Rapport ved COP27 øger presset for gigantiske investeringer i klimaet

Presset på de rige lande bliver ved med at stige ved FN-klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh, Egypten.

Søndag kom det kontroversielle emne klimakompensation på dagsordenen.

Det handler om, hvorvidt rige lande finansielt skal kompensere de fattige lande, som lider mest under de rige landes store CO2-udledninger.

Samtidig er der stadigt stigende pres på de rige lande for at leve op til en over ti år gammel forpligtelse om at give 100 milliarder dollar om året i klimafinansiering til udviklingslandene i årene 2020-2025.

En forpligtelse, de hidtil ikke har levet op til.

Og tirsdag er der så på ny et opråb om behovet for at bruge flere penge på klimaet. Ikke bare i milliardklassen, men i billionklassen.

Opråbet kommer i en rapport, som er udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe.

Den har fået til opgave af Storbritannien og Egypten - værterne for henholdsvis COP26 og COP27 - at undersøge behovet for investeringer i klimaet.

- Det har tæret på tilliden, at de udviklede lande ikke har levet op til forpligtelsen om klimafinansiering på 100 milliarder dollar om året fra 2020.

- Verden har brug for et gennembrud og en ny vej for klimafinansiering, som kan mobilisere en billion dollar årligt i ekstern finansiering, som der er brug for i 2030 for udviklingslande, hedder det i rapporten.

Rapportens konklusioner er draget med udgangspunkt i målene i Parisaftalen - for eksempel om helst at holde temperaturstigninger under 1,5 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau.

Rapporten viser, at der i 2030 er brug for årlige investeringer på over to billioner dollar - altså mere end cirka 14.900.000.000.000 kroner - for at hjælpe udviklingslande med at nedbringe deres CO2-udslip og håndtere effekterne af klimaforandringerne.

Allerede fra 2025 er der brug for årlige investeringer på en billion dollar. Det er en fordobling sammenlignet med niveauet for investeringer i dag.

Pengene skal blandt andet hjælpe de fattige lande med at skifte fossile brændsler ud og investere i vedvarende energi.

Men de skal også bidrage til at håndtere klimaforandringernes medfølgende naturkatastrofer i landene.

- Rige lande bør erkende, at det er i deres egen interesse, ligesom det er et spørgsmål om retfærdighed, at investere i klimahandling i udviklingslande.

- Hvis landene låser sig fast på fossile brændsler og CO2-udledninger, vil verden ikke være i stand til at undgå farlige klimaforandringer. Det vil skade og ødelægge milliarder af liv i både rige og fattige lande, siger professor Nicholas Stern, som er en af hovedforfatterne bag rapporten.

Alt ansvaret ligger dog ikke udelukkende på de rige lande.

Rige lande skal sammen med det private erhvervsliv og udviklingsbanker stå for investeringer for omkring en billion dollar. Altså lige knap halvdelen af beløbet.

Der er brug for de penge i ekstern finansiering i 2030 for at kunne investere i den størrelsesorden, der er brug for, hedder det.

De resterende investeringer - cirka 1,4 billioner dollar - bør komme fra udviklingslandene selv via private og offentlige midler.

/ritzau/

Den triste sandhed på klimatopmødet: Lige nu er det virksomhederne, der redder klimaet