Netanyahu går til parlamentet for at få lov mod palæstinensisk stat
Premierminister Benjamin Netanyahu kæmper hårdt for at undgå, at omverdenen presser en palæstinensisk stat igennem. Billedet er fra i mandags den 18. februar, da han i Jerusalem talte til besøgende ledere af amerikanske, jødiske organisationer. Foto: Ronen Zvulun/Reuters
Israels premierminister har i årevis kæmpet mod oprettelsen af en palæstinensisk stat. Nu vil han blokere, hvad han kalder "internationale diktater" til Israel.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Benjamin Netanyahu har i et langt politisk liv kæmpet imod oprettelsen af en stat for palæstinenserne ved siden af Israel.
Nu synger hans liv i politik måske et af sine sidste vers, men han er stadig israelsk premierminister, selv om der er stor folkelig modstand mod ham.
Og fra denne post forsøger han nu at få Israels parlament i Jerusalem til at vedtage en erklæring, som afviser internationalt pres for en palæstinensisk stat.
Avisen Times of Israel skriver, at Netanyahus regering i søndags vedtog en erklæring, hvori det hedder, at regeringen afviser "internationale diktater" om at oprette en palæstinensisk stat.
Nu siger Netanyahu ifølge avisen, at han vil fremsætte den samme erklæring som lovgivning i parlamentet.
Annonce
Hans regering har flertal blandt de 120 parlamentarikere.
Siden krigen i Gaza begyndte den 7. oktober, da Hamas trængte ind i Israel og dræbte 1200 israelere og tog 240 gidsler, har Israel foretaget omfattende bombardementer i Gazastriben.
Godt 29.000 mennesker er meldt dræbt. Internationalt taler flere og flere lande, også i Europa, om, at tiden er kommet, hvor palæstinenserne skal have en stat. Hvor den to-statsløsning, der er drøftet i årtier, skal føres ud i livet.
Også i USA begynder tanken at få grobund, skriver nyhedsbureauet dpa.
Det er det pres, som Netanyahu nu tager kampen op imod.
Dpa citerer ham for at sige i en videoudtalelse, at uanset, om der skulle komme en to-statsløsning, vil Israel opretholde kontrol over alle palæstinensiske områder.
- Uanset hvad, med eller uden en permanent løsning, vil Israel opretholde fuld sikkerhedskontrol over alle områder vest for Jordanfloden, herunder Vestbredden og Gazastriben, siger Netanyahu.
Han siger også i videoen, skriver Times of Israel, at regeringens erklæring vil få bred opbakning i parlamentet.
- Det vil vise verden, at der er bred enighed i Israel om at være imod internationale bestræbelser på at påtvinge os en palæstinensisk stat, mener han.
Internt fordrevne palæstinensiske børn har samlet sig ved maduddeling i Rafah i det sydligste Gaza. Gazastriben har omkring 2,3 millioner indbyggere, og de fleste er internt fordrevne af krigen, der har stået på siden den 7. oktober 2023. Foto: Mohammed Abed/Ritzau Scanpix
- Alle ved, at jeg er den, der i årtier har blokeret for etableringen af en palæstinensisk stat, der vil bringe vor eksistens i fare.
Annonce
Den 74-årige Netanyahu har været premierminister i Israel i tilsammen over 16 år. Han fik embedet første gang i 1996, da han gik til valg på at standse den fredsproces, der begyndte med Oslo-aftalen i 1993.
Det var den aftale, der første gang førte til reelle forhandlinger mellem israelere og palæstinensere.
Den førte til oprettelse af palæstinensiske selvstyreområder, og det var planen, at de to parter senest i 1999 skulle enes om en permanent løsning på deres strid om det samme land.
Men yderligtgående kræfter fra begge sider forpurrede forhandlingerne og befolkningernes opbakning med voldshandlinger.
Der blev dengang talt om, at den permanente aftale kunne være en to-statsløsning, men 1999 kom og gik, uden at der blev indgået en aftale.
I dag har der ikke været forhandlet mellem de palæstinensiske selvstyremyndigheder og Israels regering i mange år.
En helt anden tid, da en gryende optimisme begyndte at spire i Mellemøsten. Billedet er fra den 13. september 1993 på plænen foran Det Hvide Hus i Washington D.C., da den såkaldte Oslo-aftale blev indgået. USA's daværende præsident, Bill Clinton, står i midten. Til højre er det Yasser Arafat, der var formand for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO). Til venstre Yitzhak Rabin, som var Israels premierminister. Foto: J. David Ake/Ritzau Scanpix
Krigen i Gaza har ikke gjort forholdet mellem de to befolkninger bedre.
/ritzau/
En palæstinensisk stat
* Israel blev oprettet i 1948 som følge af FN's delingsplan for det britiske Palæstina-mandat i 1947. Palæstinenserne i området udråbte ikke en stat.
* I krigen i 1967 erobrede Israel blandt andet Vestbredden, Østjerusalem og Gazastriben. Det er de tre områder, der har været i spil, når de palæstinensiske selvstyremyndigheder og internationale mæglere har talt om en palæstinensisk stat.
* Forhandlinger mellem israelere og palæstinensere kom først i gang med Oslo-aftalen om palæstinensisk selvstyre i 1993. Fra palæstinensisk side var det Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), der skrev under. Dermed anerkendte PLO staten Israel.
* Nogle af problemerne er, at både israelere og palæstinensere regner Jerusalem for hellig. Israel har annekteret Østjerusalem, palæstinensere vil have området som hovedstad i deres stat.
* Israel har også oprettet bosættelser mange steder på Vestbredden. Ifølge FN bor der omkring 700.000 israelere på Vestbredden og i Østjerusalem.