Præsidentvalget kan påvirke krigen i Ukraine og internationale aftaler

De to kandidater ved præsidentvalget i USA har vidt forskellige visioner for verden.

Valget 5. november kan derfor have stor betydning for blandt andet krigen i Ukraine.

Demokraternes kandidat, vicepræsident Kamala Harris, tilbyder i store træk kontinuitet. Hun ventes overvejende at ville holde samme linje i internationale sager som præsident Joe Biden.

Hvis Republikanernes kandidat, Donald Trump, vinder, må en skarp drejning i den amerikanske udenrigspolitik derimod ventes.

Læs her om de to kandidaters syn på en række globale forhold.

* UKRAINE

Harris og Trump står umiddelbart langt fra hinanden i spørgsmålet om støtte til Ukraine, der siden februar 2022 har været invaderet af naboen Rusland.

Trump er stærkt kritisk over for, at USA har givet mange milliarder af dollar i hjælp til Ukraine under Biden. Støtte, som er afgørende for Ukraines mulighed for at stå imod Ruslands offensiv.

I en tv-debat mellem kandidaterne afviste Trump at svare på spørgsmålet om, hvem han vil have til at vinde krigen i Ukraine.

Han hævder, at han hurtigt kan få krigen til at stoppe, men har afvist at uddybe, hvorvidt det inkluderer, at Ukraine skal afgive territorium til Rusland.

- Jeg har også et godt forhold til præsident Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.). Og jeg tror, at hvis vi vinder, at vi kan få løst det meget hurtigt, sagde han i slutningen af september efter et møde med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Harris har lovet at fortsætte støtten til Ukraine og advarer om Trumps gode forhold til Putin.

- Hvis Donald Trump var præsident, så havde Putin siddet i Kyiv lige nu, sagde hun under debatten mellem de to i september.

* MELLEMØSTEN

Harris og Trump bakker begge op om Israel, men de er uenige om, hvor meget pres der skal lægges på USA's allierede, i takt med at krigen i Gaza mellem Israel og Hamas spreder sig og øger spændingerne i Mellemøsten.

Harris lover, at hun vil fortsætte med militær hjælp til Israel. Hun opfordrer dog også til palæstinensisk selvbestemmelse og slår fast, at hun ikke vil tie om lidelserne i Gazastriben.

Trumps republikanske base er helt på Israels side i konflikten.

Trump tog som præsident en række beslutninger, der viste hans opbakning til landet. Han rykkede USA's ambassade til brændpunktet Jerusalem og gav en række arabiske lande incitamenter til at anerkende den israelske stat.

* KINA

I USA bliver Kina på tværs af det politiske spektrum set som den helt store udfordrer på den globale scene.

Trump varsler told på kinesiske varer, hvis han kommer til magten. Det skal give et rygstød til produktionen i USA og dermed den amerikanske industri.

Biden har indført et forbud mod eksport af højteknologiske chips til Kina.

Harris fremhæver, at Trump ikke gjorde noget lignende som præsident og dermed skadede USA, fordi Kinas militær har nydt godt af den amerikanske teknologi.

* INTERNATIONALT

Harris forsøger at male et billede af Trump som en risikabel kandidat i forhold til USA's rolle i verden.

Hun mener, at "tyranner og diktatorer" kan indsmigre sig hos Trump, fordi "han selv vil være en autokrat".

Trump vil have USA ud af internationale militære forpligtelser. Han viste som præsident, at han ikke tøver med at bryde internationale aftaler, som han ikke kan lide. For eksempel den iranske atomaftale og Parisaftalen.

Han varsler også, at han er klar til at bruge den amerikanske styrke for fuld kraft, skulle han finde det nødvendigt. Han kalder det "fred igennem styrke".

Harris lover, at hun vil bevare USA's militær og dets position som "den stærkeste, mest dødelige kampstyrke i verden".

/ritzau/AFP