Ruslands patriark advarer mod hedninge ved fronten i Ukraine

Patriarken Kirill i den russiske hovedstad, Moskva, har stået for de åndelige kanoner, når præsident Vladimir Putin har forklaret, hvorfor han blæste til angreb mod Ukraine for snart tre år siden.

Kirill er leder af Ruslands ortodokse kirke, der under Putin og krigen i Ukraine er blevet styrket.

Kirill har ikke holdt sig tilbage med velsignelser af soldater og argumenter om, at Ruslands soldater forsvarer kirkens og Ruslands værdier på slagmarken mod ukrainerne.

Nu råber han vagt i gevær, for der er ved at ske noget ved fronten i den blodige krig.

Hedenskab spreder sig blandt soldaterne. Han opfordrer til, at kirken gør geledderne mere gudfrygtige.

Patriarken har ikke været mere konkret med det hedenske. Om det er direkte syndig opførsel fra soldaternes side, eller om det måske mere er manglende begejstring for den ortodokse kirke.

Eller noget tredje.

- Jeg vil bede præster, der besøger krigszonerne, om at være opmærksomme på, at ny-hedenske følelser breder sig blandt en del af militærpersonellet, siger han ifølge Reuters i en tale til præster.

- Hvem skulle nu have troet, at særlinge ville dukke op på Det Hellige Ruslands territorium i det 21. århundrede og sprede hedenskab?

Det Hellige Rusland, eller "Hellig Rus", er et gammel navn for det kristne Rusland, og det bruges ofte af Kirill.

Den 78-årige Kirill har været leder af Ruslands ortodokse kirke siden 2009.

Han har været kirkens mand siden præstevielsen i 1969, men han har tjent flere herrer.

I 2023 rapporterede de schweiziske aviser Sonntagszeitung og Le Matin Dimanche, at Kirill har arbejdet for KGB, det gamle Sovjetunionens efterretningstjeneste.

Ifølge oplysningerne var han udsending for den russiske kirke til internationale kirkemøder, og det var i den forbindelse, at han havde KGB-opgaver.

Også Putin har en KGB-fortid, så det er to gamle KGB-folk, der i disse år kører parløb for at forklare krigen for russerne.

Eller forklare den "specielle militær operation", som krigen i Ukraine stadig kaldes officielt i Rusland.

Kreml har brugt flere forklaringer på angrebet på Ukraine. Dels skulle det hindre Ukraine i at komme tættere på Nato, dels ledes Ukraine efter Kremls opfattelse af nynazister.

Kirill ser ifølge Reuters krigen som en konflikt mellem en dekadent og liberal vestlig kultur, der accepterer homoseksualitet og transkønnede, og et Rusland med det rigtige moralske kompas.

Et af symbolerne på den ortodokse kirkes magt i Rusland er Kristi Frelser-katedralen i Moskva.

Den blev sprængt i luften af diktatoren Josef Stalin i sovjettiden og erstattet med et svømmebassin. Den blev genopbygget i 1990'erne, og nu er det her, at Kirill prædiker.

Det gjorde han også den 7. januar, da Ruslands ortodokse kirke markerede julen. Her kom han igen ind på krigen i Ukraine.

Han forklarede, at Rusland er en udfordring for andre magtfulde lande, og det skyldes ikke Ruslands atomarsenal.

- De hader os, fordi vi tilbyder en anderledes vej. En alternativ sti i den civiliserede udvikling, sagde han i katedralen.

For Vesten er, sagde han, i et moralsk kollaps. Men Rusland viser verden, hvordan man mixer videnskab, kultur, uddannelse og tro.

- Fysisk kan de ikke rigtig kvæle os, selv om de forsøger med bagvaskelse og forskellige blokke for at prøve at svække Rusland, sagde han ifølge Reuters.

- Intet vil virke, for vi har Gud med os.

I Putins julebudskab den 7. januar talte præsidenten varmt for kirken, skriver Tass.

Ruslands ortodokse kirke har en "enorm kreativ rolle i at forene folket og bevare vor historiske hukommelse", sagde præsidenten.

/ritzau/