Panda-postyr giver ny mavepuster til USA og Kinas skrantende forhold

Pandaen Ya Ya ses her i Memphis Zoo tidligere på måneden, hvor der blev holdt afskedsfest for den. Den har været en stor seværdighed, men er nu tilbage i Kina. (Arkivfoto). Foto: Karen Pulfer Focht/Ritzau Scanpix

Kinesere har i månedsvis krævet at få en panda hjem fra USA. Den har set usund ud og er for mange blevet et symbol på amerikanernes manglende respekt for Kina.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da pandaen Ya Ya i 2003 landede i USA, gik det ikke stille for sig.

Hundredvis af mennesker var mødt op i lufthavnen og jublede, da de fik de første glimt af symbolet på venskab fra Kina.

Øjeblikket indkapslede et højdepunkt i forholdet mellem Kina og USA.

To år tidligere var Kina blevet en del af Verdenshandelsorganisationen (WTO) med støtte fra USA, og de to landes samarbejde så lyst ud på områder som økonomi og bekæmpelse af terrorisme.

Torsdag vendte Ya Ya hjem til Kina efter 20 års udlån til USA, og i dag er historien en helt anden.

Fra et være et tegn på et blomstrende samarbejde er pandaen blevet et symbol på, at forholdet mellem USA og Kina bare bliver værre og værre.

Op til pandaens hjemkomst har folk i Kina anklaget USA for ikke at behandle Ya Ya ordentligt.

I månedsvis har en stor kampagne for at få Ya Ya hjem kørt i Kina.

Ifølge den kinesiske statslige avis Global Times vakte det jubel hos kinesiske borgere, da pandaen onsdag var om bord på flyet - det såkaldte "Panda-express" - og på vej mod Kina.

Kampagnen for at få Ya Ya hjem begyndte, efter at billeder af hunpandaen begyndte at florere. Den 23-årige panda så tynd ud og manglede dele af sin pels.

Med andre ord så hun usund ud, sammenlignet med da hun som toårig ankom til Memphis Zoo, hvor hun boet de seneste 20 år.

- Ya Ya har haft det så hårdt. Kom hjem. Vi venter alle på dig, lød det for nylig i en kommentar på kinesisk til et Twitter-opslag, hvor zooen tog afsked med pandaen.

Ya Yas retur kunne være forløbet ganske udramatisk. Udlånet var udløbet, så tiden var alligevel inde, til at den skulle sætte snuden mod hjemlandet.

I stedet sætter affæren nu spotlys på, hvor lidt der skal til, før USA og Kinas forhold tager endnu et dyk. Ya Ya er for nogle kinesere blevet et tydeligt eksempel på, at USA ser ned på Kina og behandler landet respektløst.

- At behandle vores nationalskat med sådan en attitude er en direkte provokation af Kina, skriver en bruger på det kinesiske sociale medie Weibo.

Der kom mere brænde på bålet i februar, da pandaen Le Le, som var kommet til Memphis Zoo sammen med Ya Ya i 2003, pludselig døde i februar af hjertesvigt.

Den zoologiske have har afvist alle beskyldninger om, at den ikke har taget sig godt nok af pandaerne. Administrerende direktør for zooen Matt Thompson har kaldt pandaerne for "de to mest forkælede dyr på planeten".

Alligevel blev kinesiske eksperter i marts sendt til Memphis Zoo. Herfra har de meldt Ya Ya i god behold, ligesom de gjorde hende klar til flyturen og de nye omgivelser i Kina.

De har desuden sagt, at zooen har taget sig godt af hende. Ya Ya begyndte at miste sin pels allerede i 2006.

Det blev værre i 2014, og eksperter har uden held forsøgt at gøre noget ved problemet, oplyste de kinesiske udsendinge, der altså forsøgte at mane til ro.

I hjemlandet er historien om den angiveligt forsømte panda imidlertid ikke gået i glemmebogen, og også på kinesisk stats-tv er den blevet omtalt.

Her er der blevet draget paralleller til, hvordan pandaerne i zooen i Moskva, Ruslands hovedstad, har det.

Videoer af runde, energifyldte og glade pandaer i Moskva er gået viralt i Kina, som er Ruslands vigtigste handelspartner.

Det forværrede forhold mellem USA og Kina har blandt andet grobund i, at Kina stadig har et tæt samarbejde med Rusland trods krigen i Ukraine.

Spørgsmålet er nu, hvordan det går de resterende kinesiske pandaer i USA.

Der er en håndfuld, og foreløbig er der ikke meldinger om, at de bliver hevet hjem, selv om nogle kinesere råber op om, at en panda i Washington angiveligt heller ikke bliver behandlet ordentligt.

/ritzau/

Hvad er pandadiplomati?

* Ya Yas 20 år lange ophold i USA er et eksempel på det såkaldte pandadiplomati.

* Pandaer bliver i Kina anset som en nationalskat. Siden 1950'erne er de blevet brugt som en del af regeringens pandadiplomati, hvor de udlåner pandaer til lande som en gestus.

* Pandaerne bliver brugt som et politisk værktøj, hvor de bliver udlånt som belønning til lande, som Kina har eller ønsker et bedre forhold til.

* Kina sender med pandaerne et symbol på god vilje, ligesom de nuttede dyr hjælper med at bløde op om billedet af Kina som en hård, autoritær stat.

* Over det seneste årti har Kinas præsident, Xi Jinping, udvidet pandadiplomatiet i Europa, hvor der nu er pandaer at finde i for eksempel Tyskland, Holland, Danmark og Finland.

* Til gengæld har Kina ikke udlånt flere pandaer til USA over de seneste to årtier. Ya Ya og Le Le, der i 2003 kom til Memphis Zoo, er de seneste, der blev sendt til USA. USA har andre pandaer, som Kina gav væk, før praksissen med udlån begyndte.

* Pandaerne Xing Er og Mao Sun er udlejet til Danmark i 15 år fra Kina. De kom til Danmark i april 2019 og holder til i København Zoo.

Kilde: CNN.

/ritzau/

Hundredvis af mennesker mødte op for at tage afsked med Ya Ya, der kom til Memphis Zoo i 2003. Nogle kinesere mener, at den er blevet behandlet dårligt. (Arkivfoto). Foto: Karen Pulfer Focht/Ritzau Scanpix
Ya Ya har siden 2006 haft problemer med sin pels. Eksperter har forsøgt at løse det, men uden held. Billeder, hvor pandaen ser usund ud, er i Kina blevet brugt til at bevise, at den har haft det dårligt i USA. (Arkivfoto). Foto: Karen Pulfer Focht/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu