Økonomisk krise og utallige andre problemer venter den næste pave

Onsdag 7. maj begynder en omfattende og særdeles hemmelighedsfuld proces.

En proces, som får betydning for hele den katolske verden og dens 1,4 milliarder medlemmer.

Verdens kardinaler skal i det såkaldte konklave finde frem til, hvem der skal være det næste overhoved for den katolske kirke efter pave Frans.

Bookmakerne har deres favoritter, men ifølge iagttagere med stort kendskab til pavedømmet er det nærmest umuligt at forudsige, hvem den næste pave bliver.

Kardinalerne, som står for at udpege den næste pave, holder kortene tæt til kroppen.

Det skal de.

Intet må slippe ud, når først konklavet er gået i gang. Også op til har de været hemmelighedsfulde, selv om journalister har forsøgt at lokke informationer ud af dem.

De få, der har udtalt sig, har gjort det i så løse vendinger, at der intet kan tolkes på dem. Andre har i stedet med et smil på læben drejet samtalen ind på, hvor godt vejret er.

Men uanset hvem der bliver udvalgt som pave, står det klart, at det er en stor opgave, som venter.

For den katolske kirke står over for utallige problemer, som paven i sidste ende står med ansvaret for at løse. Særligt økonomien skranter, skriver Reuters.

Vatikanets økonomiske krise var en af afdøde pave Frans' sidste hovedpiner.

Tre dage før han blev indlagt i februar, beordrede han, at der skulle dannes en ny kommission med formålet at opfordre til flere donationer til Vatikanet.

Vatikanet har ikke offentliggjort et regnskab i fuld udgave siden 2022.

Men det seneste regnskab fra midten af 2024 viser ifølge to kilder, som Reuters har talt med, et underskud på 83 millioner euro - 620 millioner kroner.

Præsten Thomas Reese har skrevet om Vatikanets økonomi og forudsiger, at problemerne kan have en "kæmpe indflydelse" på, hvem kardinalerne vælger som pave.

- De er nødt til at vælge en, som er fundraiser, ikke præst, siger han til Reuters.

Økonomien er langtfra den eneste hovedpine i Vatikanet. Færre og færre i de vestlige lande dukker op i kirkerne, mens der også er flere debatter, som deler vandene.

Det gælder for eksempel spørgsmål om, hvorvidt kvinder kan være præster, samt i hvilken grad den katolske kirke skal omfavne folk fra LGBT+-miljøet.

Pave Frans forsøgte at åbne debatterne og nedsatte blandt andet kommissioner, som skulle tage kvinders rolle op til overvejelse.

Kommissionerne har endnu ikke færdiggjort deres arbejde, så konklusionerne må ventes at komme under den næste pave.

Frans fik kritik for sine tiltag af de mere konservative grene af kirken, og nogle kardinaler mener, at det nu er tid til at gøre op med pave Frans' nye retning for kirken.

En svær balancegang venter for den næste pave, som også skal forsøge at vende udviklingen for kirken i særligt europæiske lande.

Den katolske kirke er vokset en smule i antallet af medlemskaber de senere år, men tallene er faldende i mange europæiske lande.

Det gælder for eksempel i Tyskland.

I 2024 blev 29 nye præster ordineret i landet, hvilket var historisk lavt. Det var samtidig et år, hvor 321.000 tyske katolikker forlod kirken.

Engang var omkring halvdelen af den tyske befolkning på 83 millioner indbyggere katolikker. Nu er tallet under 20 millioner.

Pave Frans udpegede selv størstedelen af de nuværende kardinaler.

Derfor ser flere i den katolske verden en stor sandsynlighed for, at der bliver valgt en pave, som vil videreføre pave Frans' mere moderne linje.

Andre peger på, at uenigheder om store emner omvendt kan betyde, at der peges på en ny pave, der hverken er i den ene eller anden fløj, men som kan samle katolikker såvel som kardinaler.

/ritzau/