Rumfartøjet Hera skal bane vejen for mennesker på den røde planet

Rumfartøjet "Hera" arbejder på at finde ud af, hvordan mennesket undgår at lide samme massedød, som dinosaurerne på Jorden gjorde for 66 millioner år siden.

Men inden da kan fartøjet få stor indflydelse i forhold til en anden menneskelig fascination.

I 2025 flyver "Hera" nemlig forbi planeten Mars.

Missionen blev påbegyndt i oktober 2024, hvor rumfartøjet blev opsendt.

Endestationen er asteroiden Didymos, hvor "Hera" lander i 2026.

Men i 2025 flyver "Hera" forbi Mars, og her skal der kigges på månen Deimos.

Anja Cetti Andersen, der er professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, er spændt på resultaterne herfra.

Den røde planets måne Deimos kan nemlig vise sig afgørende i målet om at få mennesker til Mars.

- Man er måske nødt til at mellemlande på Deimos.

- For at kunne vurdere, om den plan har noget på sig, skal "Hera" tage nogle billeder og nogle målinger derfra, når den alligevel flyver forbi, lyder det fra professoren.

Ved at lade "Hera" flyve forbi Mars udnytter man planetens tyngdekraft og energi. Det gør, at rumfartøjet hurtigere kommer frem til Didymos, end hvis det var fløjet direkte.

"Hera" skal have kurs mod Mars, men i sidste øjeblik flyve uden om planeten:

- I virkeligheden lader man satellitten styrte mod Mars, så man holder vejret. Man håber virkelig, at der er blevet regnet rigtigt, så den ikke bare styrter ned, siger hun.

Når "Hera" når Didymos, skal satellitten klargøre, hvor meget der er blevet rykket på asteroiden og dens måne, Dimorphos, siden "Dart-missionen" i 2021.

"Dart" står for "Double Asteroid Redirection Test" og er menneskehedens første forsøg på at ændre asteroiders baner. På missionen indsatte man en rumsonde, der netop har skubbet til de to objekter.

- Vi er nødt til at være sikre på, at vi forstår, hvad der sker, når vi rykker på objekter, så vi ikke kommer til at flytte dem den forkerte vej, siger Anja Cetti Andersen.

Hun fortæller, at hele pointen med at rykke på månen og dermed Didymos er at skabe et forsvar mod fremtidige asteroider, der har kurs mod Jorden.

- Det er jo et forsvar, vi er ved at skabe, for at undgå, at mennesket bliver udryddet ligesom dinosaurerne, lyder det.

John Leif Jørgensen er professor ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.

Han forventer, at man i årets første måneder vil undersøge Mars yderligere.

I 2024 mener man nemlig at have fundet de første tegn på, at der engang har været liv på planeten, siger han.

- Vi kan ikke forklare de tegn, vi har fundet, på anden vis.

Han har en lang liste med sager, der formentlig kommer til at fylde i 2025.

For eksempel er han overbevist om, at kapløbet mod Månen kommer til at accelerere.

- Amerikanerne satser stort på at komme til Månen. Den første kvinde skal lande inden 2030, fordi de skal nå det inden kineserne.

Nasa havde planlagt missionen "Artemis II" til 2025, men den er udskudt til 2026. Forberedelserne til missionen kommer dog stadig til at fylde meget næste år.

Missionen lægger grundlaget for "Artemis III", hvor de fire astronauter skal lande på Månen. Det er første gang siden 1972.

John Leif Jørgensen tror desuden, at overvågningen af ferskvand vil tage til i det nye år.

Nogle af de satellitter, der skal bruges, vil blive opsendt i 2025, lyder det.

- Vi arbejder hårdt på at få kortlagt ferskvandsressourcerne. Vi har meget vand på Jorden, men det er ikke det hele, vi kan drikke.

- Det kommer til at være det næste store konfliktpotentiale, og det er det, der vil skabe flygtningestrømme i fremtiden i langt højere grad end krig, lyder det.

/ritzau/