Kamala Harris er i ukendt terræn med uprøvede regler og masser af penge
USA's tidligere præsident Barack Obama (til højre) og vicepræsident Kamala Harris i Det Hvide Hus den 5. april 2022. Obama er en velrespekteret person hos Demokraterne. Der lyttes til ham i partiet under den nuværende proces, der kan gøre Kamala Harris til præsidentkandidat. I øvrigt hjalp Kamala Harris Obama under hans kampagne, der gav ham sejren i præsidentvalget i 2008. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix
Hvorhen herfra? Det er der nok mange demokrater, der tænker lige nu, da Joe Biden har droppet sit kandidatur som USA's præsident. Men der er regler for det.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
- Det bliver lettere at slå Kamala Harris, end det ville have været at slå Joe Biden.
USA's tidligere præsident og præsidentkandidat for Republikanerne, Donald Trump, var ikke mundlam ret længe, efter at præsident Joe Biden fra Demokraterne sent søndag trak sig som kandidat til præsidentvalget den 5. november.
Trump uddybede ikke sin hurtige melding over for CNN.
Men at dømme efter hans kampagnes reaktioner på det voksende pres mod Biden over de seneste uger, tyder det på, at Trump faktisk havde foretrukket Biden.
Både Trump og partitalsmænd har talt Biden op og kritiseret den bevægelse, der var hos Demokraterne for at få Biden til at droppe sit kandidatur.
Annonce
Nu skal Trump-lejren også stykke en ny kampagne sammen. En kampagne, der ikke er rettet mod en 81-årig hvid mand, men mod en 59-årig sort kvinde.
Det er imidlertid ikke givet, at Demokraternes vicepræsident, Kamala Harris, bliver partiets nye præsidentkandidat.
Det ser ud til det, for Biden har peget på hende, og det samme har andre ledende demokrater, herunder flere af hendes mulige udfordrere.
Men der er også en formel proces. Den skal i gang nu, og USA har ikke prøvet sådan noget før.
Biden har vundet primærvalget, og der er samlet mange millioner dollar ind i hans navn. Så hvad nu?
Det har flere store internationale medier som Reuters, AFP og BBC talt med eksperter om.
Læs mere her:
* Hvad med pengene?
Frem til juni havde Biden fået 91 millioner dollar fra donorer, omkring 627 millioner kroner. Amerikanske medier skriver, at bidrag til Demokraterne er taget til igen efter Bidens exit.
Den 81-årige Joe Biden kan nu koncentrere sig 100 procent om sit job som USA's præsident. Han er færdig med at føre valgkamp, i hvert fald for sig selv. Han afløses i Det Hvide Hus af den politiker, der vinder præsidentvalget den 5. november. Vagtskiftet sker den 20. januar 2025. (Arkivfoto). Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Eksperter i kampagnebidrag er ifølge Reuters uenige om, hvorvidt en anden end Biden må bruge donationerne.
Annonce
Kamala Harris var hans vicepræsidentkandidat, så hun var en del af pakken. Men der er uenighed om, hvorvidt det er nok. Det kan være en sag, som Republikanerne pudser advokater på.
* Kan hun blive valgt på Demokraternes konvent?
Ja.
Biden vandt primærvalget og har et meget stort flertal på 3900 delegerede bag sig. De ville normalt stemme på Biden, men formelt er de ikke bundet til at gøre det. De skal blot følge deres samvittighed.
Når Biden er droppet ud, er de delegerede sat fri. Det kan åbne for flere kandidater, der dyster på konventet.
Men Biden har så anbefalet Harris, og det har andre prominente demokrater også.
USA's tidligere præsident Donald Trump er her fotograferet den 15. juli under Republikanernes konvent i Milwaukee, da han blev nomineret som partiets præsidentkandidat. Bag ham står to af hans sønner. Til venstre Donald Trump Jr. og til højre Eric Trump. Foto: Tom Williams/Ritzau Scanpix
Kilder i partiet siger til Reuters, at umiddelbart efter Bidens exit var partifolk i gang med at ringe til delegerede og lokale partiformænd for at få dem til at støtte Harris.
Der er i alt 4672 delegerede. Det er 3933 delegerede fra delstaterne og 739 såkaldt superdelegerede, højtstående partifolk.
* Skal hun vente til konventet?
Ikke nødvendigvis.
Annonce
Kredse i partiet var inden Bidens exit i gang med en plan om en hurtig virtuel godkendelse af Biden for at stoppe debatten om en anden kandidat.
En virtuel godkendelse kunne også ske for Harris.
- Vore delegerede forbereder sig seriøst på deres ansvar for hurtigt at levere en kandidat til det amerikanske folk, siger partiformand Jaime Harrison ifølge AFP i en erklæring.
Præsident Lyndon B. Johnson leverer her sin State of The Union-tale i 1967. Året efter overraskede han sit parti, Demokraterne, da han pludselig meddelte, at han ikke genopstiller. Han var ellers kørt i stilling til at blive præsidentkandidat. Det endte med, at hans vicepræsident, Hubert Humphrey, blev kandidat. Han tabte til Republikanernes Richard Nixon. (Arkivfoto). Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
* Præsident Lyndon B. Johnson
Situationen kan vække minder om 1968, da præsident Johnson meddelte, at han ikke genopstiller. Det skete tidligere i processen end Bidens melding, men Demokraternes konvent røg ud i en krise.
Dengang var man vant til, at partilederne satte sig sammen i røgfyldte baglokaler og fandt frem til en kandidat.
AFP skriver, at Johnson-sagen betød, at processen med primærvalg blev mere strømlinet, sådan at navnet på den endelige kandidat nu kendes inden konventet.
/ritzau/
Det siger de om valget af en ny kandidat
* Barack Obama, tidligere præsident i en erklæring:
- Vi skal navigere i ukendt farvand i de kommende dage. Men jeg har ekstraordinær tillid til, at vort partis ledere kan skabe en proces, hvorunder en enestående kandidat vil komme frem.
* Claire McCaskill, tidligere senator fra Missouri, til tv-stationen MSNBC:
- Ja, der er en proces at gå igennem, og ja, hun må gøre sig fortjent til det. Men hun gjorde sig fortjent til det på mange måder, da Joe Biden valgte hende som sin vicepræsident.
* Donna Patterson, analytiker og professor på Delaware State Universitys fakultet for samfundsfag:
- I timerne siden meddelelsen, og med Bidens støtte, er Kamala Harris som præsidentkandidat det mest sandsynlige.
Kilde: AFP.
/ritzau/
Tidligere præsident Bill Clinton har givet Kamala Harris sin opbakning som præsidentkandidat. Billedet er fra et arrangement i Det Hvide Hus den 2. februar 2023. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Værnepligt og praktik i München: Snart begynder et nyt kapitel for de nyudklækkede studenter
Studenterhuerne fejres i Marielyst
Fjerdeplads ved DM til lokalt svømmetalent
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Sundhedsminister efter Lolland-besøg: - Jeg får da lyst til at flytte herned
Mest læste artikler
Nu indtager de Bjørneskoven
Blitz: Fartkontrol på Farøbroerne
Diskoteksåbning hænger i en tynd tråd: - Vi er dødafhængige af det
Nyt museum i nakskov åbner med fjord-oplevelser
Ældreformand: Rystende besparelser