Så meget magt får EU's nye banktilsyn

* Tilsynet, der er placeret under Den Europæiske Centralbank (ECB) skal kigge de europæiske banker over skulderen og gribe ind, hvis bankerne viser tegn på svaghed. Det skal forebygge en ny krise med flere bankkrak.

* Banktilsynet gælder eurolandene, mens lande, der står uden for euroen, selv kan bestemme, om de vil være med. Det vil Sverige og Storbritannien ikke, mens Danmark som udgangspunkt er positiv, men endnu ikke klar til at sige endeligt ja.

* Banktilsynet er en del af den såkaldte bankunion, som også er på tegnebrættet.

* Aftalen betyder, at de største banker i eurolandene - dem, der har aktiver for mere end 223 milliarder kroner, udgør mere end 20 procent af hjemlandets bruttonationalprodukt eller har betydelig grænseoverskridende virksomhed - vil blive placeret under tilsynet.

* Det drejer sig ifølge EU-Kommissionen om cirka 200 af de i alt 6000 banker i de 17 eurolande.

* ECB har magten til at lukke banker, der ikke følger reglerne. Og under nærmere omstændigheder kan tilsynet også gribe ind i de mindre banker, som fortsat hører ind under de nationale tilsyn.

* Aftalen indeholder en snirklet procedure for at sikre ikke-eurolandenes indflydelse i det nye tilsynsråd - selv om tilsynsrådet juridisk hører til i eurolandenes centralbank, hvor bestyrelsen kan overtrumfe tilsynsrådets beslutninger.

* Hvis Danmark vælger at gå med, vil det betyde, at 5-10 banker kan blive omfattet, mens resten stadig vil være det danske finanstilsyns primære ansvar.

* Selv hvis Danmark ikke går med, vil banktilsynet få betydning for banker med aktiviteter i eurozonen - for eksempel Danske Bank og Nordea.

* Det er meningen, at banktilsynet skal være fuldt funktionsdygtigt 1. april 2014, men ECB kan få datoen udskudt.

/ritzau/