Major: Islamister får svært ved at indtage Bagdad

Det siger major i Forsvarsakademiet Lars Cramer-Larsen.

- De irakiske sikkerhedsstyrker og militær omkring Bagdad er på 80.000-100.000 mand, overvejende shiamuslimer, og de vil kunne håndtere situationen. Vi kender ikke det nøjagtige antal i islamisternes styrker, men de skønnes at være på omkring 10.000, siger Lars Cramer-Larsen.

Han har i øjeblikket svært ved at forestille sig, at Bagdad kan falde. Sker det, vil det imidlertid få store konsekvenser.

- Jo tættere de kommer på Bagdad, des tættere kommer de på magten og styrkerne. Falder Bagdad, er der stor fare for, at Irak falder, siger Lars Cramer-Larsen.

Majoren vurderer, at Iraks præsident heller ikke kan sidde islamisternes indtagelse af millionbyen Mosul tirsdag overhørig.

- Det nye er, at islamisterne har grebet til våben og indtaget en storby som Mosul. Det er spektakulært. Det kan regeringen ikke leve med. Det her er en krudttønde, der er højeksplosiv, fordi der er en ny aktør, der simpelthen vil etablere en ny stat.

- Det bliver lakmusprøven for den irakiske præsident i de kommende timer og døgn. Han står overfor at bevise, at han kan jage islamisterne ud af Mosul og genindføre lov og orden, siger Lars Cramer-Larsen.

Efter Irak-krigen og fjernelsen af Saddam Hussein brød det eksisterende statsapparat med overvejende sunnimuslimer ned, og et nyt opstod med en overvejende shiamuslimsk styret regering.

Det har haft markant betydning for sunnimuslimerne og tændt op under den sekteriske konflikt. Ude i regionerne er der primært sunnimuslimer i sikkerhedsstyrkerne og de militære enheder.

- Regeringen og præsidenten har ikke evnet at række bredt ud og omfavne alle dele af det irakiske samfund, der blandt andet omfatter koptiske kristne, kurdere, drusere, sunni- og shiamuslimer. Irakerne føler sig ikke som en del af en samlet nation.

- Selv om de er klar over, at et strengt styret og shariafunderet samfund vil ødelægge deres hverdag, er mange af dem ikke parate til at sætte livet på spil ved at kæmpe for en regering, som i forvejen ikke prioriterer dem, siger Lars Cramer-Larsen.

/ritzau/