OVERBLIK: Derfor slås rige og fattige lande om klimafond

Klodens klima kan ikke reddes med en aftale i Paris, hvis ikke de rige lande finansierer de fattige landes kamp for klimaet.

Pengene er en betingelse fra de fattige lande, hvis de skal overholde egne løfter.

På topmødet i København i 2009 blev man enige om en klimafond på 100 milliarder dollar til udviklingslandene, men den fond er fortsat et stridspunkt seks år efter på COP21 i Paris.

* Der hersker enighed om, at de rige lande årligt skal give 100 milliarder dollar til udviklingslandene. Men herefter hører enigheden op.

* En rapport fra OECD viste i oktober, at man er nået 61,8 milliarder dollar og dermed godt på vej.

* Udviklingslandene vil imidlertid ikke acceptere regnestykket i rapporten. De siger blandt andet, at disse penge er genbrug, som medregner de midler, som ilandene allerede har lovet til udviklingsbistand. De kræver "nye og ekstra" penge.

* De fattige og rige lande skændes også om, hvad klimafinansieringen omfatter. De ønsker at sikre en betydelig andel til blandt andet beskyttelse af områder, der er truet af klimaforandringerne.

* Derfor vil de fattige lande have en betydelig andel offentlige midler i fonden, da der ikke umiddelbart er udsigt til private investeringer i etablering af eksempelvis diger.

* I udgangspunktet skal de 100 milliarder dollar gives årligt, så længe aftalen gælder, og aftalen har ingen slutdato.

* Ulandene har stillet som betingelse for at opfylde egne klimamål, at de får den nødvendige klimafinansiering. Derfor vil aftalen blive langt mindre effektiv, og den vil slet ikke sikre målet om maksimalt to graders temperaturstigning, hvis ikke pengene kommer.

Kilder: Folkekirkens Nødhjælp og Greenpeace