Pave Frans' moderne retning har gode muligheder for at fortsætte

Et af de mere konservative bud på en ny pave, der bliver nævnt, er biskop i Wisconsin, USA, Raymond Burke. (Arkivfoto). Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters

Under pave Frans bevægede den katolske kirke sig en vej, som mere konservative kredse ikke brød sig om. Støtter af Frans håber, at en ny pave fastholder kursen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Pave Frans satte i sine 12 år som overhoved i den katolske kirke en ny retning.

En mere moderne og mindre konservativ stil blev lagt for kirken.

Men i løbet af de kommende uger skal der vælges en ny pave. En pave, der kan fortsætte ad pave Frans' sti eller gå en helt anden vej.

Den argentinske præst Guillermo Marcó var en af pave Frans' tætte allierede helt frem til Frans' død mandag.

Marcó var i årevis talsmand for pave Frans, dengang han var ærkebiskop i den argentinske hovedstad, Buenos Aires og gik under navnet Jorge Bergoglio.

Der er ikke nogen klar favorit til at overtage posten som overhoved for verdens cirka 1,4 milliarder katolikker.

Men Guillermo Marcó håber og tror på, at pave Frans' modernisering af den katolske kirke vil fortsætte i fremtiden.

- Jeg tror ikke, at der er nogen vej tilbage.

- Ingen ønsker at vende tilbage til en mere alvorlig, lukket kirke, som ekskluderer folk. Folk ønsker en kirke, der er varmere, mere tilgivende og åben for alle, siger præsten til Reuters.

Pave Frans' mere moderne linje med mindre stålfaste holdninger til emner som homoseksuelle ægteskaber og mere fokus på store dagsordener som klimaforandringer og fattigdom mødte kritik fra de mere konservative katolske kredse.

Ærkebiskop i Buenos Aires Jorge Garcia mener, at pave Frans' store styrke var at gennemføre ændringer trods modstand.

- Han skjulte ikke behovet for gennemsigtighed i kirken eller behovet for reformer, som kirken længtes efter.

- Måske er det grunden til, at han blev så kritiseret. Fordi han ikke fejede problemerne ind under gulvtæppet, men lagde dem på bordet, siger han.

Et af de mere konservative bud på en ny pave, der bliver nævnt, er biskop i Wisconsin, USA, Raymond Burke.

Pave Frans' mere moderne linje med mindre stålfaste holdninger til kontroverser som homoseksuelle ægteskaber og mere fokus på store dagsordener som klimaforandringer og fattigdom mødte kritik fra de mere konservative katolske kredse. (Arkivfoto). Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Han er blandt flere konservative kardinaler, der tidligere har krævet klare svar fra pave Frans på blandt andet spørgsmålet om velsignelser af homoseksuelle par. Noget, som pave Frans ikke direkte tog afstand fra.

76-årige Burke har flere gange været på kant med pave Frans, der havde en mere progressiv holdning til LGBT+-miljøet, skilsmisse og kvindens rolle, end Burke brød sig om.

Burke menes at være den amerikanske præsident Donald Trumps foretrukne kandidat. Burke har åbent støttet Trump og kaldte Trumps sejr ved præsidentvalget i 2016 for en sejr for modstandere af abort.

Hvis Burke bliver pave, vil han være den første amerikaner i den katolske kirkes historie.

Han spås dog ikke gode chancer. Som præsten Marcó påpeger, så har pave Frans selv udpeget omkring 80 procent af de kardinaler, som skal vælge den næste pave.

Det gav pave Frans større kontrol og gør en fortsættelse af samme retning mere sandsynlig. Ifølge Marco har den konservative blok i kirken "ikke en stor stemme i disse dage".

Paraguayanske Adalberto Martínez blev gjort til kardinal af Frans i 2022. Han er blandt de cirka 135 kardinaler, der skal stemme om, hvem den næste pave skal være.

Den argentinske præst Guillermo Marcó var en af pave Frans' tætte allierede. Han fremviser her et billede af de to sammen. Han håber, at pave Frans' modernisering af den katolske kirke vil fortsætte i fremtiden. (Arkivfoto). Foto: Tomas Cuesta/Reuters

- Han efterlader os et eftermæle og en lærdom, som vil blive med os, og som vi bør fortsætte, siger kardinalen om Frans.

/ritzau/

Pave Frans i tal

* Pave Frans var den katolske kirkes overhoved i 12 år - fra marts 2013 til april 2025. For de 265 forrige paver var gennemsnitssiddetiden 7,5 år.

* Han var den første pave til at tage navnet "Frans".

* Han var den næstældste pave nogensinde - kun overgået af pave Leo 13., der var 93 år, da han døde i 1903.

* I øjeblikket er der 252 kardinaler, der fungerer som pavens rådgivere, driver store bispedømmer rundtom i verden og ofte leder magtfulde afdelinger inden for det vatikanske bureaukrati.

* I sin tid som pave var Frans på 47 udlandsture uden for Italien. Han besøgte mere end 65 forskellige lande og territorier. 

* Hans første udlandsbesøg var Brasilien i 2013. Det er landet med verdens største katolske befolkning. Hans sidste besøg blev på den franske ø Korsika i december sidste år. 

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Sådan vælges en ny pave

* En ny leder af den katolske kirke skal vælges i et såkaldt konklave. Konklavet finder sted i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Ordet konklave betyder "aflåseligt værelse".

* Her samles kardinaler fra hele verden.

* Konklavet skal begynde tidligst 14 dage efter og senest 20 dage efter pavens død.

* Kardinaler under 80 har stemmeret i konklavet. Globalt er der 252 kardinaler, men kun 136 af dem må stemme.

* Når konklavet er begyndt, viser kardinalerne sig ikke, før den nye pave er blevet valgt.

* Kardinalerne afgiver deres stemmer på kort. Hvis der ikke er det nødvendige flertal på to tredjedele plus en, bliver valgkortene lagt i en ovn sammen med et kemikalie, der frembringer sort røg.

* Når flertallet er i hus, og en ny pave er valgt, bliver valgkortene brændt sammen med et kemikalie, der laver hvid røg.

* Røgen sendes op gennem en skorsten i Det Sixtinske Kapel.

* Når konklavet har valgt en pave, meddeles dette af den mest fremtrædende kardinal på balkonen på Peterspladsen, hvorefter den nye pave træder frem.

Kilder: Reuters, AFP, Katolsk Liv og Vatikanet.

/ritzau/

Paraguayanske Adalberto Martínez, der her ses i orange, blev gjort til kardinal af Frans i 2022. Han er blandt de cirka 135 kardinaler, der skal stemme om, hvem den næste pave skal være. (Arkivfoto). Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Ærkebiskop i Buenos Aires Jorge Garcia mener, at pave Frans' store styrke var at gennemføre reformer trods modstand. Her holder han messe efter pave Frans' død. (Arkivfoto). Foto: Juan Mabromata/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu