Rusland kræver tysk anerkendelse af folkedrab ved Leningrads belejring

Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko (til venstre), og Ruslands præsident, Vladimir Putin, lægger den 27. januar i år blomster ved et mindested for civile ofre fra Anden Verdenskrig nær Sankt Petersborg, tidligere Leningrad. Netop den 27. januar var det 80 år siden, at belejringen af Leningrad sluttede. Foto: Sputnik/Reuters

Kreml sender note til Tyskland med krav om, at Tyskland tilstår at have begået folkedrab under belejringen af Leningrad. Noten taler også om erstatning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den russiske regering har trukket en af de mange rædsler fra Anden Verdenskrig ud af historiebøgerne. Nu kræver Rusland, at Tyskland erkender at have begået folkedrab fra september 1941 til januar 1944 i Leningrad.

Leningrad hedder i dag Sankt Petersborg. Det er i øvrigt Ruslands præsident Vladimir Putins hjemby.

Under krigen angreb Nazityskland det daværende Sovjetunionen, som Rusland var en del af. I 872 dage belejrede tyske soldater Leningrad.

Mange civile russere mistede livet, men det præcise tal kendes ikke. Der er nævnt tal fra en halv million til 1,5 millioner.

De døde af skud, bombardementer, sygdomme, sult og kulde.

Tyskland har erkendt at have begået krigsforbrydelser. Men det er ikke nok for Rusland.

Udenrigsministeriet i Ruslands hovedstad, Moskva, har sendt en note til Tyskland. Den note har det russiske nyhedsbureau Tass læst.

Rusland skriver, at Tyskland ser forskelligt på sine forbrydelser fra fortiden.

- Forbrydelser fra kolonitiden anerkendes som folkedrab. Men Tyskland gør ikke det samme, når det gælder belejringen af Leningrad og andre forbrydelser mod indbyggere i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig.

- Rusland insisterer på, at Tyskland officielt anerkender disse grusomheder begået af Det Tredje Rige (Nazityskland, red.) som folkedrab.

Tyskland har før forklaret, at spørgsmål om erstatning for forbrydelser under verdenskrigen blev aftalt i 1945.

Det er "helt uacceptabelt og ikke overbevisende", skriver russerne.

- Der kan ikke være en juridisk forbindelse mellem erstatning efter krigen og human retfærdighed for alle overlevende fra belejringen af Leningrad uanset etnisk baggrund.

Videre påpeger noten en "amoralsk logik", som Tass skriver.

Tyskland har i årtier betalt pension til tidligere soldater fra Det Tredje Rige, medlemmer af SS og kollaboratører.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at Rusland i noten også nævner, at Tyskland har givet erstatning til overlevende jøder fra Leningrad-belejringen.

Ikkejøder har ikke fået erstatning.

Det erkender Tyskland. Men det er sket under en generel erstatning til jødiske ofre på grund af Holocaust.

Det daværende Sovjetunionen har fået krigsskadeserstatning af Tyskland. Det blev aftalt på Potsdam-konferencen mellem Sovjetunionen, USA og Storbritannien fra den 17. juli til den 2. august 1945.

Her blev det aftalt, at Sovjetunionens erstatning var råvarer, materiel og fabrikker.

Tyske fabrikker blev pillet fra hinanden. De blev lagt på jernbanevogne og kørt til Sovjetunionen. Her blev fabrikkerne samlet igen.

Når Rusland nu nævner folkedrab, kan det ligne forsøg på at få mere i erstatning.

Dpa skriver, at Rusland på det seneste har øget presset på Tyskland i sagen om folkedrab.

Under Potsdam-konferencen var der ingen konvention om folkedrab.

Den vedtog FN først i 1948.

Der er en særlig domstol til anklager om folkedrab, nemlig Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC).

Men sager fra før 1948 skal løses gennem politik, på samfundsplan eller ved historieskrivning, skriver dpa.

Den tyske regering har siden 2019 som en humanitær gestus finansieret social- og sundhedshjælp til overlevende fra Leningrad.

Mange almindelige russere lagde blomster ved monumentet Leningrads Heltemodige Forsvarere i Sankt Petersborg den 27. januar, da det var 80 år siden, at belejringen sluttede. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix

I januar var det 80 år siden, at belejringen sluttede. Da udsendte Tysklands udenrigsministerium en erklæring:

- Leningrad-belejringen var en forfærdelig krigsforbrydelse. Den blev påført Leningrad og dens befolkning af den tyske værnemagt.

- Tyskland erkender udtrykkeligt sit historiske ansvar for de forbrydelser, som den tyske værnemagt begik i Leningrad, stod der ifølge avisen Frankfurter Rundschau.

/ritzau/

Belejringen af Leningrad

* Nazitysklands belejring af Leningrad varede 872 dage fra 8. september 1941 til 27. januar 1944.

* Det præcise antal civile dødsofre kendes ikke. Der er tal lige fra en halv million til 1,5 millioner. De blev dræbt af bombardementer, sult, sygdomme og kulde.

* Den oprindelige ordre fra Adolf Hitler, Tysklands diktator, var, at den tyske Hærgruppe Nord skulle udslette befolkningen og jævne byen med jorden.

* Samme skæbne skulle ifølge de tyske krigsplaner senere overgå hovedstaden Moskva.

* De indledende forsøg på at erobre Leningrad mislykkedes dog, da Den Røde Hær slog fra sig. I stedet påbegyndte tyskerne belejringen.

* 18. januar 1943 lykkedes det russiske styrker at etablere en korridor ind i Leningrad, men først 27. januar året efter blev belejringen erklæret endeligt afsluttet.

Kilde: Illustreret Videnskab, historie-online.dk, dpa.

/ritzau/

Lokomotivet er fra tiden under Anden Verdenskrig. Det blev brugt i Sankt Petersborg den 7. februar 2023 til at markere 80-års-dagen for, at det første tog under belejringen nåede frem til Leningrad med forsyninger. (Arkivfoto). Foto: Olga Maltseva/Ritzau Scanpix
Soldater fra Sovjetunionen trækker deres artilleri på plads i Leningrad i juli 1942. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Civile russere i det belejrede Leningrad henter vand ved en ødelagt rørledning i vinteren 1942. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Tyske soldater holder pause fra kampene i Leningrad den 12. marts 1943. Billedet blev udsendt af den tyske hær. (Arkivfoto). Foto: Berliner Verlag / Archiv/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu