Jørn Utzons ikoniske operahus fejrer et halvt århundrede i Sydneys havn
Jørn Utzon sidder ved sit arbejdsbord i hjemmet i Hellebæk i Nordsjælland tirsdag den 29. januar 1957. Han har samme dag fået at vide, at hans projekt til et operahus i Sydney er blevet foretrukket frem for værker fra flere end 900 arkitekter over hele verden. Foto: Ulf Nilsen/Ritzau Scanpix
Fredag er det 50 år, siden Operahuset slog dørene op for første gang. Danske Jørn Utzon gravede den atypiske bygnings form frem af jorden, siger hans datter.
Ritzau RitzauRasmus Schaal Linneberg/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tirsdag havde et væld af forskellige nationaliteter indfundet sig i Joan Sutherland-teatret, den næststørste sal i den australske storby Sydneys ikoniske operahus.
Der fejres i denne uge 50-års fødselsdag for Operahuset, og gæsterne var kommet for at fejre den danske arkitekt Jørn Utzons perle på havnen.
Gensynsglæden summede, og snakken gik lystigt. Mest på engelsk med alverdens accenter, men også på dansk, svensk og kinesisk.
Flere gæster havde tilsyneladende været med til at bygge murene omkring dem.
Bygningens atypiske form er den danske arkitekt Jørn Utzons påfund.
Annonce
Men måske er det ikke rigtigt at sige, at han har fundet på den. Måske gravede han den nærmere frem, siger Lin Utzon, den danske arkitekts datter.
- Operahusets fysiske form er sådan, at man egentlig føler, at man har kendt den altid. Uden at man selvfølgelig har det. Men der er noget ved det mirakel, som Operahuset er, som vi kan forholde os til som mennesker, fortæller hun.
- Det er som om, at jorden er blevet skrabet væk, og så er der det tilbage, som er det mest vidunderlige, mennesket kan lave - eller som måske ikke er lavet af mennesket, men som måske er lavet af en højere magt. Det er jo et mirakel.
Det er blandt andre Lin Utzon, som folk tirsdag aften er troppet op for at se. Hun og hendes bror Jan Utzon er fløjet til den anden side af Jorden for at fortælle gæsterne, hvordan Operahuset blev til.
- Han var overenergisk, fortæller Lin Utzon om sin far, da hans bud på Operahuset blev valgt i 1957.
- Hvordan kan man ikke blive det, når man får en opgave, som er så uden for alt det, man kunne drømme om?
Jørn Utzon rejste i 1950'erne frem og tilbage mellem Sydney og København, inden familien bosatte sig i storbyen, mens arbejdet med bygningen stod på.
Byggeriet startede i slutningen af 1950'erne, men bygningen gik adskillige gange over budget og stod først færdig 14 år senere.
Lørdag den 20. oktober 1973 blev Operahuset indviet. Der var fyrværkeri, Beethoven-symfoni, og dronning Elizabeth II var mødt op for at byde den ikoniske bygning velkommen i verden.
Lin Utzon taler tirsdag under et foredrag med hende og hendes bror Jan Utzon om deres far Jørn Utzons operahus i den australske storby Sydney. Fra venstre er det dekan ved University of New South Wales' fakultet for arkitektur Claire Annesly, Jan Utzon, Lin Utzon og professor i arkitektur Richard Johnson. Foto: Katje Ford/Free
Jørn Utzon sad hjemme i Hellebæk i Nordsjælland.
Annonce
Familien så end ikke med i fjernsynet. Det var over syv år, siden danskeren havde arbejdet på bygningen.
En tvist med den nye regering i delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger, havde resulteret i, at finansieringen af Operahuset blev trukket. Jørn Utzon måtte trække stikket og flytte hjem.
Konflikten er i årene efter blevet beskrevet som noget nær en krig blandt ildsjælen Utzon og en række politikere med et horn i siden på den danske arkitekt.
Sådan husker Lin Utzon det ikke.
- Han kunne se, at der ikke var noget at gøre. Han kunne være blevet. Han kunne have kæmpet. Han kunne have mistet sit helbred og alt det andet.
- Men der var ikke noget at gøre, siger Lin Utzon.
Operahuset ligger ved havnen i Sydney og er blandt andet kendt for sine ikoniske skaller, som udgør taget af bygningen. (Arkivfoto). Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Operahuset blev færdiggjort af den australske arkitekt Peter Hall. Utzon-familien er siden blevet inddraget i vedligeholdelsen af Operahuset blandt andet med manifestet "Utzons Designprincipper".
/ritzau/
Fem hurtige om Operahuset i Sydney
* Over 10,9 millioner mennesker besøger Operahuset hvert eneste år.
* Projektet skulle have taget fire år at bygge og koste 31,3 millioner kroner. Det endte med at tage 14 år og koste mere end en halv milliard.
* Pengene til Operahuset blev indtjent gennem et lotteri.
* Taget er dækket af en mosaik, der består af mere end en million fliser. Fliserne er lavet i Sverige og dækker et areal på 16,2 kvadratkilometer.
* Operahuset blev åbnet i 1973 og tilføjet til Unescos verdensarvsliste i 2007.
Seneste artikler
Ombudsmand beder om nyt svar i sag om avisboykot
Nu indtager de Bjørneskoven
Ekspert: Lolland vil være fattig i årtier
Annonce: Ledelsesrådgivning med fokus på sammenhæng og udvikling i danske organisationer
Annonce: Vil du ind i tech-branchen? Sådan kommer du i gang med et Python kursus
Mest læste artikler
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
'Det vil nok få de fleste til at tage lidt mere tøj på'
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
DMI: Kraftige tordenbyger over LF
Dom i Danmarks største sag om kontaktbedrageri