Med svækket Suu Kyi af vejen lover Myanmars pressede generaler valg

Myanmars militærstyre er efter planen tirsdag færdig med en omstridt manøvre: Befolkningen skal tælles.

Men der er massiv modstand mod folketællingen i det konfliktramte land.

Ifølge styret er det et vigtigt skridt på vej mod at holde valg til næste år.

Derfor går embedsmænd - sammen med bevæbnede soldater og politifolk - fra dør til dør med et skema med 68 spørgsmål om blandt andet etnicitet, hvem der bor i huset, og hvem der er rejst hvorhen.

Det er følsomme spørgsmål i Myanmar.

- Man går rundt og noterer folks navne ned og kan bruge det til blandt andet at rekruttere til hæren. Det er en skræmmekampagne, forklarer Helene Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det er knyttet til militærets krampagtige forsøg på at kontrollere befolkningen og vise, at de har en velfungerende stat, selv om de ikke har det. Det hele er mere eller mindre brast sammen.

Styrets modstandere frygter, at generalerne forsøger at kortlægge, hvem der har sluttet sig til væbnede oprørsgrupper.

Eller hvem der er flygtet fra en ny lov om værnepligt.

- Juntaen har en intention om at gennemføre et fupvalg. De indsamler information fra folk, som de vil bruge til at terrorisere dem, siger talsmand Kyaw Zaw fra Myanmars Nationale Samlingsregering (NUG) til Reuters.

NUG består af blandt andre politikere fra den afsatte civile regering under Aung San Suu Kyi og hendes parti, National Liga for Demokrati (NLD).

De fleste medlemmer af NUG lever i eksil i andre lande.

Generalerne har flere gange lovet valg, siden de afsatte Suu Kyi og hendes parti ved et kup i februar 2021.

- Over for det internationale samfund siger man, at folkeoptællingen har til formål at forberede valg, men det er der ingen, der tror på. Det er svært at holde valg midt i en væbnet konflikt, hvor man begår daglige overgreb på civile, siger Helene Kyed.

Siden februar 2021 har Aung San Suu Kyi siddet fængslet, og styret har bandlyst hendes parti.

Suu Kyis søn har for nylig oplyst, at hendes helbred ikke er godt.

Dårlig ernæring har givet den 79-årige leder sundhedsproblemer. Og langvarig isolation har svækket hende yderligere.

- De har bygget en særlig isolationscelle til hende. Hun er helt afskåret fra alt og må end ikke tale med sin advokat, fortæller Helene Kyed.

Hun tilføjer, at selv om Suu Kyi ikke er set offentligt længe, har de modstandsgrupper, der kæmper mod militærstyret, alligevel formået at vinde terræn - uden det populære demokratiikon i kampen.

Generalerne er alvorligt presset og kontrollerer kun godt en tredjedel af Myanmar.

- Hvis de ikke fik støtte af Rusland og Kina og andre, der sælger dem våben og brændstof, var de væltet nu, siger Diis-seniorforskeren.

Siden kuppet i 2021 har mange helt almindelige mennesker i Myanmar sluttet sig til etniske oprørsgrupper eller de prodemokratiske Folkets Forsvarsstyrker (PDF), der blev dannet som modsvar på kuppet.

Juntaen har stemplet de fleste af grupperne som terrorister.

I september gav juntaen nogle af landets "terroristiske oprørsgrupper" et tilbud om at "kommunikere med os om at løse de politiske problemer på politisk vis", rapporterede den britiske tv-station BBC.

Det er det første udspil af den art, siden militæret tog magten i 2021.

Helene Kyed ser styrets folketælling og "valgshow", som hun kalder det, som tegn på, at militæret er svækket og desperat forsøger igen at tilrane sig noget af den magt, det har mistet.

- De er trængt op i en krog, det er der ingen tvivl om.

/ritzau/