OVERBLIK: Det har Nato-lande vedtaget på topmøde i Madrid

Nato skal opruste markant over for Rusland, og Sverige og Finland bliver medlemmer af Nato.

Offentliggjort Sidst opdateret

Natos medlemslande holder i denne uge topmøde i Madrid. Her er der truffet flere store beslutninger, som ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vil påvirke Natos arbejde de kommende år.

Her er et overblik:

* Sverige og Finlands medlemskab: Det lykkedes på den første dag af topmødet at indgå en aftale med Tyrkiet, så Sverige og Finland nu bliver medlemmer af Nato. Tyrkiet havde oprindelig rejst indvendinger, fordi man mener, at især Sverige farer for lempeligt over for militante kurdere og Det Kurdiske Arbejderparti (PKK). PPK er både på EU's, USA's og Tyrkiets terrorliste. Aftalen får dog kritik i Sverige for at gå for langt i forhold til at love Tyrkiet hjælp med udleveringer. Efter aftalens indgåelse inviterede de eksisterende 30 Nato-lande formelt Finland og Sverige til at blive medlemmer af alliancen. Dermed venter der kun formaliteter, før de to nordiske lande er Nato-medlemmer.

* Styrket forsvarsprofil: Nato-landene er som ventet blevet enige om en "markant" styrkelse af afskrækkelsen og forsvaret over for Rusland. Onsdag besluttede Nato-landene at øge alliancens hurtige indsatsstyrke, NRF, fra 40.000 til 300.000 kampklare soldater fra 2023. Nato har allerede oprettet otte kampgrupper i den østlige del af alliancen fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd. De vil nu blive suppleret med blandt andet kampbrigader, der er afsat til at forsvare bestemte lande i den østlige del af alliancen. Brigaderne vil være i højt beredskab, men vil være opstillet i deres hjemlande som eksempelvis i Tyskland.

* Nyt strategisk koncept for Nato: Nato-landene blev onsdag enige om et nyt strategisk koncept. Det skal som udgangspunkt gælde for de kommende ti år og klarlægger blandt andet Natos syn på Rusland og Kina. "Rusland er den vigtigste og mest direkte trussel mod de allieredes sikkerhed og mod fred og stabilitet i det Euro-Atlantiske område", hedder det i strategien. Her understreges det samtidig, at Nato ikke søger en konfrontation med Rusland. Kina var ikke nævnt med et eneste ord i det seneste strategiske koncept fra 2010. Men i det nye koncept betegnes Kina mindre markant end Rusland som en "udfordring". Konkret hedder det: "Kinas erklærede ambitioner og politik udfordrer vores interesser, sikkerhed og værdier". I strategien peges der blandt andet på, at Kina forsøger at øge sin globale indflydelse og står bag cyber-operationer og misinformation om Nato og NATO-lande.

/ritzau/