Israels krise spidser til og kan ifølge præsidenten ende i borgerkrig

De væbnede styrker er rygraden i staten Israel, der nu i næsten 75 år er blevet hyldet som det eneste demokrati i Mellemøsten.

Staten ligger i et nabolag, der er fjendtligt stemt, så alle israelere gør militærtjeneste i mange år efter værnepligten.

Nu er der vaklen i geledderne. Eller protester, om man vil.

I de seneste uger har piloter, veteraner og forskellige reservister meddelt, at de ikke kommer til næste genindkaldelse.

De protesterer mod regeringen under premierminister Benjamin Netanyahu, der med en retsreform vil ændre staten fundamentalt.

Kritikere siger, at Israel vil gå fra demokrati til autokrati, hvor regeringen bestemmer over domstolene.

Så sent som torsdag meddelte 650 reservesoldater fra efterretningsenheder og styrken til cyberkrig, at de fra søndag ikke vil gøre frivillig tjeneste, skriver avisen Ynetnews.

Det skyldes, at parlamentet i næste uge stemmer om en lov, der gør det svært at afsætte premierministeren ved en rigsret. Han kan kun afsættes, hvis han er fysisk eller psykisk syg.

- Vi hører, at den første diktatorlov bringes til afstemning i næste uge. Der er en pistol mod demokratiets hoved, siger de 650 reservister ifølge Ynetnews.

- Derfor må vi med stor sorg reagere, og vi melder os ikke til tjeneste.

Loven om premierministeren er blot et af flere lovforslag, der har udløst massedemonstrationer i landet.

Isaac Herzog, Israels præsident, har forgæves forsøgt at dæmpe spændingerne med et kompromisforslag.

- De, der tror, at en virkelig borgerkrig med tab af menneskeliv er en linje, vi ikke krydser, ved ikke noget. Præcis nu, 75 år inde i Israels eksistens, er afgrunden lige foran os, sagde han ifølge avisen Jerusalem Post i onsdags.

Lørdag aften ventes der igen hundredtusinder af mennesker på gaderne. Det bliver 11. lørdag i træk.

Læs her, hvad der er op og ned i konflikten:

* Hvornår begyndte krisen?

Der er tre korruptionssager mod Netanyahu, som er en populær leder blandt vælgerne. Sagerne har i realiteten ført til, at Israel har været i politisk dødvande i flere år.

Siden 2019 har der været fem valg.

Ved det femte valg i november i fjor endte det med et lille højreflertal. Netanyahu fra det højrenationale Likud har allieret sig med nationale og religiøse partier på den yderste højrefløj. De har 61 af parlamentets 120 mandater.

* Hvad er problemet så?

Kritikere siger, at Netanyahus hovedsigte er at komme fri af korruptionsanklagerne. Så han føjer krav fra sine nye partnere.

De har helt særlige krav til en retsreform.

* Og hvad er de?

Israel har ikke en grundlov. Det giver dommerne i højesteretten forholdsvis stor magt.

Bosætterbevægelsen med rødder i israelske bosættere på Vestbredden, Israels ultrareligiøse samfund og jøder af mellemøstlig oprindelse har i mange år følt, at højesterettens dommere behandler dem uretfærdigt.

Så partierne kræver af regeringen, at parlamentet får ret til at udpege dommere og til at ændre en dom, der er afsagt i højesteret.

Det er nogle af de lovforslag, der behandles lige nu.

Men der er flere punkter, der kan få sindene i kog. I regeringsprogrammet står også noget om at rulle love inden for LGBT+ tilbage, ændre love om mindretalsbeskyttelse og om at løsne reglerne for, hvornår israelsk politi må skyde.

Annektering af Vestbredden tales der også om.

* Hvad sker der, hvis parlamentet vedtager retsreformen?

Israel vil stå i en kæmpe krise, hvor højesteretten ventes at afvise dele af lovene. Regeringen kan vælge at overhøre højesteretsdommerne.

Det er i det tilfælde, at præsident Herzog har advaret om en borgerkrig.

/ritzau/