Klimapenge til fattigere lande kan komme op i hidtil uset luftlag

Det er notorisk et af de største stridspunkter i de globale klimaforhandlinger, men spørgsmålet er snart ikke til at komme uden om længere.

Det handler om penge og kan potentielt ende med at løbe op i billioner.

I år skal der fastsættes et nyt mål for, hvor mange penge de rige lande skal give til de fattige lande hvert år til at håndtere klimaforandringer.

Og det er - mildest talt - ikke en let opgave.

- Jeg vil næsten sige, at det er de sværeste forhandlinger, jeg har set, der ville komme, i de seneste år, siger John Nordbo.

Han er klimarådgiver hos ngo'en Care Danmark og har været til stede ved langt de fleste af FN's klimatopmøder siden 2000.

- Der er rige lande, der er meget, meget uvillige til at hoste op med noget, siger han og udpeger USA som et af de modvillige lande.

Verdens lande forpligtede sig med en FN-aftale i 2009 til at betale klimabistand til verdens fattigste og mest klimaudsatte lande.

De bidrager mindst til klimakrisen, men det er ofte dem, som rammes hårdest af for eksempel tørke og de stigende verdenshave.

Det skulle fra 2020 beløbe sig til 100 milliarder dollar årligt til og med i år, og nu skal et nyt mål for den kommende årrække bestemmes.

Om to uger starter et møde i den tyske by Bonn. Mødet skal sikre succes senere på året ved FN's klimatopmøde i Aserbajdsjan - COP29.

Ifølge COP29-formand Mukhtar Babayev er spørgsmålet om klimafinansiering essentiel for mødet. Detaljerne vil han dog ikke ud med endnu.

- Vi ved, at verden er nødt til at øge den samlede strøm af klimafinansiering flere gange. Vi må tage fat på de problemer, der holder ulandene tilbage fra (at nå, red.) deres fulde ambitioner, lød det ifølge AFP i april.

Ved et møde i Tyskland anerkendte han, at spørgsmålet har været et af de vanskeligste i klimaforhandlingerne, og at han lytter til alle parter.

Ifølge John Nordbo fra Care Danmark er der et stærkt element af retfærdighed i spørgsmålet for de fattige lande, som er særligt klimaudsatte.

- De siger - med rette - at nu må I altså tage jer sammen og tage ansvaret på jer i den rige del af verden.

- Det er jer, der har skabt problemet, men os det går ud over, siger han.

Klimaorganisationen har tidligere undersøgt klimabistanden fra 23 af de rige lande i perioden fra 2011 til 2022, og den levede slet ikke op til løftet.

En stor andel af bistanden var nemlig ikke nye penge, som det ellers var aftalt, men blev i stedet taget fra eksempelvis udviklingsbistand.

Ifølge tal fra OECD ventes verden at have nået målet om 100 milliarder dollar i klimabistand i 2022, som der endnu ikke er tal for.

John Nordbo fortæller, at der florerer flere tal for det nye mål. Et bud fra Indien lyder på en billion om året - altså ti gange så meget som nu.

- Når man lægger behovene sammen og kigger på estimater over prisen for at tilpasse sig klimaforandringerne, håndtere klimakatastrofer og i øvrigt også lave en grøn omstilling, så er det ikke et skævt tal.

Så er spørgsmålet, hvad landene kan blive enige om - og hvem der skal betale.

Aktuelt er det en mere end 30 år gammel definition, der afgør, hvem der skal bidrage, hvilket friholder en del lande, som nu er storudledere.

Flere lande, herunder Tyskland, mener dog, at de skal bidrage mere.

- Det er tid til at handle, og vi har brug for flere lande, der tager deres del af ansvaret, sagde udviklingsminister Svenja Schulze i april.

- Alle de store udledere - også Golfstaterne og Kina - skal gøre mere.

Mødet i Bonn løber fra 3. til 13. juni og er et formøde frem mod klimatopmødet COP29, der afholdes i Baku i slutningen af året.

/ritzau/