Kriseramte egyptere rådes til at spise hønsefødder for at få protein
Badry Ibrahim hælder olivenolie i en dunk i Bahariya-oasen omkring 270 kilometer sydvest for Kairo, Egyptens hovedstad. Madolie er blevet en mangelvare i Egypten under krisen og er nu rationeret i mange supermarkeder. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Reuters
Inflationskrisen rammer dybt i Egypten, det folkerigeste land i den arabiske verden. Nu har et råd fra regeringen til den pressede befolkning udløst vrede.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Trængslerne for befolkningen i Egypten er stille og roligt blevet værre hen over de seneste måneder.
Krisen med inflation rammer hårdt. Egypten er afhængig af import af fødevarer, og krigen i Ukraine, et af verdens kornkamre, har medvirket til prisstigninger.
Så egypterne plages af dyrere brød, dyrere frugter, dyrere madolie.
Der er kommet rationering på nogle varer i supermarkederne, skriver nyhedsbureauet AFP.
Regeringen har forsøgt sig med råd til de 104 millioner indbyggere i det mest folkerige land i den arabiske verden.
Annonce
Råd om at klare sig i krisen.
PoultryMed.com, en hjemmeside om sygdomme blandt fjerkræ, skriver, at det officielle egyptiske organ Det Nationale Ernæringsinstitut har anbefalet egypterne at supplere deres kost med kyllingefødder.
Det er vel ellers noget, der typisk smides til katten. Men man kan selv spise dem, for kyllingefødder er en billig ressource, som er rig på protein, lyder det.
Rådet har udløst omfattende kritik og vrede mod regeringen på sociale medier, skriver AFP.
Karim al-Sadat, en politiker, siger, at sådan et råd er helt "afkoblet krisens realitet".
Egypterne lever i en virkelighed, hvor der er brug for mere gennemgribende tiltag end hurtige proteinforslag.
Egypten er så langt ude, at landet for nylig har bedt Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån på tre milliarder dollar - 21 milliarder kroner.
AFP har talt med almindelige mennesker om deres trængsler. De er store.
- Det brød, der før kostede et egyptisk pund, koster nu tre pund, siger den 34-årige Rehab i en bagerbutik i Kairo, Egyptens hovedstad.
En gadehandler sælger brød i Kairo. Prisen på brød er eksploderet. Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters
Hun ønsker ikke at give sit fulde navn, men fortæller lidt om hendes families situation.
Annonce
- Min mand tjener 6000 pund om måneden (1700 kroner). Tidligere kunne lønnen brødføde os i en måned. Nu rækker den til 10 dage.
Hvis hun havde pengene, er det heller ikke sikkert, at hun kunne købe nok til familiens behov.
For i supermarkederne er der rationering.
Kunder kan kun købe tre poser ris ad gangen. Kun to flasker mælk og kun én flaske madolie.
Den 55-årige Reda, der har en familie på 13 at tage sig af, arbejder som kontoransat og pedel på et hospital.
Hun fortæller, at prisen på frossent kød er mere end fordoblet, og det er nu uden for hendes rækkevidde.
Abdel Fattah al-Sisi er Egyptens præsident. Han leder et land, der ser ud til at få større og større problemer her under inflationskrisen. (Arkivfoto). Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
- Selv med to indtægter er der meget, jeg bare ikke har råd til at købe længere.
Det egyptiske pund er raslet ned i værdi, og regeringen under præsident Abdel Fattah al-Sisi prøver at finde valuta, hvor det er muligt, som AFP skriver.
Det indebærer blandt andet, at turister her fra januar skal betale for togbilletter i dollar, siger transportminister Kamel al-Wazir.
Mange banker har indført begrænsninger for, hvor mange penge en kunde kan trække ud. Prisen for at bruge kreditkort er tredoblet.
Annonce
Amr Adib, en tv-vært, der er venligt stemt over for regeringen, har sågar været ude med riven efter forholdene.
Han har opfordret bankerne til at tillade egyptere, der er bosat i udlandet, i det mindste at kunne hæve "tilstrækkeligt med penge til at kunne tage en taxi til lufthavnen, så de kan komme hjem".
/ritzau/
Hvad gør Egyptens regering?
* Regeringen har søgt Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån på tre milliarder dollar (21 milliarder kroner) for at komme igennem krisen.
* Det er et låneprogram, som løber over 46 måneder. Det indebærer, at Egypten er bundet til at gennemføre reformer og privatisering.
* Egypten er hårdt ramt af de høje priser på hvede, der er et resultat af krigen i Ukraine. Den officielle inflation toppede i november med 18 procent.
* Centralbanken har to gange devalueret det egyptiske pund under krisen.
* Kreditvurderingsinstituttet Moodys regner Egypten som et land, der risikerer at gå bankerot på grund af statens gældsbyrde.
Seneste artikler
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Byggerådgiver købte mellemnavnet "awesome" efter festival
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen