Israels runde fødselsdag er plaget af splid og usikkerhed om fremtiden

Det kan på forhånd skabe dårlig stemning til en 75-års fødselsdag, hvis man ved, at festens deltagere ikke kan døje hinanden.

Sådan er det i familier, og eksemplet Israel viser, at det også gælder, når stater fylder rundt.

Israel markerer tirsdag og onsdag sin 75-års fødselsdag. Det er et land i krise og i splid med sig selv, der skal til fest.

Der er ellers nok at fejre.

Efter Anden Verdenskrig, hvor Nazityskland forsøgte at udrydde Europas jøder, rejste mange overlevende til det daværende britiske Palæstina-mandat i Mellemøsten.

En del jøder var i forvejen rejst dertil. Der var uroligheder mellem jøder og lokale arabere og britiske soldater midt i det hele.

Briterne opgav mandatet og udskilte det nuværende Jordan.

I november 1947 besluttede FN, at resten skulle deles i en jødisk og en arabisk stat.

De arabiske lande var imod.

Den 14. maj 1948 udråbte den jødiske ledelse Israel.

For første gang siden det første århundrede havde jøderne et land, men de arabiske lande gik omgående til angreb på den nye stat i deres midte.

Israel overlevede krigen og også de mange senere krige og konflikter og kan efter den hebraiske kalender fejre sin 75-års fødselsdag den 25. april.

Der er ikke udpræget feststemning.

I de seneste måneder har der været kæmpe demonstrationer mod premierminister Benjamin Netanyahu og hans regering i protest mod en retsreform.

Hvis reformen vedtages, bevæger demokratiet sig mod et autoritært styre, mener mange af landets ni millioner indbyggere.

Regeringen vil indføre, at parlamentet kan ændre på højesteretsdomme. Desuden skal parlamentet være med til at udpege dommere.

Kritikere mener, at regeringen vil bruge reformen til at få Netanyahu af krogen i en korruptionssag.

Han er gået i regering med ultraortodokse og meget nationalistiske partier, der længe har ment, at domstolene ikke er religiøse og nationalistiske nok.

Som de 75 år er skredet frem, er der blevet flere og flere ortodokse jøder.

De får mere og mere indflydelse og har via køb og salg på den politiske basar sikret, at ortodokse studerende ikke tvinges ind i militæret som resten af befolkningen.

Bosætterbevægelsen med rødder i israelske byer på Vestbredden, som Israel holder besat, er også blevet stærkere.

Så fronterne mellem dem og mere verdslige israelere i blandt andet Tel Aviv og Haifa er trukket hårdt op. Det ses i denne tid.

Og det bliver måske også tydeligt på fødselsdagen.

I den hebraiske kalender begynder døgnet ved solnedgang. Så fødselsdagen begynder, når solen går ned tirsdag.

Israel har altid fejret nationaldagen sådan, at den første aften bruges til at mindes faldne soldater.

Når det bliver dag igen, begynder fødselsdagsfesten.

Sådan er det også denne gang.

Det officielle Israel samles til mindehøjtidelighed ved den militære kirkegård på Herzl-bjerget i Jerusalem. 4000 gæster er inviteret.

Eli Ben Shem, leder af Yad Labanim-organisationen for faldne, har ifølge avisen Times of Israel advaret om mulige optøjer og kaos ved den følsomme ceremoni.

Yad Labanim er blevet kontaktet af "tusindvis" af familier.

- Politikere, der ikke har tjent i militæret, kommer til kirkegården. Familierne har sagt, at gør de det, bombarderes de med æg ved indgangen, siger Shem til tv-stationen Channel 12.

Transportminister Miri Regev har ansvaret for det officielle arrangement. Hun siger ifølge avisen Yedioth Aharonot, at hun vil sikre, at politiet har "nul tolerance".

- Jeg accepterer og respekterer demonstrationer. Men retten til at demonstrere er ikke retten til anarki eller til at forstyrre andre.

/ritzau/