Kinas store skygge og trusler hviler over Taiwans demokratiske valg

Ingen af de 23,5 millioner indbyggere i Taiwan kan være i tvivl om, at andre har kig på det, de mener, er deres egen stat.

Øen Taiwan og Kina har en lang historie med uenighed om, hvad Kina er, hvad det omfatter, og hvem der skal bestemme i Taiwan.

Den gamle strid er stadig højaktuel, og Kina holder sig ikke tilbage med at sende flådefartøjer og fly tæt på Taiwan for at vise sit højrøde flag med de gule stjerner.

Kinas præsident, Xi Jinping, havde i sit nytårsbudskab en besked til taiwanerne og alle andre:

- Kinas genforening med Taiwan er uundgåelig.

Taiwan og Kina blev adskilt i 1949. Borgerkrigen sluttede med, at nationalisterne flygtede til Taiwan, mens kommunisterne beholdt det Kina, der med omkring 1,4 milliarder mennesker i dag har verdens næststørste befolkning efter Indien.

Xi sagde ikke, hvornår Kina mener, at Taiwan skal være en del af Kina. Men et stadig mere aggressivt Kina har været en del af valgkampen op til præsident- og parlamentsvalget i Taiwan lørdag.

USA har advaret Kina mod at blande sig. Lad Taiwan selv bestemme, lyder det.

Der er mere på spil ved valget end stormagternes strid.

Taiwan er storleverandør af vigtig elektronik, herunder halvledere.

TSMC i Taiwan er verdens største chipproducent, og sker der pludselig noget drastisk i Taiwan, kan det få uoverskuelige konsekvenser for os alle.

Læs her om lørdagens valg på den anden side af Jorden:

* Er Taiwan et demokrati?

Ja, det er det. Parlamentet i hovedstaden Taipei har 113 pladser. Der er en spærregrænse på fem procent.

Taiwan har også en præsident, og præsidenten har en del magt.

En præsident kan sidde i to perioder, der hver er på fire år. Præsidenten er øverstkommanderende for militæret, udpeger premierministeren og underskriver love.

* Hvad siger de politiske partier?

Der er en række opstillede partier, men tre af dem skiller sig ud som de dominerende. Det er det regerende Demokratisk Progressivt Parti (DPP), Kuomintang (KMT) og Taiwans Folkeparti (TPP).

DPP har 63 pladser i det afgående parlament, KMT har 38. TTP, der blev dannet i 2019, har fem, men ventes at få flere denne gang.

DPP går ind for, at Taiwan skal have sin egen identitet helt adskilt fra Kina. Partiet afviser helt kravet fra regeringen i Kinas hovedstad, Beijing, om, at Taiwan skal være en del af Kina.

KMT har rødder i de nationalister, der flygtede til Taiwan i 1949. Partiet er mere moderat og vil samarbejde med Kina. Men det afviser at være en støtte for Beijing-regeringen.

TPP vil som KMT engagere sig med Kina.

* Hvad med præsidentvalget?

Den afgående præsident, Tsai Ing-wen, er fra DPP og kan efter to perioder ikke genopstille.

DPP har en ny kandidat, nemlig Lai Ching-te. KMT opstiller Hou Yu-ih, og TPP opstiller Ko Wen-je.

* Hvem vinder?

Godt spørgsmål og svært at svare på. Meningsmålinger er forbudt i 10 dage op til valget. De seneste målinger siger ifølge Reuters, at DPP ligger til at vinde valget og også få præsidentposten.

Men målingerne siger også, at de to andre præsidentkandidater tilsammen får flere stemmer end Lai fra DPP.

Så det ligner en befolkning, hvor der ikke er flertal for separatisme og en kold skulder til Kina, selv om DPP skulle genvinde præsidentposten.

* Handler alt om forholdet til Kina?

Ikke helt. CNN rapporterer, at mange yngre taiwanere har andre prioriteter.

De identificerer sig mere som taiwanere end som borgere, der på den ene eller anden måde skal have noget at gøre med Kina.

For de unge handler det ifølge CNN om problemer, som kendes over det meste af kloden: Mere i løn og bedre boliger.

/ritzau/