Litauen trækker sig fra konvention mod klyngebomber

Litauens parlament har torsdag besluttet, at landet skal trække sig ud af konventionen mod klyngebomber.

Som underskriver af konventionen er det forbudt for et land at producere, opbevare eller bruge klyngebomber.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger landets forsvarsminister, Laurynas Kasciunas, at "konventioner er vigtige, når alle overholder dem".

- Problemet er, at Rusland med dets aggression mod Ukraine ikke overholder dem.

- Det ville være en fejl for et land, der forbereder sig på at forsvare sig selv, at deklarere, hvilke midler det ikke vil bruge. Med min stemme gør jeg Litauens forsvar stærkere, siger ministeren.

Det baltiske land grænser op til Rusland, hvilket har skabt stor nervøsitet for, at Rusland kunne finde på at angribe Litauen, hvis det lykkes at besejre Ukraine.

Brugen af klyngebomber er forbudt i over 100 lande - heriblandt langt de fleste EU-lande.

Dog har Litauen været det eneste EU-land med grænse op mod Rusland, der var underskriver af konventionen.

Heller ikke Rusland og Ukraine har skrevet under. Sidste år modtog Ukraine sin første sending klyngebomber fra USA, som heller ikke har skrevet under.

Klyngebomber udsender typisk en række mindre bomber eller granater, der kan være både brand- og kemigranater.

Bomben er sat til at sprænge i en bestemt højde, sådan at de mindre bomber spredes ud over et stort areal.

Ved afstemningen om at trække sig fra konventionen stemte 103 af 141 parlamentsmedlemmer for.

Konventionen blev vedtaget i 2008 i Norges hovedstad, Oslo. Norges regering har efter afstemningen kaldt Litauens beslutning for "beklagelig".

Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, siger i en pressemeddelelse, at han forstår Litauens bekymring, men gør samtidig opmærksom på, at "konventioner ikke bare er forpligtelser, som gælder i fredstid".

/ritzau/