Parlament signalerer ja til kompromis om EU-budget
- Udfaldet fra topmødet i juli var ekstremt svagt på retsstatsprincippet, og EU-Parlamentet fik skabt balance i det. Det er meget positivt, at vi nu får sikret den bindende tekst, siger lederen af den største gruppe (EPP), Manfred Weber, om budgetkompromis. Foto: Antonio Bronic/Reuters
Antonio Bronic/Reuters
De største politiske EU-grupper er umiddelbart tilfredse med budgetkompromis, som på nogle områder er styrket.
Lidt overraskende for både parlamentarikere og medlemslande kan EU være på vej mod en snarlig aftale om det næste syvårsbudget.
Lykkes det, vil EU-landene kunne lægge en af de største aktuelle kriser bag sig og komme videre med sager, der aktuelt er bremset af budgetstriden.
Også Europa-Parlamentet, som skal godkende budgettet, sender positive signaler. EU's stats- og regeringschefer sidder torsdag og drøfter budgettet i Bruxelles.
De to største grupper i parlamentet er umiddelbart tilfredse med kompromisset, som det tyske EU-formandskab indgik med Ungarn og Polen onsdag om det mest omstridte punkt - en retsstatsmekanisme.
Den skal sikre, at EU-penge kun går til projekter, hvor fælles værdier og retsstatsprincipper efterleves.
- Det er en kæmpe succes for EU-Parlamentet. Det er nytænkning i måden, som vi beskytter retsstaten på i EU. Endelig gør vi noget i stedet for bare at tale om det, siger lederen af den største gruppe (EPP), Manfred Weber, på et videomøde med journalister.
Mekanismen er kun knyttet til penge fra den næste syvårige budgetramme. Den løber fra 2021 til 2027 og indeholder et samlet beløb på over 13.500 milliarder kroner - herunder en genopretningsfond efter coronakrisen.
Tilsyneladende har Ungarn og Polen sagt god for et kompromis, der indeholder en udgave af mekanismen, som de tidligere pure har afvist.
De to lande har ændret holdning, efter at de øvrige EU-lande har talt om at etablere en stor genopretningsfond uden Ungarn og Polen.
EU-landene har også talt om at måtte acceptere en nødprocedure for budgettet fra næste år, hvorved de to lande ville gå glip af mange EU-milliarder i den kommende tid.
- Det var et effektivt værktøj, siger Weber.
Men det er ikke hele parlamentet, som klapper i hænderne over det tyske kompromis.
Næstformand i venstrefløjsgruppen, Nikolaj Villumsen, er stærkt imod. Han mener modsat EPP-lederen, at aftalen, der blev indgået i juli, var bedre.
Han peger blandt andet på, at de to lande nu får mulighed for at udskyde implementeringen, da de kan bede EU-Domstolen om hjælp til at præcisere mekanismen.
- Kompromisforslaget er en uacceptabel udvanding af sommerens aftale om retsstatsmekanismen, siger Villumsen.
- Jeg vil kraftigt opfordre statsministeren til at stå fast på sommerens aftale og sørge for, at der bliver sat gang i etableringen af en genopretningsfond uden Ungarn og Polen, hvis de to lande opretholder deres modstand mod en retsstatsmekanisme, tilføjer han.
Den socialdemokratiske gruppe mener derimod, at teksten om EU-Domstolen vil styrke mekanismen, så man kan sikre retsstatsprincipperne i blandt andet Ungarn og Polen.
- Det vil kun styrke retsstatsmekanismen, siger partileder Iratxe Garcia i en udtalelse.
Flere stats- og regeringschefer sagde før mødet, at de forventer en aftale i løbet af eftermiddagen.
Hvis landene bliver enige i dag, er der stadig et stykke vej til endelig godkendelse. Der venter også procedurer i både EU-Parlamentet og i medlemslandene.
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt