Massemorderen Breivik kæmper i ny retssag for bedre forhold i fængslet

Hvis nordmændene og alle andre troede, at dommen over Anders Behring Breivik på 21 års forvaring betød, at nu skulle man hverken se eller høre på massemorderen mere, så tog de fejl.

Mandag indledes en retssag med Breivik i centrum, og norske medier har ifølge nyhedsbureauet NTB varslet, at de giver retssagen en bred dækning.

Der er afsat fem retsdage til sagen fra 8. til 12. januar.

Det var Breivik, der i 2011 massakrerede 77 nordmænd i Norges hovedstad, Oslo, og på øen Utøya, hvor Arbeiderpartiets ungdom holdt sommerlejr.

Han blev så dømt 21 års forvaring. Dommen siger, at myndighederne ved straffens udløb skal afgøre, om han skal forblive i fængsel.

Dommen faldt i 2012, så han har afsonet godt halvdelen af straffen nu.

Men Breivik er ikke tilfreds med sine forhold i Ringerike-fængslet, hvor han har været fængslet i næsten to år. Han lever stort set i isolation, og det vil han have ændret.

Hans afsoning sker efter særligt høje sikkerhedsforhold, og han har nu anlagt et civilt søgsmål mod staten for at få mere menneskelig kontakt.

Sagen er anlagt ved byretten i Oslo. Men det er Breivik, det handler om, så rent fysisk skal den foregå i Ringerike-fængslet en times kørsel nordvest for Oslo.

I begyndelsen af sin afsoning sad Breivik i Ila-fængslet uden for Oslo. Siden blev han flyttet til Skien i Telemarken, og i 2022 blev han så overført til Ringerike, hvor han sidder isoleret i en topsikret afdeling.

Fængslet ligger ved Tyrifjorden. Det er også i denne fjord, at Utøya ligger. Der er omkring 10 kilometer i luftlinje mellem øen og fængslet.

Breivik, eller Fjotolf Hansen, som han nu har skiftet navn til, har tidligere forsøgt at få sin afsoning gjort mildere.

I 2016 anklagede han staten for at bryde hans menneskerettigheder, og han fik delvist medhold i byretten i Oslo.

Men i 2017 fastslog landsretten, at Breivik ikke har noget at komme efter. Hans afsoningsforhold skal ikke lempes.

I 2022 forsøgte han med rettens hjælp at blive prøveløsladt. Han hævdede, at han nu tager afstand fra vold.

Han vil dog fortsat kæmpe for nationalsocialistiske værdier, men det vil ske fredeligt, sagde han.

Hans anmodning om prøveløsladelse blev afvist.

Breivik har tidligere forklaret, at han med massakren ville bekæmpe multikultur, og det ville han gøre ved at dræbe unge socialdemokrater.

Myndighederne frygter, at han vil bruge den forestående retssag med den store mediedækning til at udsprede sine politiske budskaber.

Så byretten i Oslo har på forhånd afstukket særlige regler for, hvor meget der må transmitteres direkte fra sagen.

De indledende indlæg og de afsluttende procedurer fra Breiviks anklager og statens forsvarer må transmitteres direkte, skriver NTB.

Men der nedlægges forbud mod at transmittere forklaringer fra Breivik eller andre vidner.

- Hvis transmittering af vidneforklaringer tillades, vil det efter rettens vurdering kunne virke forstyrrende på sagsbehandlingen.

- Der vil være en reel fare for, at Breiviks forklaring påvirker den og flytter fokus fra det, sagen handler om, og over på hans ideologiske budskaber, skrev byretten før jul til NTB.

I en del af sagen skal parterne fysisk ind i Breiviks afsoningsområde, og den del af sagen vil ske for lukkede døre.

Heller ikke medier får adgang.

Retten begrunder det med, at det er nødvendigt af sikkerhedsårsager. Der er krav om, at hemmelighed om sikkerhedsrutiner opretholdes.

- Der er efter rettens opfattelse ikke tvivl om, at det er nødvendigt at holde oplysninger om sikkerhedsafdelingen skjult for offentligheden, har byretten erklæret i en kendelse.

/ritzau/

Anders Breivik bryder ud i gråd og hævder at være selvmordstruet