Macrons lynvalg skaber EU-usikkerhed og bekymring i Bruxelles

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, så bekymret ud, da han søndag den 9. juni trådte ud af stemmeboksen efter at have stemt ved valget til EU-Parlamentet. Få timer senere udskrev han valg til parlamentet, da det stod klart, at Le Pens parti National Samling havde vundet valget (Arkivfoto). Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix

Macron finder ikke længere opbakning i Bruxelles til sin overraskende valgudskrivelse. Valget kan svække Macron og den fransk-tyske motor i EU, mener ekspert.

Offentliggjort Sidst opdateret

Er Macrons satsning Frankrigs Brexit-øjeblik?

Sådan lød overskriften på en artikel i mediet Politico efter Macrons beslutning om at udskrive valg til parlamentet.

Den var skrevet af den tidligere udlandsredaktør og Paris-korrespondent igennem 20 år, John Lichfield.

Med et ben i Storbritannien og et i Frankrig så han paralleller til David Camerons risikable beslutning om at møde EU-modstanden lige på ved at udskrive folkeafstemningen om, hvorvidt Storbritannien skulle træde ud af EU.

Den afstemning endte med et sviende nederlag til Cameron. Og til EU.

Det samme kan ske for Macron, når franskmændene skal stemme ved valget den 30. juni og 7. juli, vurderede den engelsk journalist.

Så langt vil den politiske analytiker, Eric Maurice fra tænketanken European Policy Center dog ikke gå.

Marine Le Pen, der leder partiet National Samling, har ved de sidste to valg kæmpet med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om magten. Om få uger venter en ny duel, når franskmændene skal stemme ved det valg til parlamentet, som Macron udskrev i lyset af nederlaget ved valget til EU-Parlamentet (Arkivfoto). Foto: Joel Saget, Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

For Frankrig bliver i EU uanset hvad. Selv om Le Pen er skeptisk over for EU, så vil hendes parti National Samling ikke længere træde ud af hverken EU eller euroen, påpeger han:

- Konsekvenserne vil være mindre definitive. Når det er sagt, ja, der er bekymring i Bruxelles. Fordi konsekvenserne af en mulig Le Pen-regering ville være betydelige for hele EU.

- Og den franske politiske dynamik er i øjeblikket vanskelig at forstå. Det øger graden af usikkerhed, siger Eric Maurice.

På denne uges EU-topmøde var der derfor ifølge en diplomat en stemning af "diffus bekymring" blandt EU's stats- og regeringsledere.

I lyset af meningsmålingerne i Frankrig og Macrons besværligheder med at skabe samling på venstrefløjen mod Le Pen, er der dog klare tegn på, at stemningen i Bruxelles har vendt sig imod Macrons beslutning.

Fra først at være præget af respekt for den franske præsidents mod til at møde vælgerne, tænker Bruxelles og mange EU-ledere nu, at Macron har taget en unødig risiko ved at udskrive valg.

Det skyldes ikke mindst, at meningsmålingerne tyder på, at Frankrig kan ende med et dybt splittet og måske handlingslammet parlament.

Marine Le Pen har stor tiltro til den blot 28-årige Jordan Bardella. Som ny formand for Le Pens parti, National Samling, siden 2022, kan han i teorien blive Frankrigs næste premierminister, hvis National Samling kan samle flertal efter valget. Det ser dog svært ud ifølge meningsmålingerne (Arkivfoto). Foto: Thomas Padilla/Ritzau Scanpix

Hvis målingerne holder, vil parlamentet bestå af en stærk højrefløj med omkring 40 procent af stemmerne, en stor venstrefløj og et stærkt decimeret Macron-centrum.

Det vil kunne stække den franske præsident i resten af hans præsidentperiode frem til 2027.

Men det franske valgsystem er kompliceret. Så målingerne slår i modsætning til det mere repræsentative danske valgsystem ikke så direkte igennem.

Derfor kan Macron og hans normalt stærke valgmaskine måske endnu nå overraske.

Macron håber desuden, at franskmændene til sidst vil vige tilbage fra et protestvalg på enten højre- eller venstrefløjen.

Ganske enkelt af frygt for økonomien og deres job og pension i et Frankrig, der tidligere var præget af massearbejdsløshed.

Macron har fået kritik for sine reformer af blandt andet pensionsalderen, som han har hævet fra 62 til 64 år, men Frankrig bruger fortsat masser af penge på velfærd.

Faktisk er det franske underskud på de offentlige finanser så stort under Macron, at EU-Kommissionen onsdag fastslog, at man er på vej til at åbne en særlig procedure mod Frankrig.

Den skal bringe Frankrigs underskud på mere end fem procent ned under EU-reglernes krav om maksimalt tre procent. Ellers kan Frankrig i yderste konsekvens risikere økonomiske sanktioner fra EU.

Set fra Bruxelles er det bekymrende, at både højrefløjen omkring Le Pen og alliancen af flere partier på venstrefløjen ønsker at bruge flere penge.

Begge yderfløje er desuden skeptiske over for at bruge penge på våben til Ukraine. Det kan blive vigtigt i EU-sammenhæng, fordi parlamentet har magt over det franske nationalbudget.

Dermed kan valget måske få Frankrig - og dermed EU - til at bremse op i støtten til Ukraine.

- Usikkerheden om Frankrig forstærkes desuden af den tyske regerings svaghed, siger Eric Maurice.

Han peger på, at Olaf Scholz, ligesom Macron indkasserede et sviende nederlag til højrefløjen ved EU-Parlamentsvalget. Dermed ser den fransk-tyske motor i EU ud til at gå ned i gear.

- Begge lande vil have regeringer, der er mindre sammenhængende. Uden disse to lande er det svært at give EU en klar retning, sige Eric Maurice.

/ritzau/

Svært samliv mellem præsident og regering

* Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, risikerer med valgudskrivelsen, at magten i parlamentet skifter til oppositionen. Dermed vil oppositionen kunne udpege en regering uden om Macron.

* Det vil betyde, at Macron som præsident skal dele magten med en regering udpeget af hans opposition. Det kaldes i Frankrig for "cohabitation". Det kan på dansk måske bedst oversættes til politisk samliv.

* Præsidenten bevare magten over flere områder, som er vigtig for EU. Det er områder som udenrigspolitik og største delen af forsvarspolitikken.

* Regeringen har dog magt over det franske statsbudget. Derfor kan Macron ikke tvinge en oppositions-regering til eksempelvis at finde penge til Ukraine.

* Hvis Le Pen mod forventning fik absolut flertal ved valget, ville hun i vid udstrækning kunne implementere sit politiske program. Det mest sandsynlige ifølge målingerne er dog, at det ikke sker. I stedet vil der komme en svag regering i et splittet parlament.

* Det er samtidig regeringens ministre, der repræsenterer Frankrig ved de løbende ministermøder i EU. Her vil de få indflydelse på en lang række politikområder som eksempelvis retslige og indre anliggender.

Kilder: Reuters og Financial Times.

/ritzau/

Det vil Le Pen med EU hvis hun får magten

* Le Pen har opgivet sine tidligere forslag om, at Frankrig skal træde ud af EU. Og at EU's næststørste land skal træde ud af euro'en og genindføre den tidligere fransk møntfod franc.

* Valgoplægget fra Le Pen's højre hånd, Jordan Bardella, lægger i stedet op til, at EU skal reformeres indefra til at blive et markant løsere eller "frit" samarbejde mellem medlemslandene.

* Står det til Le Pen skal EU dermed bevæge sig væk fra at være et overstatsligt samarbejde på områder som det indre marked og landbrug til en mere løs sammenslutning af lande.

* Valgoplægget lægger også op til at skære i Frankrigs bidrag til EU-budgettet.

* Le Pen dog formentlig mest kendt for sit ønske om en markant strammere migrationspolitik både i Frankrig og på EU-plan.

* Derudover har hun tidligere været skeptisk over for at "optrappe" krigen med Rusland ved at sende tunge våben til Ukraine.

Kilder: Reuters og Financial Times.

/ritzau/

Macron udskrev valg til det franske parlament

* Efter sit partis nederlag ved EU-valget den 9. juni valgte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at udskrive valg og opløse Nationalforsamlingen, der er underhuset i det franske parlament.

* Det var første gang, at det skete siden 1997.

* Det er kun præsidenten, der kan opløse Nationalforsamlingen. Beslutningen ændrer ikke på, at Macron fortsætter som præsident.

* Første runde ved parlamentsvalget er den 30. juni, og anden runde er den 7. juli 2024. Anden runde finder kun sted, hvis ingen af kandidaterne får det nødvendige flertal i første runde.

* Valget skal finde sted mellem 20 og 40 dage efter, at Nationalforsamlingen er blevet opløst.

Kilder: Frankrigs udenrigsministerium og Le Monde.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu