Ny lov strammer igen Kinas greb om Hongkongs demokratiforkæmpere

Med sine blot 1104 kvadratkilometer er Hongkong omtrent på størrelse med Lolland.

Trods sin beskedne størrelse har den såkaldt særlige administrative region i Kina længe været genstand for megen opmærksomhed, når det gælder udøvelse af demokratiet.

Og nu er Hongkong endnu en gang havnet i mediernes søgelys.

Det sker, efter at en ny national sikkerhedslov tirsdag blev vedtaget med enstemmighed af Hongkongs regering.

Loven omtales som artikel 23. Den giver blandt andet mulighed for at straffe forræderi og oprør med op til livstid.

Også sabotage, tyveri af statshemmeligheder og spionage kan give livstid i fængsel.

Artikel 23 træder i kraft på lørdag den 23. marts.

Loven møder harsk kritik fra det internationale samfund og bliver set som et nyt dødsstød til Hongkongs demokratibevægelse.

Den skal ifølge kritikerne lukke huller, som ikke er dækket af en omstridt sikkerhedslov indført af Kina i 2020.

Storbritanniens udenrigsminister, David Cameron, siger ifølge AFP, at det er en "forhastet" lov. Den vil yderligere "skade de rettigheder og friheder, der nydes i byen".

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Turk, kalder loven "et skridt baglæns, når det gælder beskyttelse af menneskerettigheder".

Kina kalder kritikken for smædekampagner.

Talsmand fra Kinas udenrigsministerium Lin Jian siger, at kritikken er et "angreb", og at "smædekampagnerne er dømt til at mislykkes".

- Sikkerhed er en forudsætning for udvikling, og retsstaten er hjørnestenen i velstand, siger Lin ifølge AFP.

Hongkong, der er en tidligere britisk koloni, blev i 1997 overdraget fra Storbritannien til Kina.

Det skete under den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region med visse demokratiske friheder. Aftalen løber frem til 2047.

Men Kina beskyldes for i stigende grad at stramme grebet om Hongkong. Det er blandt andet sket med en særdeles hård fremfærd mod de prodemokratiske protester.

I 2014 marcherede unge demokratiforkæmpere i Hongkongs gader med højre arm hævet og de tre midterste fingre i vejret.

Inspirationen kom fra filmen "Hunger Games" og var en klar manifestation mod indskrænkning af deres politiske frihed.

Scenerne gentog sig i 2019 og 2020, hvor op mod en million demonstrerede i Hongkongs gader.

Da de prodemokratiske demonstrationer var på deres højeste, brød hundredvis af demonstranter ind i parlamentet på 22-årsdagen for Hongkongs overdragelse til Kina.

De smadrede vinduer og malede graffiti.

Systemkritik og demonstrationer fik styret i Kinas hovedstad, Beijing, til at sætte hårdt mod hårdt. Og den omtalte sikkerhedslov fra 2020 blev indført.

Siden vedtagelsen er næsten 300 mennesker ifølge AFP blevet anholdt under loven.

Snesevis af politikere, andre offentlige personer og aktivister er blevet fængslet eller tvunget i eksil. Civilsamfundet er stort set blevet bragt til tavshed af frygt for repressalier.

Så sent som i weekenden blev 12 hongkongere fængslet for optøjerne omkring parlamentet i 2019. De risikerer nu op til syv års fængsel.

/ritzau/