Italiens gamle premierminister beskylder Frankrig for at skyde fly ned

Italiens tidligere premierminister Giuliano Amato på pressekonferencen i Rom, hvor han beskylder Frankrig for at have skudt passagerflyet ned ved Sicilien i 1980. Foto: Remo Casilli/Reuters

Italiensk eks-premierminister vækker mystisk flystyrt til live. 81 blev dræbt, da maskinen i 1980 styrtede ned ved Sicilien. Frankrig skød det ned, siger han.

Offentliggjort Sidst opdateret

Giuliano Amato har været premierminister i Italien i to korte perioder. Senest fra 2000 til 2001.

Siden har han blandt andet været indenrigsminister og haft forskellige juridiske poster, men det er efterhånden noget siden, at offentligheden har hørt til den nu 85-årige Amato.

I de seneste dage er han imidlertid kommet i medierne igen. Amato, der tidligere var socialist, men nu står uden for partierne, har rettet skarpe beskyldninger mod Frankrig.

Han mener, at et fransk jagerfly skød et italiensk passagerfly ned ved Sicilien den 27. juni 1980.

Flight 870 fra flyselskabet Itavia, der ikke eksisterer mere, var på vej fra Bologna til Palermo, da det pludselig styrtede ned.

Alle 81 om bord omkom.

I et interview i weekenden med avisen Repubblica hævdede Amato, at DC-9-maskinen blev skudt ned med et missil, som blev affyret af et fransk jagerfly.

Det skulle være sket i forbindelse med en plan, som Frankrig - måske også USA og Nato - havde om at likvidere den daværende libyske diktator, Muammer Gaddafi.

Der var efterretninger om, at han skulle befinde sig i luftrummet nogenlunde samtidig.

Der var masser af Nato-fly i luften, og så gik noget galt. Et fransk fly, lettet fra et hangarskib ved Korsika, sendte ved en fejl et missil mod passagerflyet, lyder en udbredt forklaring i Italien.

Imidlertid var Gaddafi ifølge Amato slet ikke i luftrummet. Gaddafi, der blev dræbt af oprørere i Libyen i 2011, var på forhånd blevet advaret.

Det fik Amato ifølge egne oplysninger at vide af nu afdøde, tidligere italienske premierminister Bettino Craxi.

I interviewet opfordrede Amato Frankrig til at tilstå.

- Det vil være en anledning for præsidentpaladset til at vaske den skam, der hviler over Paris, væk, sagde Amato.

Det forulykkede fly er her fotograferet i en hangar i Rom i 2003, 23 år efter styrtet ved Sicilien. Resterne af maskinen er møjsommeligt samlet i et forsøg på at opklare, hvorfor DC-9-maskinen styrtede i havet. Der er fortsat ingen officiel forklaring. (Arkivfoto). Foto: Emiliano Grillotti/Ritzau Scanpix

Der har ikke været reaktioner fra regeringen i den franske hovedstad, Paris. Nu gentager Amato sine beskyldninger, og det har også fået internationale medier som nyhedsbureauet Reuters til at fortælle om sagen.

På et pressemøde tirsdag opfordrede han igen Frankrig til at se på sagen. Han henvendte sig direkte til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

- Jeg beder Macron om at se på sagen. Hvis det viser sig, at påstanden er uden hold i virkeligheden, så vil det være godt. Men hvis den er sand, må han sige undskyld, sagde Amato.

Han sagde også, at han rejser sagen nu, fordi han er 85.

- Man begynder at spørge sig selv, om der er noget nyttigt, man mangler at gøre. Noget ufærdigt, som kan gøres færdigt.

Han mener også, at det er lettere for Macron at tage sig af sagen, fordi Macron blot var to og et halvt år, da flyet styrtede ned.

Præsidenten tilhører en anden generation og ikke den gamle politiske og militære elite, der i givet fald bærer ansvaret.

Muammar Gaddafi var i 1980 libysk leder. Ifølge spekulationerne om det italienske flystyrt skulle en maskine med ham om bord have været i luftrummet ved Sicilien, da passagerflyet styrtede ned. Vesten havde en plan om at likvidere Gaddafi, men ved en fejl ramte missilet passagerflyet. Nogle kilder siger, at Gaddafi var advaret og slet ikke var i luftrummet, men det hele er officielt stadig spekulationer. Gaddafi blev dræbt af oprørere i 2011 i sit hjemland. (Arkivfoto). Foto: Str/Reuters

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, sagde i weekenden, at Amatos udtalelser "fortjener opmærksomhed" og tilføjede, at han bør fremlægge eventuelle beviser til at underbygge sin påstand.

Men Amato siger, at han ikke har beviser.

Franske diplomatiske kilder siger til Reuters, at Frankrig altid har samarbejdet med Italien om sagen. Og Frankrig er "selvfølgelig klar" til at samarbejde igen, hvis det skal være.

Igennem årene er der foretaget en lang række undersøgelser af sagen. Der har været retssager, og vraget er bjærget. Men der er ingen klare konklusioner på, hvad der fik det 14 år gamle fly til pludselig at styrte i havet.

Francesco Cossiga, tidligere italiensk præsident, var premierminister, da katastrofen skete. Ifølge Reuters fremsatte han i 2008 beskyldninger, der ligner dem, der nu kommer fra Amato.

Cossiga døde i 2010.

Eks-premierminister Amato har opfordret Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at fortælle, hvad Frankrig ved om nedstyrtningen af flyet i 1980. Amato påpeger, at Macron kun var godt to år, da flyet styrtede ned, så han har ikke noget at gøre med den militære og politiske elite fra dengang. (Arkivfoto). Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix

/ritzau/

Flystyrtet i 1980

* Flight 870 fra Bologna til Palermo den 27. juni 1980 nåede aldrig frem. Kort før landingen i Palermo på Sicilien styrtede det i havet ved øerne Ponza og Ustica.

* Flyet var en DC-9 fra det nu lukkede flyselskab Itavia. Der var fire besætningsmedlemmer og 77 passagerer om bord. Alle omkom.

* Flystyrtet er aldrig opklaret. Der er spekulationer om, at det blev skudt ned, eller at en bombe eksploderede om bord på maskinen. Kommissioner, retssager og høringer i årevis har ikke opklaret katastrofen.

* Italiens tidligere premierminister Giuliano Amato har opfordret Frankrig til at erkende, at det var et fransk fly, der skød maskinen ned. Amato har ikke fremlagt beviser for, at Frankrig skulle have skudt det ned.

* Daria Bonfietti, formand for sammenslutningen af pårørende til ofre for katastrofen, hilser Amatos udtalelser velkomne.

- Disse ord er vigtige, og det er en korrekt rekonstruktion af alt, der findes i dokumenterne, og som vi har kendt til i årevis, siger Bonfietta.

Kilde: Ansa

/ritzau/

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu