Samtidig med protester syd på støtter dansk landbrug nyt EU-klimamål

I Tyskland, Frankrig og Belgien har skærpede klima- og miljøkrav udløst store protester blandt landmænd. Men dansk landbrug og erhvervsliv er tilsyneladende mere positive over for en skærpet klimaindsats.

I hvert fald er der opbakning fra flere sider til et nyt EU-klimamål. Det blev tirsdag fremlagt af EU-Kommissionen under et debat i EU-Parlamentet i Strasbourg.

EU-Kommissionen foreslår konkret, at EU skal reducere udledningerne med 90 procent i 2040.

Hos Dansk Industri og Dansk Erhverv støtter man forslaget, der dog først skal konkretiseres efter valget til EU-Parlamentet i juni.

Hvis målet skal nås vil det dog kræve større investeringer i grønne teknologier. Det siger administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.

- Både EU og Danmark har den fordel, at danske virksomheder heldigvis er nogle af de bedste i verden til at udvikle og producere disse løsninger. Dermed kan det også være med til at styrke vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.

Derfor håber Lars Sandahl Sørensen, at valget til EU-Parlamentet ikke vil resultere i det højreskred, som flere målinger tyder på.

Det vil nemlig gøre det svært for et nyt EU-Parlament og en ny EU-Kommission at følge op på forslaget.

I Dansk Erhverv vurderer man, at målet vil kræve bidrag fra alle sektorer. Inklusiv landbruget.

- Derfor opfordrer vi i Dansk Erhverv også til, at kvotesystemet kommer til at omfatte landbrugssektoren, så den enkelte landmænd belønnes for at reducere sine udledninger og benytte klimavenlig teknologi.

- Samtidig bør der ses på, hvordan den eksisterende landbrugsstøtte i den fælles landbrugspolitik kan målrettes grøn omstilling, siger underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, Ulrich Bang.

Også Landbrug & Fødevarer er positive over for forslaget. Klimadirektør, Niels Peter Nørring, lægger vægt på, at EU-Kommissionen med forslaget lægger op til ens vilkår for landmændene i EU.

- EU er en stor global spiller, og den grønne omstilling i EU har derfor stor betydning. På EU-plan kan og skal man naturligvis sikre, at omstillingen sker på lige konkurrencevilkår på tværs af hele EU, siger Niels Peter Nørring i en skriftlig kommentar.

Han opfordrer desuden EU-Kommissionen til at se på, hvordan målet konkret skal opfyldes. Vel at mærke uden at det skader fødevareproduktionen.

- Det er i den forbindelse bydende nødvendigt, at kommissionen har øje for at understøtte udviklingen, herunder prioritering af forskning og finansiering af forskellige virkemidler.

- På den måde kan vi fortsat levere gode fødevarer til forbrugerne såvel i EU som uden for EU. Det er en af EU’s kerneopgaver, siger Niels Peter Nørring.

EU har i forvejen et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

2030-målet er fastsat i EU's klimalovgivning, som også pålægger EU-Kommissionen at foreslå i et mål for 2040. Det var det, der skete tirsdag.

Samlet set skal målene sikre, at EU bidrager til at holde temperatur-stigningerne under 1,5 grader, som foreslået i Paris-klimaaftalen.

/ritzau/