Nationalistiske texanere vil give staten Texas sin selvstændighed igen

For små 200 år siden var den amerikanske delstat Texas et selvstændigt land. Det varede ikke længe, men selvstændigt, det var Texas.

Den 2. marts 1836 erklærede Texas sig løsrevet fra Mexico og udråbte sig som en selvstændig stat. Ni år senere blev staten en del af USA.

Men den dag i dag markerer Texas stadig den 2. marts som en dag, hvor uafhængigheden mindes.

En gruppe texanere vil gå videre end den årlige markering.

De er inspireret af briternes udtræden af EU, brexit, i forlængelse af folkeafstemningen i 2016.

I Texas kalder de deres plan om at forlade USA for texit.

Organisationen bag argumenterer for, at et selvstændigt Texas meget lettere end nu vil kunne håndtere de problemer, som Texas har med migranter, som vil ind i staten fra Mexico.

I øjeblikket er der stor uenighed om håndteringen mellem den amerikanske præsident, demokraten Joe Biden, og republikaneren Greg Abbott, guvernør i Texas.

- Her i Texas ved vi, at den eneste måde, hvorpå Texas kan sikre sin grænse og få et fornuftigt migrationssystem, er at gøre som 200 andre lande rundt om i verden og blive et selvstyrende, uafhængigt land, siger Daniel Miller.

Han er præsident for Texas Nationalist Movement, Texas' Nationalistiske Bevægelse.

Miller fastholder, at bevægelsen, grundlagt i 2005, aldrig har været så tæt på at nå sit mål som nu, selv om det store flertal i Texas vil blive i USA.

Da Texas blev selvstændigt fra Mexico, skete det efter en krig, som texanerne kalder Texas' Revolution.

Det, der udløste krigen, var en kanon. Texas havde lånt den af Mexico, der krævede den tilbage.

Texas afviste og introducerede i stedet et flag med påskriften "Kom selv og hent den".

Så kom der krig, og Texas vandt selvstændigheden, som så kun varede, indtil Texas ni år senere blev stat nummer 28 i USA.

Daniel Miller siger, at Texas deler historie og interesser med resten af USA.

Men som med for eksempel løsrivelsesbevægelsen i Catalonien i Spanien føler hans bevægelse på samme måde, at centralregeringen i USA ikke forstår de problemer, Texas slås med.

Det er valgår i USA, hvor der i november er præsidentvalg. Det ser ud til at blive mellem tidligere præsident Donald Trump fra Republikanerne og den siddende præsident, demokraten Joe Biden.

Alt imens der er fokus på præsidentvalget, prøver selvstændighedsbevægelsen at få den lovgivende forsamling i Texas til at vedtage en lov, der åbner for en folkeafstemning om løsrivelse.

USA's forfatning har ikke en paragraf, der tillader løsrivelse.

Senest, delstater forsøgte at løsrive sig, var i 1861. Det var de sydlige stater, herunder Texas. Det udløste den amerikanske borgerkrig, som skulle blive den blodigste krig i USA's historie.

Der har længe været en løsrivelsesbevægelse i Texas. Men det har været - og er fortsat - en mindre bevægelse, siger Joshua Blank, forskningsleder på Texas Politisk Projekt på University of Texas i statens hovedstad, Austin.

Ifølge Blank har krisen ved grænsen mellem Texas og den føderale regering "skabt en situation, som jeg tror, gruppen prøver at udnytte for at få sine synspunkter til at virke mere udbredte og mere plausible, end de er".

Misty Walters, hjemmegående husmor i 50'erne, har været til møde med løsrivelsesbevægelsen på en restaurant med tale af Daniel Miller.

Hun siger, at folk i Texas føler sig som texanere, før de er amerikanere.

- Vi bliver invaderet, siger hun om migranter, der fra Mellemamerika prøver at komme ind i USA via grænsen mellem Mexico og Texas.

- Der er brug for, at Texas rejser sig og beskytter sine borgere bedre.

/ritzau/AFP