Moldovas europæiske fremtid står på spil ved valg om EU-medlemskab

Søndag den 20. oktober er der valg i Moldova. Ud over præsidentvalg skal borgerne stemme om, hvorvidt forfatningen skal ændres, så det står som et specifikt mål at blive medlem af EU. Ifølge målingerne peger det mod et ja. Foto: Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix

Rusland forsøger at påvirke valg i Moldova, der kan trække landet i mere vestlige retning og mod EU. Der er blandt andet meldinger om omfattende stemmekøb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag kan blive en historisk dag for Moldova.

Mere end en million moldovere skal stemme ved to valg: De skal pege på, hvem der skal være præsident. Og så skal de stemme om, hvorvidt de ønsker, at Moldova fortsat skal forsøge at blive en del af EU.

Særligt EU-afstemningen ses som afgørende for Moldovas fremtid. Enten fortsætter landet med at se mere mod Vesten med et ja til EU.

Eller også vil et nej få Rusland til at tro på, at der stadig er mulighed for at øve indflydelse i landet.

I Moldovas nuværende regering håber vicepremierminister Christina Gherasimov på et rungende ja til EU.

- Det er en historisk beslutning for os. Måske den vigtigste, siden vi opnåede uafhængighed fra Sovjetunionen, siger hun til Politico.

- For os er EU-medlemskab eksistentielt. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan konsolidere vores demokrati. Der er ikke nogen plan B. Rusland - og den fremtid, landet ønsker for os - er ikke et alternativ.

Moldova er rykket mere og mere mod Vesten de senere år, mens krigen i Ukraine har raset lige på den anden side af grænsen.

I spidsen for den kurs har præsident Maia Sandu stået. Hun ligger godt til at blive genvalgt til endnu en periode.

52-årige Sandu vandt stort over en kandidat med russisk opbakning i 2020 og er igen den klare favorit.

Hun ligger til 36 procent af stemmerne. Hendes primære udfordrer, Alekxandr Stoianoglo, som er støttet af prorussiske socialister, ligger ti procentpoint efter.

Det kræver imidlertid 50 procent af stemmerne for at vinde præsidentvalget i første runde. Derfor skal der formentlig en ekstra runde til 3. november, hvor det spås at blive tættere.

Det er under Sandus lederskab, at Moldova har søgt om at blive medlem af EU. Det skete, kort efter at Rusland invaderede Ukraine i 2022.

Efter at Rusland har invaderet Ukraine, frygter moldovere, at Moldova kan være næste russiske mål.

Moldovas præsident, Maia Sandu, ligger godt til at blive genvalgt. Med hende i spidsen har Moldova de seneste år rykket sig mere og mere mod Vesten. (Arkivfoto). Foto: Vadim Ghirda/Ritzau Scanpix

Moldovas prorussiske region Transnistrien brød i 1992 kort efter uafhængigheden med Moldova og er i dag at betegne som en udbryderrepublik.

Myndigheder advarer om, at russiske efterretningstjenester forsøger at influere valget.

Russiske misinformationskampagner og indflydelse ved Moldovas valg har nået et "uset højt niveau", advarer tænketanken New Strategy Center.

Moldovas politi oplyste tidligere på måneden, at hvad der svarer til over 100 millioner kroner er blevet sendt fra Rusland til mere end 130.000 moldoveres bankkonti.

Prorussiske partier opfordrer til at boykotte EU-afstemningen.

Folkeafstemningen om EU vil kun være gyldig, hvis valgprocenten er 33 procent.

EU begyndte optagelsesforhandlingerne med Moldova i juni, ligesom man gjorde det med Ukraine.

Præsident Maia Sandus primære udfordrer er Alekxandr Stoianoglo. Han er støttet af prorussiske socialister og ligger cirka ti procentpoint efter Sandu i meningsmålinger. Foto: Vladislav Culiomza/Reuters

Selv med et ja ved søndagens afstemning vil der stadig være lang vej til fuldbyrdet EU-medlemskab for Moldova.

Der er blandt andet en lang række af krav, som man først skal leve op til.

Ifølge Sandu er det hendes generations "mission" at gøre Moldova til en del af "den mægtige europæiske familie".

I en meningsmåling er 54 procent af de adspurgte for et EU-medlemskab. 35 procent er imod. Næsten halvdelen af de adspurgte ser Rusland som en trussel.

/ritzau/

Moldova og EU

* Moldovas borgere stemmer søndag om, hvorvidt forfatningen skal ændres, så det står som et specifikt mål at blive medlem af EU. Ifølge målingerne peger det mod et ja.

* Selv ved et ja er der imidlertid stadig lang vej til et fuldbyrdet EU-medlemskab.

* Moldova er et af ni lande, der har status som kandidatland. Ud over Moldova er det: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine.

* Som kandidatlande er både Moldova og Ukraine i gang med optagelsesforhandler med EU. De handler om at få ensrettet love og lovrammer i forhold til EU. 

* Det tager typisk lang tid - flere år - at få på plads. Kroatien blev eksempelvis kandidatland i 2004, men blev først medlem i 2013.

Kilder: Det Europæiske Råd, AFP og Reuters.

/ritzau/

Moldova. Foto: WER/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu