Israels blokade for nødhjælp forværrer sulten i Gaza dag for dag
Palæstinensere rækker gryder frem i håb om at få del af den sparsomme mad, der bliver uddelt. Foto: Mahmoud Issa/ReutersMahmoud Issa/Reuters
Israel har blokeret for nødhjælp til Gaza i mere end to måneder. Uden snarlig nødhjælp vil palæstinensere dø af sult, ikke af bombardementer, lyder opråb.
Ritzau RitzauBjarke Alsing Holst, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Han er ved at løbe tør for ord.
Der er så meget lidelse i Gaza, at Philippe Lazzarini, chef for FN's organisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, snart ikke længere ved, hvordan han skal beskrive "elendigheden".
Men han prøver alligevel i et interview med BBC, hvor han langer ud efter Israel i kraftige vendinger.
Israel har blokeret for nødhjælp til Gazastriben siden begyndelsen af marts.
- Sulten spreder sig. Folk er udmattede. Folk er sultne. Vi kan forvente, at hvis der ikke kommer nødhjælp ind i de kommende uger, vil folk ikke dø på grund af bombardementer. De vil dø på grund af mangel på mad, siger Lazzarini.
Annonce
Israel er af Sydafrika og flere andre stater ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag anklaget for, at der er tale om folkedrab.
Personligt er UNRWA-chefen ikke i tvivl om, at Israel i kampen mod Hamas, som styrer i Gazastriben, bruger sult som et våben.
Denne gang er Lazzarini endnu mere sikker. De seneste to måneder uden nødhjælp har tydeliggjort det, siger han.
- Jeg er slet ikke i tvivl. Det er, hvad vi har bevidnet de seneste 19 måneder. Særligt de seneste to måneder. Det er en krigsforbrydelse.
- Afgørelsen vil komme fra ICJ, ikke fra mig. Men jeg kan sige, at vi ser, at mad og humanitær hjælp helt klart bliver brugt til at opnå politiske eller militære mål i Gaza, siger han til BBC.
Lazzarinis melding kommer, efter at der mandag kom en ny vurdering fra IPC Integrated Food Security Phase Classification (IPC), som er et system til at vurdere fødevaresikkerhed.
Ifølge vurderingen er Gaza tæt på hungersnød.
Næsten hele befolkningen på omkring 2,3 millioner indbyggere, hvoraf næsten halvdelen er børn, oplever akut fødevareusikkerhed. Det betyder, at de sulter på grund af den manglende nødhjælp.
Topfolk i Israels regering lægger ikke skjul på, at stoppet for nødhjælp er et middel til at presse Hamas.
Annonce
Sidste måned sagde forsvarsminister Israel Katz, at blokaden er et "vigtigt pressionsmiddel" for at sikre sejr over Hamas og få de sidste israelske gidsler ud.
Sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir kalder "standsningen af humanitær hjælp for et af de primære pressionsmidler mod Hamas".
- At lade nødhjælp komme til Gaza igen, før Hamas er i knæ og løslader alle vores gidsler, vil være en historisk fejltagelse, siger han.
Hos FN's fødevareprogram er direktør Cindy McCain frustreret.
- Familier i Gaza sulter, mens maden, de har brug for, står ved grænsen. Hvis vi venter, indtil hungersnød er bekræftet, vil det allerede være for sent for mange mennesker, siger hun ifølge AFP.
Også chef for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus opfordrer Israel til igen at lade nødhjælp komme ind i Gaza.
Næsten hele befolkningen i Gaza på omkring 2,3 millioner indbyggere, hvoraf næsten halvdelen er børn, oplever akut fødevareusikkerhed. Foto: Omar Al-Qattaa/Ritzau Scanpix
Hamas overdrog mandag et amerikansk-israelsk gidsel til Israel, i hvad der betragtes som et forsøg på at genåbne for forhandlinger om våbenhvile og tilstrømningen af nødhjælp.
Israel fastslog efterfølgende, at offensiven mod Hamas fortsætter, og det samme gør blokaden.
Krigen stopper først, når Hamas er udslettet, lyder det fortsat fra israelsk side.
/ritzau/
Krigen i Gaza
* Den igangværende krig begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel fra Gaza.
* Hamas sendte mange raketter mod Israel, trængte ind over grænsen og dræbte omkring 1200 israelere i kibbutzer, på en militærbase og på en musikfestival. Hamas tog 251 gidsler med til Gaza.
* Så angreb Israel Hamas i Gaza.
* Over 52.000 palæstinensere er ifølge Hamas dræbt under krigen. Israels regering siger, at 856 israelske soldater er dræbt, herunder faldne den 7. oktober. Efter den 7. oktober og frem til 13. maj i år er 415 soldater meldt dræbt.
* Der er frigivet eller befriet en del israelske gidsler. Andre gidsler er meldt dræbt.
* Den 19. januar trådte en våbenhvile i kraft. Under våbenhvilens første fase blev der frigivet 33 gidsler og omkring 1800 palæstinensiske fanger.
* Våbenhvilens anden fase blev aldrig en realitet. Israel genoptog angreb mod Gaza 17. marts.
* Hamas holder fortsat 57 eller 58 gidsler. 34 af dem er ifølge Israels militær døde.
Kilder: Reuters, AFP og gov.il.
/ritzau/
Den humanitære situation
* Omkring 1,9 millioner af Gazastribens 2,3 millioner indbyggere er internt fordrevne som følge af de israelske bombardementer af det palæstinensiske område.
* På tværs af Gazastriben er der udbredt mangel på mad, drikkevand og medicin.
* 91 procent af palæstinenserne i Gazastriben oplever fødevareusikkerhed på niveauer, der af FN betegnes som "krise eller værre". Omkring 345.000 palæstinensere i Gazastriben står over for et katastrofalt niveau af fødevareusikkerhed.
* Over 60.000 børn menes at have akut brug for behandling for underernæring.
* 23 af 36 hospitaler i drift er kun delvist funktionelle. De øvrige er helt ude af drift. Der er desuden otte felthospitaler, hvoraf fire kun er delvist funktionelle.
Kilde: FN's kontor for koordinering af humanitære anliggender (Ocha).
/ritzau/
En palæstinensisk dreng får lidt at spise, efter at der er blevet uddelt varm mad til de sultne palæstinensere i Gaza. Foto: Omar Al-Qattaa/Ritzau Scanpix
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu (t.v.), ses her med sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir. Ben-Gvir kalder "standsningen af humanitær hjælp for et af de primære pressionsmidler mod Hamas". (Arkivfoto). Foto: Oren Ben Hakoon/Reuters