Palæstinensernes leder får plads i FN-salen sammen med statslederne

Det årlige stormøde i FN-hovedkvarteret i New York er i fuld gang, og det varer ikke længe, før verdenslederne flyver til den amerikanske millionby for at holde deres taler.

Der er 193 FN-lande, og den årlige generalforsamling er en anledning til at mødes på kryds og tværs.

Generalforsamling nummer 79 begyndte den 10. september og fortsætter resten af måneden.

For palæstinenserne er netop denne generalforsamling noget særligt.

De har i årevis kæmpet for at få en selvstændig stat. Mange FN-lande anerkender også sådan en stat, selv om staten hverken har grænser eller myndigheder som en almindelig stat.

Hidtil har palæstinenserne fulgt generalforsamlingerne fra sidelinjen som observatører. Det ændrer sig nu.

Præsidenten for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, rejser i næste uge til New York som repræsentant for palæstinenserne.

Han får for første gang en plads i FN-salen side om side med lederne fra de 193 FN-stater.

Reuters har set på palæstinensernes status og udsigten til at blive fuldt medlem af FN. Læs med her:

* Hvad er palæstinensernes status i FN?

Palæstinenserne, repræsenteret ved De Palæstinensiske Selvstyremyndigheder (PA), er ikkemedlem med observatørstatus.

I praksis anerkendte generalforsamlingen i 2012 den palæstinensiske stat Palæstina. Det skete ved at opgradere palæstinensernes status fra "enhed" med observatørstatus til "ikkemedlems stat" med observatørstatus.

* Hvad har så ændret sig nu?

I maj i år sagde et stort flertal af FN-landene, at FN's Sikkerhedsråd skal "overveje favorabelt" at anerkende Palæstina som stat.

Denne resolution giver også PA en række rettigheder og privilegier, herunder en plads blandt de 193 statsledere under FN's Generalforsamling.

PA er fortsat et ikkemedlem med observatørstatus. Sikkerhedsrådet med 15 medlemmer har ikke foretaget sig noget efter anbefalingen.

* Hvor står Danmark i sagen?

Danmark stemte for FN-resolutionen i maj. Det skete ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) for at give palæstinenserne en stemme i internationalt samarbejde.

Men Danmark anerkender ikke staten Palæstina. Statsministeren siger, at Danmark først vil anerkende en palæstinensisk stat i forbindelse med en tostatsløsning i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Flere EU-lande anerkender dog Palæstina, herunder Sverige, Spanien, Norge, Irland og Slovenien. 145 af FN's 193 lande anerkender Palæstina.

* Hvordan bliver en stat fuldt FN-land?

Statens regering sender en ansøgning til FN's generalsekretær, der sender den videre til FN's Sikkerhedsråd. Her bliver ansøgningen vurderet, og der bliver stemt om den.

Det kræves, at mindst ni af de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet siger ja. 10 af landene sidder på roterende mandater, der hele tiden skiftes ud med nye lande. Danmark bliver medlem i 2025 og 2026.

De fem sidste pladser er permanent besat af USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Frankrig. Hvert af de lande har vetoret og kan altså blokere en beslutning.

Hvis Sikkerhedsrådet accepterer en ansøgning, skal den til afstemning i forsamlingen. Her skal mindst to tredjedele af medlemslandene stemme ja.

* Har palæstinenserne søgt om fuldt medlemskab?

Ja, i 2011. Da vurderede et udvalg under Sikkerhedsrådet ansøgningen. Det var ikke muligt at nå til enighed i udvalget, og der blev aldrig stemt i Sikkerhedsrådet.

Diplomater sagde, at ansøgningen manglede opbakning fra mindst ni medlemmer af Sikkerhedsrådet.

USA sagde, at hvis der havde været en opbakning fra ni lande, ville USA have blokeret ansøgningen med et veto.

/ritzau/