Myanmars junta udskyder valg og forlænger undtagelsestilstand

Medlemmer af oprørsgruppen Ta'ang Nationale Befrielseshær (TNLA) gør klar til kamp mod Myanmars militær i delstaten Shan i det nordlige Myanmar. Militærstyret har lidt nederlag til oprørsgrupperne og kontrollerer i dag kun omkring en syvendedel af landets areal, skriver tidsskrift. (Arkivfoto). Foto: Str/Ritzau Scanpix

Militærstyret i Myanmar er trængt efter en periode med betydelige nederlag til væbnede etniske oprørsgrupper.

Offentliggjort Sidst opdateret

Myanmars militærstyre har onsdag forlænget undtagelsestilstanden i landet med yderligere seks måneder.

Det skriver statslige medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Samtidig har det trængte militærstyre igen udskudt afholdelsen af valg.

Det har styret lovet at afholde, efter at det tog magten ved et kup i februar 2021.

Siden da er undtagelsestilstanden blevet forlænget flere gange.

Militærstyrets leder, general Min Aung Hlaing, sagde i juni, at planen er at holde valg i 2025. Tidligere er planerne om valg flere gange blevet udskudt.

Den officielle begrundelse er, at det ikke er muligt at holde valg "på grund af terrorhandlinger", som militæret beskylder oprørsgrupper for at stå bag.

Militæret kæmper på flere fronter mod væbnede grupper, der har samlet sig i kampen mod den junta, der for tre og et halvt år siden afsatte Myanmars demokratisk valgte regering under ledelse af Aung San Suu Kyi.

Suu Kyi er i husarrest. Også andre fremtrædende personer fra den afsatte regering er enten i fængsel eller i husarrest.

Militærkuppet fik i 2021 millioner af mennesker til at gå på gaden i fredelige protester for at kræve den civile regering genindsat.

Men efterhånden som militæret slog hårdt ned på demonstranterne og dræbte mange civile, udviklede de fredelige protester sig til et væbnet oprør.

Ud over de mange etniske oprørsgrupper, der har eksisteret i årtier, dannede demonstranterne den nye bevægelse Folkets Forsvarsstyrker (PDF), der kæmper for genindførelse af demokrati.

Oprøret er vokset siden da og vurderes i dag at udgøre en alvorlig trussel mod juntaen.

I de seneste måneder har militæret lidt en række blodige nederlag til oprørsgrupper i den nordlige og vestlige del af Myanmar.

I sidste uge meddelte en af oprørsgrupperne, Myanmars Nationale Demokratiske Alliance Hær (MNDAA), at den har taget kontrol med den nordlige by Lashio.

Den ligger på en hovedvej, der er vigtig for handlen med Kina. Desuden er byen hjemsted for militærets nordøstlige kommandocentral.

Militæret afviser, at oprørerne skal have taget kontrol med Lashio. Men hvis det bekræftes, vil det være et markant nederlag for militærstyret.

Efter at Broderskabsalliancen, der er en alliance mellem tre etniske militsgrupper, i oktober sidste år indledte en offensiv og tog kontrol med store områder i det nordlige og vestlige Myanmar, blev andre oprørsgrupper tilsyneladende inspireret til også at optrappe kampen, skriver tidsskriftet The Economist.

I dag er det kun 14 procent af Myanmars samlede areal og 33 procent af landets befolkning - først og fremmest i storbyer - der er under juntaens kontrol.

Det fremgår af en analyse foretaget af en gruppe tidligere FN-eksperter i rådet Special Advisory Council for Myanmar.

/ritzau/AFP