Præsident Erdogan slår igen bak og forsinker Sveriges optagelse i Nato

Ved EU-topmødet i Vilnius i Litauen i juli var Sveriges statsminister, Ulf Kristersson (th), også med. Her hilser han på Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mens Jens Stoltenberg, Nato's generalsekretær, ser til. (Arkivfoto). Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

For to uger siden kom der endelig skred i Tyrkiets proces med at godkende Sveriges medlemskab af Nato, da Erdogan underskrev protokollen. Men det var dengang.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der kommer ikke længere hvid røg op af præsidentpaladset i den tyrkiske hovedstad, Ankara, når det gælder Sveriges ansøgning om at blive optaget i Nato.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har siden maj 2022, da Sverige søgte ind i Nato sammen med Finland for at komme i ly for Rusland, stillet krav til de to lande om at ændre deres love.

Han har beskyldt dem for at være udklækningsreder for Tyrkiets fjender – nemlig militante kurdere.

Finland er siden blevet optaget i Nato, men Erdogan har længe fastholdt sin kritik af Sverige

Den 23. oktober oplyste præsidentkontoret i Ankara imidlertid, at nu har Erdogan underskrevet tiltrædelsesprotokollen. Så nu mangler kun parlamentets godkendelse, før Sverige kan optages.

Her to uger senere lyder der andre toner.

Sverige har ellers opfyldt Tyrkiets krav og har genoptaget eksport af våben til Tyrkiet. Flere love er ændret, og det er forfatningen i Sverige også.

Men i weekenden skete der noget. Erdogan har været i Kasakhstan, og i præsidentflyet hjem fredag sagde han, at ja, Sverige har gjort noget, når det gælder at stoppe Kurdistans Arbejderparti (PKK).

PKK regnes af Tyrkiet, USA og EU for en terrororganisation.

Men Sverige har ikke gjort nok, sagde Erdogan til de ledsagende journalister i præsidentflyet.

Så da tyrkiske medier udkom i weekenden, blev udsigten til Sveriges optagelse i Nato igen mere tåget.

Reuters citerer tv-stationen Haberturk for at rapportere, at Erdogan nu venter, at parlamentet vil koncentrere sig om arbejdet med Tyrkiets finanslov for 2024.

Det betyder, at godkendelsen af Sverige som Nato-land ikke hastebehandles.

Euroweeklynews.com skriver, at parlamentets efterårssamling varer til den 10. december.

Præsident Erdogan har underskrevet Sveriges Nato-tiltrædelsesprotokol. Billedet er fra hans nylige besøg i Kasakhstan. I flyet på vej hjem fra Kasakhstan har han sagt, at Sverige skal gøre mere for at standse PKK. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Hvis godkendelsen ikke sker inden da, skubbes processen til næste år.

Erdogan sagde også, at han havde været i kontakt med Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær.

- Jeg sagde, at nu ligger sagen i parlamentet. Som Amerika har et Repræsentanternes Hus og et Senat, så har vi også et Hus. Vi må se, hvordan vort parlament vil tolke det her, sagde han.

Det kan være en henvisning til en anden side af komplekset. Det svenske nyhedsbureau TT påpeger, at USA's præsident, Joe Biden, har lovet Erdogan, at Tyrkiet kan købe opgraderede F-16-fly, når Tyrkiet har godkendt svensk optagelse i Nato.

Men Biden kan ikke garantere, at USA's kongres godkender det.

- Det kan være, at Erdogan ikke stoler på USA, siger Paul Levin, leder af Institut for Tyrkietstudier på Stockholms Universitet, til TT.

Han siger også, at den svenske ansøgning nu kan være viklet ind i hele krisen om Gaza, hvor Erdogan har stillet sig frem med skarp kritik af Israel.

Aktivister i Sverige protesterer mod Sveriges ansøgning om at blive medlem af Nato. Demonstrationen på billedet fandt sted i Stockholm den 4. juni. Nogle af aktivisterne bærer den militante kurdiske gruppe PKK's flag. (Arkivfoto). Foto: Maja Suslin/Ritzau Scanpix

Erdogan kan måske bruge situationen til at presse USA, vurderer han og tilføjer, at demonstrationer i Sverige også kan bruges af Erdogan, der tidligere har haft stor opmærksomhed på koranafbrændinger.

Den svenske avis Aftonbladet har i øvrigt fulgt med i Erdogans kritik af Sverige. Den seneste er kritik nummer 50 siden den 13. maj 2022 – tre dage før Sverige indsendte sin Nato-ansøgning.

/ritzau/

Sagen kort

* Efter Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 søgte de to neutrale lande Finland og Sverige ind i forsvarsalliancen Nato for at få ekstra beskyttelse mod Rusland. Alle Nato-lande skal sige ja til et nyt medlem.

* Finland blev optaget i april i år som medlemsland nummer 31. Tyrkiet og Ungarn har endnu ikke godkendt Sverige.

* Tyrkiet har beskyldt Sverige for at huse militante kurdere, der er Tyrkiets fjender. Sverige har ændret love, herunder sin grundlov, og genoptaget eksport af våben til Tyrkiet for at imødekomme tyrkiske krav.

* Den 23. oktober underskrev Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, optagelsesprotokollen om svensk medlemskab af Nato. Sagen er sendt til parlamentet til endelig godkendelse. Det var ventet, at det nu ville gå hurtigt.

* I weekenden kritiserede Erdogan igen Sverige for ikke at gøre nok for at stoppe den kurdiske gruppe PKK. Erdogan siger, at parlamentet nu prioriterer at få godkendt finansloven for 2024 fremfor den svenske Nato-sag.

Kilder: euroweeklynews.com, Reuters, Aftonbladet.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu