Nu ligger USA's og verdens økonomiske skæbne i Kongressens hænder

Der lød et lettelsens suk i regeringskontorer og på børser verden over, da USA's præsident, Joe Biden, og formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, i pinsen blev enige om at suspendere USA's gældsloft.

Det var første skridt i den proces, der skal hindre USA i at gå i betalingsstandsning den 5. juni.

USA har et gældsloft, som ikke må overskrides. Det betyder, at staten "kun" må skylde i øjeblikket 31.400 milliarder dollar væk. Det svarer til 217.558 milliarder kroner.

Loftet rammes ifølge finansministeriet mandag. Er der ingen aftale om at forhøje det eller suspendere det, går USA i betalingsstandsning.

Ingen penge til statsansatte, selv om militæret menes at blive holdt uden for, og USA kan ikke overholde sin forpligtelser over for indehavere af amerikanske statsobligationer.

Sådan en situation har USA eller verden ikke prøvet før. Eksperter advarer om uforudsigelige konsekvenser verden over, da USA er verdens største økonomi.

Vi er ikke ude af suppedasen endnu.

For den aftale, som Biden og McCarthy har lavet, skal hurtigt godkendes af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet.

Der er modstand på yderfløjen af såvel Bidens Demokraterne som af McCharthys Republikanerne.

Læs her om den 99 sider lange aftale og den videre proces:

* Hvornår stemmer Kongressen om aftalen?

Repræsentanternes Hus behandler den først.

Det særlige udvalg House Rules Committe tager sig af proces. Her har Republikanerne flertal, og nogle af partiets mest kritiske over for aftalen sidder her.

Udvalget skulle mødes tirsdag klokken 21.00 dansk tid for at drøfte vejen frem. Formentlig en gang onsdag er vi klogere på tidsplanen.

* Hvad siger analytikere?

De internationale nyhedsbureauer skriver, at der formentlig stemmes om aftalen onsdag eller torsdag. Derefter skal den i Senatet.

* Hvad er styrkeforholdet i de to kamre?

I Repræsentanternes Hus har Republikanerne et flertal på 222 mod 213. For at vedtage loven kræves et simpelt flertal på 218.

I Senatet med 100 medlemmer har Demokraterne et flertal på 51 mod 49. For at vedtage loven kræves et flertal på 60.

* Bliver den så vedtaget?

Det tyder det umiddelbart på. Finansmarkederne viste tirsdag - første handelsdag efter aftalen mellem Biden og McCarthy - tegn på, at markedet tror på vedtagelse.

Analytikere peger på, at et bredt flertal hen over midten kan kvase yderfløjene.

* Hvad er yderfløjene utilfredse med?

Hos Republikanerne mener en gruppe ultrakonservative, at der er for få besparelser.

Blandt Demokraterne er der en gruppe progressive, som mener, at Biden ikke skulle have accepteret begrænsninger på statens forbrug.

* Hvad siger aftalen mere konkret?

Republikanerne havde foreslået, at en lang række offentlige udgifter skulle holdes på 2022-niveau i næste regnskabsår. I de næste ti år skulle udgifterne højst stige med én procent, skriver BBC.

Det ville ramme vigtige Biden-områder som afgiftslettelser for elbiler og afskrivning af studenterlån.

Aftalen blev, at alle udgifter uden for militæret fastfryses i år 2024. Året efter kan de stige med én procent. Efter 2025 er der ingen grænse.

Aftalen kører til januar 2025, altså til efter præsidentvalget i november 2024.

* Kan Biden gøre noget, hvis aftalen falder?

Det er ukendt territorium. Reuters skriver, at Biden måske kan aktivere forfatningens 14. tilføjelse. Den taler om, at der "ikke må kunne stilles spørgsmål" ved gyldigheden af USA's gæld.

Kort sagt at USA står ved sin gæld, og Biden kan bruge den til at øge USA's gæld.

Men det vil formentlig blive udfordret ved domstolene.

/ritzau/