Schweiz rejser tiltale mod Assads gamle onkel for massakren i Hama

Hvor mange mennesker døde under det syriske styres nedslagtning af egne borgere i Hama i 1982?

Det er stadig et åbent spørgsmål.

Måske ved regimet i Syriens hovedstad, Damaskus, det. Men borgerne, menneskerettighedsgrupper, andre regeringer og journalister har i årenes løb kun kunnet gætte.

Var det 5000 civile, der blev kvast og mejet ned af regimets kampvogne i Hama, Syriens fjerdestørste by?

Var det 30.000?

Var det flere?

Der er også nogle, der mener 60.000.

Det tal er netop kommet frem i Schweiz. Her har den statslige anklagemyndighed trukket det gamle blodbad frem fra fortiden og rejste i tirsdags formelt anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden mod Rifaat al-Assad.

Ifølge anklageskriftet blev mellem 3000 og 60.000 mennesker dræbt i løbet af februar 1982 i den nordsyriske by.

Rifaat al-Assad var dengang vicepræsident. Hans bror Hafez al-Assad var præsident.

Rifaat al-Assad er onkel til Syriens nuværende præsident, Bashar al-Assad, og i dag 86 år.

Han havde kommandoen over militærstyrken, der nedkæmpede et oprør i Hama.

Der havde siden 1976 været uro. Sunnimuslimske oprørere, anført af Det Muslimske Broderskab, udfordrede regimet, der dengang som nu ledes af alawitter. Det er en gren af shia-islam.

Efter en måned var oprøret brutalt knust, og Rifaat al-Assad havde fået tilnavnet "Slagteren fra Hama".

I de næste knap 30 år var der ro i Syrien. Sunnimuslimske oprørere var flygtet.

Eller de var stille.

Men i 2011 begyndte oprør i den arabiske verden, herunder Syrien, hvor der kom borgerkrig.

De militante sunnimuslimer i Islamisk Stat (IS) fik fodfæste i Syrien, men de er nu nedkæmpet. Borgerkrigen er dog ikke slut.

Reuters skriver, at Rifaat al-Assads advokater tidligere har sagt, at han ikke er ansvarlig for Hama-massakren.

Anklagemyndigheden i Schweiz mener imidlertid noget andet. Den bruger en særlig lov om universel jurisdiktion, når det gælder krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

En person, der mistænkes for krigsforbrydelser et sted i verden, kan retsforfølges, hvis personen kommer til Schweiz.

AFP skriver, at menneskeretsgruppen TRIAL International, der presser på for at retsforfølge mistænkte krigsforbrydere, i 2013 gik til anklagemyndigheden med sagen.

Det skete ifølge oplysningerne, mens Rifaat Assad boede på et hotel i Schweiz.

Siden har anklagemyndigheden arbejdet med sagen, som dog også har haft modgang.

I 2021 ville anklagemyndigheden have udstedt en international anholdelsesbegæring på Rifaat al-Assad. Justitsministeriet sagde nej.

Schweiz har ikke jurisdiktionen, hed det.

Senere har anklagemyndigheden fået medhold af en domstol, fordi det viste sig, at Rifaat al-Assad var i Schweiz, da Trial International rejste sagen i 2013.

Dermed kan han anklages i Schweiz, og det var det, der skete tirsdag den 12. marts.

Formelt har Trial International tre overlevende fra massakren til at stå som sagsøgere.

Om Rifaat al-Assad kommer til at sidde fysisk på en schweizisk anklagebænk er mere usikkert.

Men han kan også anklages in absentia - uden at han er tilstede i retten. Det vil for første gang give overlevende en domstol, hvor de kan vidne om grusomheden.

Rifaat al-Assad forlod i 1984 Syrien, efter at han blev beskyldt for at ville vælte sin bror fra præsidentposten. Han har boet i eksil i i Storbritannien og i Frankrig.

I Frankrig blev han imidlertid fundet skyldig i hvidvask af syriske penge via ejendomshandel. Han flygtede i 2021 fra sin fængselsstraf og rejste til Syrien.

AFP skriver, at han ikke er set offentligt efter flugten.

/ritzau/