Labour står til at vinde en jordskredssejr ved britisk parlamentsvalg

Storbritanniens arbejderparti Labour står til at komme til magten med et rekordstort antal pladser i det britiske parlament ved valget torsdag.

I den seneste tid har Labour haft en føring på mellem 15 og 20 procentpoint over det regerende Konservative Parti i meningsmålinger.

Opgøret står mellem Labours leder, Keir Starmer, og den konservative premierminister, Rishi Sunak.

En prognose fra analyseinstituttet Survation viste tirsdag, at Labour ville vinde 484 ud af 650 pladser i det britiske parlament.

Det er betydeligt flere end de 418 pladser, som Labours tidligere leder Tony Blair vandt i sin jordskredssejr i 1997.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2019 fik De Konservative 365 mandater, mens Labour fik 202.

De Konservative har haft magten i 14 år. Men de seneste år er partiet nærmest kollapset efter at være blevet ramt af den ene skandalesag efter den anden.

Senest er flere personer tæt på Rishi Sunak blevet anholdt. De er mistænkt for at have udnyttet fortrolig viden til at satse penge på valgdatoen med henblik på at vinde en gevinst.

* Hvordan foregår det britiske valg?

Når briterne stemmer til parlamentsvalg, vælger de medlemmer til det britiske parlaments underhus kaldet House of Commons.

Valget afholdes som flertalsvalg i enkeltmandskredse. Der er 650 valgkredse i Storbritannien. Det svarer til antallet af parlamentsmedlemmer i House of Commons.

Vælgerne stemmer på en lokal kandidat i hver valgkreds, og kandidaten med flest stemmer bliver valgt. På engelsk kaldes det "first-past-the-post".

Der vælges altså kun et parlamentsmedlem fra hver valgkreds. Det betyder, at alle stemmer på andre kandidater end vinderen er spildt.

Det er et noget anderledes valgsystem end det, vi har i Danmark.

* Hvilke fordele og ulemper har det britiske valgsystem?

Valgsystemet i Storbritannien har gennem årene fået kritik, blandt andet fordi politiske partier ikke bliver repræsenteret i parlamentet i forhold til deres andel af stemmerne.

Et af flere eksempler på den kritik er det britiske parlamentsvalg i 2015.

Politikeren Nigel Farage var dengang leder af UK Independence Party (Ukip).

Partiet fik 12,6 procent af stemmerne, men det udløste kun et enkelt mandat.

De Konservative fik 36,9 procent af stemmerne ved samme valg. Det udløste til gengæld 331 pladser i det britiske parlament.

Partiet fik altså over halvdelen af pladserne, på trods af at det fik under 50 procent af stemmerne.

Det britiske valgsystem har især to fordele, der bliver fremhævet.

Der er normalt kun ét parti, som vinder valget. Det giver det vindende parti mulighed for at bruge valgperioden på fem år til at føre sine planer ud i livet.

Da der kun bliver valgt et parlamentsmedlem i hver valgkreds, kan det udløse et tættere forhold mellem vælgerne i valgkredsen og parlamentsmedlemmet.

Omvendt kan vælgerne også vælge at stemme på en anden ved næste valg, hvis ikke de bryder sig om deres parlamentsmedlem.

* Hvem er de uafklarede vælgere?

I ugen op til parlamentsvalget havde hver ottende vælger i England stadig ikke besluttet sig for, hvor de vil sætte deres kryds. Det viser en undersøgelse fra YouGov, der har fundet frem til 641 af de uafklarede vælgere.

Vælgernes aldersprofil svarer til den samlede britiske befolkning, men der er en stor forskel, når det gælder køn. To tredjedele - 67 procent - af de uafklarede vælgere er kvinder.

YouGov-målingen viser desuden, at der er langt større sandsynlighed for, at de uafklarede vælgere stemte på De Konservative ved det seneste valg end på Labour, og at de stemte for, at Storbritannien skulle forlade EU ved folkeafstemningen i 2016.

/ritzau/