Nu kommer eurotopmøder i faste rammer

Efter at der i hele 2012 slet ikke blev holdt et eneste topmøde i den begrænsede kreds af eurolande, kommer der et torsdag aften i næste uge.

I den forbindelse bliver der også lavet en fast procedure for, hvor ofte og hvordan møderne skal holdes. Og hvornår ikke-eurolande som Danmark også bliver inviteret.

Ritzau erfarer, at der i forbindelse med topmødet for samtlige 27 EU-lande næste torsdag-fredag i Bruxelles vil blive vedtaget nye procedureregler, der lægger op til to årlige eurotopmøder.

Og ved det ene - formentlig hvert år i oktober - vil også de otte ikke-eurolande, der sidste år skrev under på en ny finanspagt om øget budgetdisciplin, være inviteret med.

Spørgsmålet om, hvem der må være med til eurozonens topmøder, var brændende hedt på et EU-topmøde i januar sidste år.

Den polske præsident, Donald Tusk, var dengang så vred over, at eurolandene havde fået for vane at holde særmøder for sig selv, at han truede med ikke at skrive under på finanspagten, hvis ikke han fik garanti for at komme med til nogle af møderne.

Især Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy, havde kort lunte, når kolleger fra de såkaldte udelande blandede sig i eurolandenes sager.

Én gang var det Storbritanniens premierminister, David Cameron, der fik klar besked om at holde kæft: "Vi er dødtrætte af, at du kritiserer os og fortæller os, hvad vi skal gøre", skal Sarkozy have sagt til Cameron.

En anden gang sagde Sarkozy ifølge Financial Times direkte til statsminister Helle Thorning-Schmidt: "I er ude (...), vi gider ikke høre fra dig".

Kompromisset om to årlige eurotopmøder, hvoraf de otte finanspagtlande uden euro måtte komme med til det ene, blev indgået i januar sidste år. Men det har hverken været praktiseret eller formaliseret siden.

Især Tyskland og Finland har presset på for at få et sæt vedtægter, der sætter rammerne for den nye struktur.

Storbritannien og Tjekkiet er ikke med i finanspagten - og bliver derfor heller ikke inviteret med til eurotopmøderne.

/ritzau/