Ruslands kødhakkertaktik sikrer store fremskridt - men koster dyrt

Officeren, der går under kaldenavnet Goth, fortæller, at de russiske styrker sender den ene bølge af små grupper af mænd afsted efter den anden. Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix

Russiske styrker vinder frem med en strategi, der fungerer, men koster mange menneskeliv. Ukraine har brug for flere soldater, lyder det fra fronten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Han lægger knapt mærke til eksplosionerne i det fjerne, mens han tænder sin pibe.

Den ukrainske kommandør er fokuseret på at fortælle om, hvordan hans mænd bliver dræbt af de overvældende mange russere, der stormer det østlige Ukraine.

Officeren, der går under kaldenavnet Goth, taler til AFP i den østlige region Donetsk, hvor Rusland har gjort kæmpestore fremskridt de seneste måneder.

Fremskridtene er dog ikke uden omkostninger. Store menneskelige omkostninger.

Ifølge tænketanken Institute for The Study of War mister russerne 53 mænd per kvadratkilometer, de vinder frem.

- Vi taber terræn til kanonføde, siger Goth bittert, mens han puster røg ud.

Han fortæller, at de russiske styrker sender den ene bølge af små grupper af mænd afsted efter den anden. De mister mange soldater på det, men de opslider og overmander til sidst også de ukrainske styrker.

Taktikken blev for første gang under krigen set i stor skala i den langvarige og enormt dødelige kamp om byen Bakhmut i 2023.

Her sendte Rusland titusindvis af mænd, herunder tidligere fanger, mod byen for at overmande Ukraine.

Strategien bliver omtalt som kødhakkeren, fordi det svarer til at blive smidt i en kødhakker. Med andre ord er døden nærmest uundgåelig.

Russerne formår med taktikken at prikke huller i de ukrainske forsvarslinjer. Ukrainerne forsøger at dække hullerne ved at bruge droner.

Det er Kurt og hans droneenhed i gang med nær Toretsk, hvor russiske styrker også er i offensiven.

- Vi er oppe imod en hær med fire gange så mange folk.

- 50 procent er kanonføde i form af tidligere fanger og folk fra de lavere klasser, som Rusland ser som undværlige, siger han.

En russisk krigsfange, som her ses ryge en cigaret, fortæller, at han blev sendt i kamp efter tre dages træning. Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix

Rusland oplyser ikke, hvor mange der er blevet dræbt i den snart tre år lange krig.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i sidste uge, at 43.000 ukrainere er dræbt i krigen. Tallet er ikke bekræftet fra uafhængigt hold.

Antallet af dræbte russere menes at være langt højere. En stor del af de dræbte er ofre for kødhakkertaktikken.

AFP har talt med to russiske krigsfanger, der fortæller, at de meldte sig til hæren af økonomiske grunde. Den ene fortæller, at han blev sendt i kamp efter tre dages træning.

Den russiske kynisme kræver, at Ukraine også får rekrutteret flere soldater til krigen, mener Kurt.

- Det koster ikke Moskva noget, når 150 mænd bliver dræbt for at vinde kontrol over en plet med træer. Men vi tæller hver en soldat, siger han.

Officer Goth er enig i, at Ukraine har brug for mere mandskab for at kunne stå imod de russiske styrker. Men han forventer, at russerne også snart vil få problemer, fordi så mange russere bliver dræbt med den nuværende taktik.

Goth forventer, at han får det svært, når krigen er slut. - Men min kone vil være der til at hjælpe mig, siger han, mens han skænker sig en kop kaffe. Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix

I mellemtiden håber han, at en hård vinter kan lægge en dæmper på de russiske styrkers fremmarch mod de udmattede ukrainere.

Men han frygter, at den trættende og vedvarende krig vil sætte sine ar, når den engang er ovre.

- Jeg kommer formentlig til at have et nedbrud af en art. Men min kone vil være der til at hjælpe mig, siger han, mens han skænker sig en kop kaffe.

/ritzau/AFP

Krigen i Ukraine

* Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

* I øjeblikket er den ukrainske hær flere steder på hælene. Russiske styrker vinder frem i det østlige Ukraine.

* Russiske styrker er rykket 725 kvadratkilometer længere ind på ukrainsk territorium alene i november. Det er rekord siden marts 2022, viser en AFP-analyse af data fra Institute for the Study of War.

* I marts 2022 vandt Rusland kontrol over 45.426 kvadratkilometer og truede med at tage kontrol over hovedstaden, Kyiv. Siden invasionen har Rusland samlet erobret 68.500 kvadratkilometer territorium. Til sammenligning er Danmarks areal knap 43.000 kvadratkilometer.

Kilde: AFP.

/ritzau/

En ukrainsk kommandør ser på sin oversigtsskærm, der viser, hvor dronepiloterne befinder sig, og hvor dronerne er. Russerne formår at prikke huller i de ukrainske forsvarslinjer. Ukrainerne forsøger at dække hullerne ved at bruge droner. Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu