Præsidentvalget får afgørende betydning for den globale klimakamp

Den næste præsident arver de mest ambitiøse klimapolitikker i USA's historie.

De kan være fortid efter valget.

På venstrefløjen håber vælgere, der ikke synes, at klimapolitikken går langt nok, at demokraten Kamala Harris som præsident vil være mere ambitiøs end præsident Joe Biden.

De konservative sætter omvendt deres lid til, at republikanske Donald Trump ved en sejr vil smide det hele i skraldespanden.

Valget får afgørende konsekvenser for, hvilken retning USA, verdens største olieproducent og næststørste udleder af CO2, fremover vil trække i.

Klimaet har fyldt ganske lidt i valgkampen. Ingen af de to kandidater har fremlagt detaljerede klimaplaner, men deres holdninger på området er alligevel velkendte.

Derfor står det også klart, at kontrasten er stor. Harris er som vicepræsident under Biden en del af den regering, som har gennemført ambitiøs klimalovgivning.

Særligt med Inflation Reduction Act har USA sat kursen mod lavere CO2-udledninger. Den tilbyder milliarder af dollar i tilskud og skattefradrag, så investeringerne i grøn energi har nået helt nye højder.

I den anden grøft er Trump. Han er klimaskeptiker og rullede adskillige miljøpolitikker tilbage, da han var præsident i perioden 2017-2021.

Han betvivler truslen fra klimaforandringer og trak som præsident USA ud af Parisaftalen, der har sat en global retning for kampen mod klimakrisen.

Han har varslet, at han vil gøre det endnu en gang, fordi USA under Biden igen er blevet en del af aftalen.

Han opfordrer desuden til, at der skal bores efter mere olie med sit mantra "drill, baby, drill".

Præsidentvalget ser ud til at få afgørende betydning for klodens fremtid.

Målet i Parisaftalen om at holde den globale opvarmning under 2,0 grader og helst under 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau bliver nærmest uopnåeligt, hvis Trump indtager Det Hvide Hus.

Hans planer kan samlet set gøre, at "Parisaftalens klimamål kan komme helt uden for rækkevidde", skriver miljøprofessor Tim Benton fra tænketanken Chatham House i en analyse.

For at leve op til sine forpligtelser i Parisaftalen har USA lovet at halvere landets CO2-udledning i 2030 sammenlignet med i 2005. I 2023 var en reduktion på 18 procent opnået.

- Vi er virkelig nødt til at holde kursen. Og den vil blive ændret fuldstændig med Trump.

- Udfaldet af det amerikanske valg vil have følger for hele kloden, siger Leah Stokes, politisk forsker med fokus på klima ved universitetet UC Santa Barbara i Californien, til AFP.

Harris har omvendt på sin hjemmeside fremhævet, at hun ønsker at bygge videre på "USA's internationale klimalederskab". Hun har som senator og senere vicepræsident været med til at få store klimapolitikker på plads.

Men som præsidentkandidat er hun gået stille med dørene.

Hun har trukket i land med en tidligere udtalelse om, at hun ville forbyde fracking, som er en kontroversiel og meget forurenende måde at udvinde olie og gas på.

Frackingindustrien er vigtig i den afgørende svingstat Pennsylvania.

Og hun har pralet med, at USA under Biden og hende "havde den største stigning i olieproduktion i historien".

Alligevel sætter klimaforkæmpere deres kryds på Harris, selv om der er utilfredshed med retningen, som hun har sat.

Miljø- og klimagrupper tilskriver den nye retning valgkampen og ser i stedet på hendes tidligere bedrifter på området som opløftende.

Ifølge en analyse fra klimamediet Carbon Brief kan en sejr til Trump føre til, at USA frem mod 2030 vil udlede fire milliarder ton CO2 mere end med Harris i spidsen.

Det svarer til de årlige udledninger fra EU og Japan tilsammen.

/ritzau/

Trump indgiver søgsmål mod tv-station efter interview med Harris