Præsidentvalget i USA er helt åbent efter måneders intens valgkamp

Demokraterne eller Republikanerne. Vicepræsidenten eller ekspræsidenten. Eksanklageren eller rigmanden. Kamala Harris eller Donald Trump.

Tirsdag skal amerikanerne vælge deres præsident for de næste fire år.

Kontrasten er stor mellem kandidaterne, der vil trække USA i vidt forskellige retninger.

Nu er de nået ved vejs ende i deres kampagner. Der er ikke andet at gøre end at lade vælgerne tale. Læs her mere om deres veje hertil.

* Kamala Harris

Harris har kun ført kampagne i lidt over tre måneder.

Hun har givet Demokraterne håb. Der har været fejltrin undervejs, og det er ikke som i starten gået som smurt hele vejen.

Men vicepræsidenten har givet Trump reel modstand og Demokraterne tro på fire år mere med en demokrat i spidsen for USA.

Noget som præsident Joe Biden ikke så ud til at kunne gøre. Efter stigende pres videregav han stafetten til sin vicepræsident 21. juli.

Siden har hun ført valgkampagne for fuld skrue. Normalt har en præsidentkandidat god tid til at forberede sig på, hvad der venter.

Harris gik fra den ene dag til anden fra at have en birolle til en hovedrolle i valget.

På få uger havde den tidligere offentlige anklager, der skridt for skridt er rykket op i det politiske hierarki i USA, vendt skuden.

Den store afstand til Trump i meningsmålingerne blev ikke bare mindsket. Han blev hurtigt overhalet af Harris, som vandt momentum og sikrede sig store donationer til den videre valgkamp.

Hun klarede sig ifølge analytikere også bedst i den direkte duel mellem de to i en debat på tv 10. september, men formåede ikke at ride videre på bølgen og holde forspringet.

Mens hun i den første del af valgkampen skulle placere sig selv rent politisk og vise, at hun ikke bare er en forlængelse af Biden, er hun i sidste del i højere grad gået til angreb på sin modstander.

Advaret mod hans syn på kvinder, på eksempelvis abortområdet, som har været et af Harris' store salgspunkter.

I en af sine sidste taler før valgdagen advarede Harris mod "dem, der forsøger at øge splittelsen, skabe had, sprede frygt og skabe kaos".

- Vi har magten til at afgøre skæbnen for vores nation for de næste generationer. Vi må handle, lød det.

* Donald Trump

Trump har modsat Harris ført valgkamp længe. Nærmest lige siden han tabte valget i 2020.

Da Republikanerne skulle vælge deres præsidentkandidat, stod det hurtigt klart, at valget igen ville falde på Trump.

Han har opbygget en stor, loyal base blandt Republikanerne, og modstanderne i kampen om at blive den republikanske kandidat trak sig en efter en.

Det lignede en gentagelse af præsidentvalget i 2020 med en direkte duel mellem Trump og Biden. Men en skarp Trump slog en sløv Biden ud allerede i første forsøg, da de mødtes i en tv-debat i slutningen af juni.

Da Biden blev erstattet af nu 60-årige Harris, kunne 78-årige Trump ikke længere angribe sin modstander for at være gammel.

Men han kunne stadig klandre Harris for den politik, som Biden-administration har ført de seneste fire år. Særligt på områder som økonomi og migration.

Han stod som præsident i 2017-2021 for en stram migrationspolitik. Med Biden og Harris har migrantstrømmen taget til, mens Harris har haft rollen som "grænsezar".

Trump har lovet at deportere migranter. Og så har han i sin kampagne lagt stor vægt på, hvordan alting ifølge ham var bedre, da han var præsident sidst.

Der var færre migranter.

Inflationen, som verden over steg under coronapandemien og siden Ukrainekrigen, var lavere.

Og der var hverken krig i Ukraine eller Gaza dengang.

Hans motto igennem mange år "Make America Great Again" - Gør Amerika stort igen - har passet som fod i hose til valgkampen.

Han har i sit comeback for at indhente Harris holdt det ene vælgermøde efter det andet. Snakken om, at han nu i stedet for Biden skulle være den gamle og trætte kandidat, er forstummet.

Han har skruet op for retorikken. USA er et "besat land" og risikerer en gentagelse af Depressionen i 1929, advarer han.

- Jeg vil gøre en ende på inflationen, og jeg vil stoppe invasionen af kriminelle, der kommer ind i vores land.

/ritzau/