Meningsmålinger kan snyde amerikanerne op til præsidentvalget

Ingen seriøse medier, analytikere eller politiske eksperter tør sige, hvem der bliver USA's næste præsident.

Måling efter måling viser tæt løb – nogle gange dødt løb – mellem Kamala Harris og Donald Trump.

Så giver det overhovedet mening at gå op i meningsmålingerne, og hvor skal man se hen, hvis man vil have en indikation på, om Demokraterne eller Republikanerne vinder det amerikanske præsidentvalg?

Drop de enkeltstående meningsmålinger, lyder det fra Derek Beach, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med amerikansk politik og meningsmålinger.

For der er adskillige fejlkilder, der gør målingerne usikre.

- Der kan være grupper af vælgere, som systematisk ikke svarer på meningsmålingerne. Det så vi ved præsidentvalget i 2020, hvor det viste sig, at en relativt stor del af de vælgere, der stemte republikansk, ikke havde deltaget i målingerne, siger Derek Beach.

Tilsyneladende var de republikanske vælgere mindre villige end andre til at fortælle, hvad de ville stemme på, når de blev ringet op af analyseinstitutterne inden præsidentvalget.

Derudover tager de amerikanske analyseinstitutter højde for, hvilke amerikanere der ifølge deres modeller forventes at stemme. Og på den baggrund bliver formodede sofavælgere sorteret fra i målingerne.

- Men i 2020 så man, at flere stemte ved præsidentvalget, end analyseinstitutterne havde forventet, siger Derek Beach.

Endelig er der de vælgere, der først beslutter sig, når de står i stemmeboksen - eller umiddelbart inden. De er vigtige for udfaldet, men bliver typisk ikke opfanget af målingerne.

Også Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i amerikansk inden- og udenrigspolitik, er forsigtig med at tillægge målingerne stor betydning.

De kan ikke stå alene, men kan dog over tid give et væsentligt billede af, hvordan kandidaterne står i forhold til hinanden, påpeger han.

- Det er eksempelvis meget tydeligt i meningsmålingerne, at Kamala Harris har forbedret Demokraternes chancer for at vinde præsidentvalget markant, efter at hun har overtaget kandidaturet efter Joe Biden.

Syv svingstater kan blive afgørende for præsidentvalget i november.

Derfor kan det være misvisende alene at se på, hvor stor en opbakning der er til Kamala Harris og Donald Trump på landsplan.

Svingstaterne er Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, North Carolina og Georgia samt Arizona og Nevada.

Uforudsigelige svingstater sammenholdt med det amerikanske valgmandssystem er endnu et forhold, der gør det svært at lave forudsigelser af valgresultatet, påpeger Ramus Sinding Søndergaard.

Både han og Derek Beach foreslår, at man holder øje med bookmakerne, og hvilke odds de sætter på en valgsejr til henholdsvis Harris og Trump, hvis man vil vide, hvilken vej vinden blæser op til valget.

- De har en rimeligt høj succesrate, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Derudover er det en god idé at skele til de analyseinstitutter, som laver vægtede gennemsnit af mange forskellige målinger.

Endelig er der økonomien, som historisk har været en indikator på, hvem der vinder et forestående præsidentvalg, lyder det fra Derek Beach.

Hvis økonomien har det godt, er vælgerne mere tilbøjelige til at stemme på den siddende præsident eller en kandidat fra præsidentens parti.

- Det er særligt økonomiske faktorer, man skal se på, hvis man vil have en idé om, hvordan valget går. Både forbrugertilliden og inflationen, reallønsudviklingen og aktiemarkedet, siger Derek Beach.

/ritzau/