Moder Jord chokerede med stort jordskælv i et ellers roligt område
Hvad gør man så? En mand går på en ødelagt gade i byen Hatay i det sydøstlige Tyrkiet efter jordskælv. Foto: Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
Det voldsomme jordskælv i Tyrkiet og Syrien skete i en del af verden, hvor jordskælv er hyppige. Men lige der, hvor det ramte, har der været roligt længe.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tiden læger alle sår, siges det, men tiden kan også være en farlig sovepude.
Man kan glemme en vigtig lektie.
Som i grænseområdet mellem det nordlige Syrien og det sydlige Tyrkiet, der natten til mandag blev ramt af et ødelæggende jordskælv med en styrke på 7,8.
Tyrkiet er ikke uvant med jordskælv. De kommer jævnligt. Også med meget kraftige rystelser.
Men lige i det område, der blev ramt omkring klokken 04.17 mandag, har der været forholdsvist stille i mange år.
Annonce
Så stille, at læren fra det forrige store jordskælv i området for 200 år siden er gemt langt væk.
Jordskælvet den 13. august 1822 i samme område havde en styrke på 7,4. Det slog 20.000 mennesker ihjel.
Siden 1970 er der ifølge Reuters "kun" registreret tre skælv med en styrke på over seks i området.
Det er langt svagere end mandagens rystelse.
I 2016 var der et jordskælv på 6,2 i Italien. Mandagens skælv på 7,8 frigav 250 gange mere energi end det italienske skælv, siger Joanna Faure Walker, leder af Institut for Risiko og Krise-reduktion på University College London.
Så da den arabiske tektoniske plade natten til mandag rykkede sig mod nord og ramte den anatolske tektoniske plade og udløste skælvet 18 kilometer nede i jorden nær den tyrkiske millionby Gaziantep, var det usædvanligt.
Ikke efter Moder Jords store ur, men efter den menneskelige tidsopfattelse.
For brudfladen mellem de to tektoniske plader har været forholdsvis rolig i det ellers urolige område, som Tyrkiet er, når det gælder jordskælv.
Og derfor har både menneskelige og materielle omkostninger været så store efter det seneste skælv, påpeger AFP, der har talt med jordskælvseksperter.
De siger, at en kombination af faktorer har skylden.
Annonce
Der er selvfølgelig skælvets styrke. Men der er også tidspunktet.
Det ramte, mens folk sov.
Når først bygninger begynder at styrte sammen om natten, koster det mange menneskeliv.
Bygningerne er endnu en faktor. De var ikke stærke nok, da skælvet gennemrystede dem i et minut.
Det siger Roger Musson. Han er tilknyttet British Geological Survey i Nottingham i Storbritannien. Det er internationalt anerkendt for sin forskning i geologi, herunder jordskælv.
Musson, forfatter til bogen "The Million Death Quake", siger til AFP, at bygningerne ikke var bygget tilstrækkeligt sikre, når man tænker på, at de er bygget i et jordskælvsområde.
Redningsfolk og alle andre leder efter overlevende i de sammenstyrtede bygninger. Billedet er fra tirsdag i byen Kahramanmaras i Tyrkiet. Foto: Suhaib Salem/Reuters
Men det kan så hænge sammen med, at de tektoniske plader under grænseområdet har holdt sig i forholdsvis ro i mange år.
Da det er over to hundrede år siden, at der sidst var et jordskælv på over syv i området, kan mange mennesker have "negligeret, hvor farligt det er", siger han.
Reuters har også talt med Musson, og her siger han, at aktiviteten i området, når det gælder jordskælv, ikke har været stor i det 20. århundrede.
- Hvis vi ser på større jordskælv, der er målt med seismometre, så vil siden for området være mere eller mindre blank.
Annonce
Musson advarer i øvrigt om, at der godt kan være seismologisk aktivitet i området i lang tid. Efter skælvet i august 1822 fortsatte efterskælv ind i 1823.
/ritzau/
Kort om jordskælvet
* Jordskælvet ramte mellem det nordlige Syrien og det sydlige Tyrkiet mandag klokken 04.17 lokal tid.
* Skælvet havde en styrke på 7,8.
* Sent tirsdag eftermiddag var det samlede dødstal over 5100. I Tyrkiet 3549, i Syrien 1622. Mange mennesker savnes og frygtes at være indespærret i sammenstyrtede bygninger.
* Antallet af kvæstede er over 20.000 i Tyrkiet og omkring 3650 i Syrien.
* Redningsarbejde besværliggøres af bidende kulde og blæst.
* Der kommer hjælp fra mange lande, herunder 19 EU-lande. De har sendt 27 redningshold til Tyrkiet. Det er tilsammen 1150 redningsfolk og 70 hunde.
* Det er mere besværligt at få hjælp frem til Syrien. Vesten har ikke forbindelser til Syriens præsident, Bashar al-Assad. Tyskland har opfordret Rusland til at presse Syrien til at tillade, at omverdenen sender humanitær hjælp. Hjælp til Syrien foregår i øjeblikket via private hjælpeorganisationer.
Kilder: Reuters, AFP
/ritzau/
Hjælpen strømmer til fra mange dele af verden. På billedet er det læger fra Aserbajdsjans væbnede styrker, som netop er ankommet til lufthavnen i Adana i Tyrkiet. Foto: Emilie Madi/Reuters
Tyske redningshunde er også kommet til katastrofeområdet i Tyrkiet for at hjælpe med at finde overlevende. Foto: Emilie Madi/Reuters
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik