til krigen mod Ukraine.

AFP skriver, at valgkampen har været afdæmpet.

Der har været tv-debatter, hvor kandidaterne har lovet at løse de økonomiske problemer. De har forskellige bud på det fremtidige forhold til Vesten.

Ali Vaez fra organisationen International Crisis Group siger til AFP, at den nye præsident også står med et andet stort problem, nemlig voksende "splittelse mellem stat og folk".

- Ingen har fremlagt en plan for, hvordan de problemer løses, siger han.

I de senere år har der ofte været protester mod Irans ledelse. Kvinder har smidt de religiøse tørklæder, som staten påbyder dem at bære.

Så der bobler en utilfredshed, og det kan ramme stemmeprocenten. Ved forrige valg i 2021 stemte kun 49 procent, den laveste deltagelse i Irans historie.

AFP skriver, at iranerne synes delt i spørgsmålet om at stemme.

En kvinde, der siger, at hun er ingeniør og hedder Neda, siger til nyhedsbureauet, at hun "under ingen omstændigheder vil stemme".

- Uanset hvem der får posten, vil ingen af dem være gode for nationen. Min stemme ændrer intet.

/ritzau/