Konspirationsteorier vækkes til live under den amerikanske valgkamp

Joanna Francescut registrerer vælgere i Shasta County. Hun forbereder sig på, at der kommer til at være sikkerhedsvagter omkring hendes valgsted på Super Tuesday, i tilfælde af at der skulle opstå uro. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

Konspirationer og mistro til valgsystemet i USA fylder meget. Særligt de elektroniske stemmeoptællinger får tankerne om snyd frem hos visse vælgergrupper.

Offentliggjort Sidst opdateret

For to år siden trængte vrede mænd ind gennem bagdøren til et valgsted i den californiske by Redding i USA.

De ville bestride resultaterne af et lokalvalg og have smidt de elektroniske stemmeoptællinger på porten.

Deres vrede var drevet af konspirationsteorier om valgfusk.

Når der tirsdag afholdes valg i Californien som en del af Super Tuesday, vil der derfor stå sikkerhedsvagter og overvåge selvsamme valgsted.

- Det er et angreb på valgprocessen, og det er nedslående, siger Joanna Francescut til AFP. Hun registrerer vælgere i Redding, som ligger i Shasta County.

Det landlige område i det nordlige Californien er på mange måder et sindbillede på den mistro til valgsystemet, der har splittet USA, lige siden Donald Trump begyndte at hævde, at valget i 2020 blev stjålet fra ham.

Meningsmålinger peger også på, at et flertal af de republikanske vælgere over hele landet betragter Joe Biden som en illegitim præsident.

I det konservative Shasta County besejrede Trump solidt Biden i 2020 og fik 65 procent af stemmerne.

Alligevel har lokale republikanske politikere forsøgt at udelukke brugen af elektroniske optællingssystemer.

Og mistroen stikker også dybt blandt beboerne i Shasta County.

Mange tror fuldt og fast på "computermanipulation". De beskriver stemmetællemaskinerne som "sorte bokse", der kan manipuleres i hemmelighed.

- Donald Trump vandt trods snyderiet mod ham her i Shasta County, siger den hjemmegående husmor Laura Hobbs.

Joanna Francescut, der registrerer vælgere, er forfærdet over denne skepsis.

Hun fortæller, at man stadig tæller en lille del af stemmesedlerne manuelt for at kontrollere, at maskinerne fungerer korrekt i overensstemmelse med loven.

Mary Rickert poserer foran sin ranch i Bella Vista lidt uden for byen Redding i Shasta County. Hun er en af de få republikanske tilsynsførende i amtet, der står fast på at beholde de elektroniske optællingssystemer. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

- Det er afgørende at gøre begge dele. Du kan ikke kun stole på maskiner. Og du kan ikke kun stole på håndtælling, siger hun.

Efter balladen for to år siden købte myndighederne i Shasta County nye maskiner produceret af et andet firma.

Tvivl om valgprocesser breder sig ikke kun i Shasta County, men over hele USA.

Et landdistrikt i Arizona forsøgte også for nylig at droppe de elektroniske stemmesystemer.

Det til trods for afgørelser fra omkring 50 amerikanske domstole, der har afvist anklager om elektronisk valgsvindel.

Sidste år indvilgede tv-stationen Fox News i at betale firmaet Dominion Voting Systems 787,5 millioner dollar i erstatning for en udsendelse med falske påstande om elektronisk stemmesnyd.

Heller ikke det synes at have nogen virkning på tilhængere af konspirationsteorierne.

Indehaver af den lokale våbenbutik Patrick Jones er skeptisk omkring valgsystemet. Han tror, at det bliver snydt med stemmerne, når de optælles elektronisk. Han er parat til at underkende valget, hvis han fornemmer snyd. Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix

I det hele taget fylder snyd meget. Ikke kun i forhold til optælling, men også i selve valgkampen.

Så sent som mandag kunne BBC afsløre, at tilhængere af Donald Trump har skabt og delt falske billeder af sorte vælgere sammen med Trump. Billederne er lavet med kunstig intelligens for at opmuntre afroamerikanere til at stemme republikansk.

Tilbage i Shasta County er mange indbyggere skeptiske. Både over for de nationale og lokale valg.

Den lokale våbenhandler Patrick Jones, der altid bærer en pistol fastspændt til sin ankel, vil ikke bakke op om valgresultatet, hvis han fornemmer snyd.

- Jeg tror, at snyd forekommer lige nu, siger han.

Mary Rickert har derimod svært ved at genkende området, hvor hun har opdrættet køer i fem årtier.

Hun er en af de få republikansk valgte tilsynsførende, der modsætter sig projektet om at opgive stemmetællemaskiner - hvilket får Trump-tilhængere til at fordømme hende.

Mange vælgere er bange for, at der kan manipuleres med de elektroniske stemmeoptællere, der blandt andet produceres af Dominion Voting Systems. (Arkivfoto). Foto: Jeff Kowalsky/Ritzau Scanpix

Rickert stemte på Trump to gange, men sværger, at hun aldrig vil gøre det igen.

- Vi bliver et meget splittet parti fremover, og jeg tror ikke, vi bliver særlig effektive af det, siger hun.

/ritzau/AFP

Hvad er Super Tuesday

* Super Tuesday er en betegnelse, som bruges om den tirsdag i valgkampen, hvor flest delstater stemmer, og hvor flest delegerede bliver fordelt mellem kandidaterne.

* I 2024 er Super Tuesday 5. marts. Her er der valg i 15 delstater og et territorium - herunder USA's folkerigeste stat, Californien.

* Man kæmper om de delegerede - det er dem, der i sidste ende skal pege på, hvem de ønsker som præsidentkandidat for partierne.

* I år er der hos Republikanerne 874 delegerede på spil ved Super Tuesday. Det svarer til 36 procent af de delegerede i alt.

* Nikki Haley eller Donald Trump skal bruge 1215 delegerede for at vinde partiets nominering.

Kilder: Ritzau, Reuters, AFP og NBC.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu