Redningsarbejdere i Libanon kæmper med få ressourcer og gammelt udstyr

Redningsarbejdere bærer ligene af tre dræbte væk i et hvidt klæde i byen Qana. Ifølge det libanesiske civilforsvar har de frivillige reddere ikke nok velfungerende redningsudstyr. Foto: Mohammad Zaatari/Ritzau Scanpix

En økonomiske krise har siden 2019 tvunget den libanesiske befolkning i knæ. Israelske angreb regner ind over landet, og redningsarbejdere har få ressourcer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da den frivillige libanesiske redningsarbejder Aya Wehbeh fik opkaldet om at hjælpe til efter et israelsk angreb i det centrale Beirut i sidste uge, blev hun skrækslagen for, om det skulle have ramt hendes eget hjem.

- Denne her periode er virkelig svær, siger den 25-årige kvinde.

Kort forinden havde to angreb i distrikter i den libanesiske hovedstad dræbt 22 mennesker.

- Jeg kunne have været med til at hive min mor, far, tante eller nabo ud af murbrokkerne, siger hun.

- Jeg har været frivillig i fem år, men disse angreb er meget anderledes end dem i de seneste år.

Efter næsten et års beskydninger ved den israelsk-libanesiske grænse intensiverede Israel den 23. september luftangrebene. Den 1. oktober indledte den israelske hær en landinvasion.

Angrebene, som har centreret sig om det sydlige og østlige Libanon og hovedstaden Beiruts sydlige forstæder, har ifølge AFP dræbt flere end 1300 mennesker.

Paramedicinere fra det libanesiske Røde Kors ankommer til i byen Toul, der den 15. oktober blev ramt af et israelsk luftangreb. Foto: Abbas Fakih/Ritzau Scanpix

Rundt om i landet kæmper redningsarbejdere med at nå frem til de sårede. Redningsholdenes ressourcer er udtømt efter fem års økonomisk krise.

Frygten for, at de selv kunne dø i deres arbejde ligesom flere af deres kolleger, hænger i luften.

I den største enhed for civilforsvar i Beirut sidder redningsarbejderne på plastikstole og venter på nødopkald.

29-årige Wissam al-Qubeissi vil stadig fortsætte med at hjælpe sine landsmænd i nød - på trods af udfordringerne.

- Vi er mange, og vi er højt motiverede, siger han iført en grå uniform, som han selv har betalt for.

- Men hvad er pointen, hvis vi mangler bulldozere, udstyr og beskyttelsestøj?, spørger han.

I et opbevaringsrum viser han nyhedsbureauet AFP rustne hjelme, brugte vandslanger og brandslukkere, som er ved at nå deres udløbsdato.

Lederen for civilforsvaret i Marjayoun i Sydlibanon, Anis Abla, sidder på sit kontor. Ifølge ham er redningsarbejderne stålfast besluttede på at blive ved med arbejdet, på trods af at de mangler ressourcer. (Arkivfoto). Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix

- Hvis vi havde mere udstyr, flere hjelme og flammehæmmende jakker, kunne vi være en større hjælp, siger den frivillige.

Til dagligt er han kommunikationsleder i en privat virksomhed.

De seneste kampe mellem Israel og Hizbollah rammer Libanon i kølvandet på flere års økonomisk krise, der har varet siden 2019.

Værdien på libanesiske pund er i bund, og mange libanesere kæmper for at klare hverdagen.

Ifølge lederen for civilforsvaret, Youssef Mellah, har den finansielle krise tømt den offentlige sektors pengekasse.

- Hvis noget går i stykker, tager det en evighed at få det udskiftet, siger Mellah

Han er leder for 8000 redningsfolk, som er spredt ud over 235 civilforsvarsstationer.

Civilforsvarets køretøjer ankommer til byen Qana, hvor et luftangreb natten til den 16. oktober ødelagde flere bygninger. Nogle af de frivillige redningsarbejdere frygter, at de på et tidspunkt må hive deres egne familiemedlemmer ud af murbrokkerne. Foto: Bilal Kashmir/Ritzau Scanpix

- Det meste af det udstyr, vi bruger, er blevet doneret af privatpersoner eller organisationer, siger han.

I det sydlige Libanon er deres arbejde endnu sværere.

Israelske luftangreb har tromlet området, sideløbende med at israelske styrker og Hizbollah-styrker kæmper ved grænsen.

Anis Abla, som er leder for civilforsvaret ved grænsebyen Marjayoun, siger, at han fik alvorlige forbrændinger på sit ansigt og hænder for to måneder siden.

Dengang var han i færd med at slukke en brand, som blev forårsaget af israelske angreb.

- Vores redningsarbejde er blevet sværere og sværere, fordi angrebene aldrig slutter, og fordi de prøver at få ram på os, siger han.

Ifølge det libanesiske Røde Kors blev flere af organisationens paramedicinere lettere såret i et luftangreb søndag.

Redningsarbejdere fra civilforsvaret leder efter overlevende i murbrokkerne, efter et israelsk luftangreb i Qana. Civilforsvarets reddere arbejder frivilligt. Foto: Bilal Kashmir/Ritzau Scanpix

De var til stede i et område, som faldt for israelske luftangreb.

Tidligere på måneden sagde Libanons sundhedsminister, at flere end 40 paramedicinere og brandmænd blev dræbt i israelske angreb på kun tre dage.

Ifølge Anis Abla står redningsarbejderne fast på at fortsætte med hjælpearbejdet.

- Vi beskytter det libanesiske folk, siger han.

/ritzau/AFP

Kort om Hizbollah

 * Hizbollah-bevægelsen i Libanon bygger sin ideologi på shiaislam og henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også hjalp med at grundlægge bevægelsen i 1982. På det tidspunkt havde Israel invaderet det sydlige Libanon.

* Hizbollah har en militant og en politisk gren, men yder også sundhedspleje samt social og humanitær hjælp.

* Partiet og organisationen er lovlig i Libanon og har indgået i flere regeringer - dog uden at have haft magten.

* På arabisk betyder Hizbollah "Guds Parti".

* Hizbollah er på terrorlisten i USA og EU. Også Den Arabiske Liga, som er en sammenslutning af arabiske stater, betegner den som en terrororganisation.

* Siden 2006 har Hizbollah udvidet sit arsenal af raketter, som anslås at bestå af mere end 120.000 med længere rækkevidde end tidligere.

Kilder: AP, Den Store Danske, BBC og Reuters.

/ritzau/

Den økonomiske krise i Libanon

* Libanons økonomiske krise viste sine første tegn i sommeren 2019. Bankerne indførte et loft over, hvor mange amerikanske dollar kunderne kunne hæve.

* Det øgede efterspørgslen, og valutavekslere i landet afveg fra den dengang gængse omregning på 1500 libanesiske pund for en dollar.

* Økonomien i Libanon er i høj grad afhængig af amerikanske dollar. Mange betale blandt andet elregninger, husleje og universitetskontingenter med valutaen.

* I et forsøg på at redde det libanesiske punds værdi tog regeringen flere initiativer i 2019. Blandt andet en skat på appen WhatsApp, som blandt libanesere er det mest almindelige redskab til at tale i telefon og sende beskeder.

* Forslaget udløste regeringskritiske masseprotester. Protesterne fik dog ikke den ønskede effekt, og bankerne blev ved med at sænke grænsen på det antal dollar, befolkningen kunne hæve.

* Coronapandemien fyrede for alvor op for den økonomiske krise. I januar 2020 skulle man betale 2000 libanesiske pund for en dollar. Få måneder senere skulle man af med over 10.000 pund.

* På samme tidspunkt satte coronapandemien en stopper for turisme, som tidligere var en vigtig indkomstkilde for Libanon.

* I august 2020 eksploderede et lager med det farlige stof ammoniumnitrat i Beiruts havn. 200 mennesker døde, tusinder blev såret, og store dele af Beirut blev ødelagt.

* Udenlandske donorer har delvist sponsoreret genopbygningen efter eksplosionen, men økonomien er fortsat hårdt ramt.

* I dag er kursen på en amerikansk dollar næsten 90.000 libanesiske pund.

Kilder: Ræson, Verdensbanken og Al Jazeera.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu